Serviceniveau
Der er mange forskellige typer misbrug, som Rebild Kommune skal tackle. Der skal være tilbud til personer, der er dybt alkoholiserede eller har et heroinmisbrug. Tilbud til unge, der drikker voldsomt, og tager feststoffer i weekenden. Hertil kommer voksne, der passer deres arbejde, men som f.eks har et storforbrug af alkohol. De menneskelige omkostninger er ikke kun relateret til den enkelte person, der har et misbrug, men også til dennes familie.
Rebild Kommunes rusmiddelbehandling omfatter behandlingen af både stofmisbrug og alkoholmisbrug. Der er i dag ansat 3 rusmiddelkonsulenter i Rusmiddelteamet - Center Sundhed. Hertil er knyttet deltidsfunktioner i form af lægekonsulent og psykologbistand til udredningsopgaver.
Serviceniveauet tager udgangspunkt i fire principper, der er styrende for indsatsen:
-
Hjælp til selvhjælp og forebyggelse.
-
En sammenhængende indsats - på tværs af områder.
-
Individuel vurdering som udgangspunkt.
-
Faglig og økonomisk ansvarlighed.
I forbindelse med hjemtagning af misbrugsområdet fra Region Nordjylland i maj 2011, fastsatte Rebild Kommune et serviceniveau for området i form af en politik, kvalitetsstandard og ydelseskatalog. Det blev godkendt af byrådet i februar 2011. Serviceniveauet er identisk med tidligere regionalt tilbud for + 18 årige. Ungemobilteamet var undtagelsen, her har der uden for ydelseskataloget - været mulighed for at få 3 anonyme samtaler, udført af Center Sundhed.
Som en del af snitfladeudfordringerne på tværs af organisationen skal der også være et formelt tilbud til unge under 18 år.
For at sikre sammenhæng og kontinuitet i indsatsen har en tværfaglig arbejdsgruppe med repræsentanter fra Center Sundhed, Center Familie og handicap, Center børn og unge og Center Arbejdsmarked beskrevet forslag til tilbud for rusmiddelområdet for unge under 18 år.
Yderligere er nugældende politik, kvalitetsstandard og ydelseskatalog revideret og tilpasset de faktiske forhold. En revidering der tager afsæt i KL´s udspil til "En styrket misbrugsbehandling" og Sundhedsstyrelsens "Forebyggelsespakken alkohol".
Som nye tiltag forslås indsatser med mulighed for socialsygepleje og en samvær/cafe netværksgruppe. Begge er beskrevet nærmere i forslag til revideret ydelseskatalog.Forvaltningen forslår, at politik, kvalitetsstandard og ydelseskatalog sendes i høring med høringsfrist den 22. juli 2013. De forventes efter høring behandlet politisk i august 2013.Politik
Rebild Kommunes Rusmiddelpolitik tager sigte på at være en bred politik, som rettes mod alle de mangeartede problemstillinger, som misbrug af alkohol og illegale stoffer skaber. Formålet er at få et navigationsværktøj på området, som sikrer forebyggelse, tidlig indsats, koordinering og helhedsløsninger.Politikken beskriver:
Rusmiddelpolitikken er en overordnet politik gældende for alle.
Institutionerne/arbejdspladserne kan selv udarbejde en misbrugspolitik gældende for deres arbejdsplads.Kvalitetsstandarder for alkohol- stofmisbrug og substitutionsbehandling
I kvalitetsstandarderne er formålet med indsatsen, målgruppen og det typiske omfang beskrevet. Det skal dog understreges, at der altid foretages en individuel vurdering af behovet for hjælp til den enkelte borger.Ydelseskatalog
Formålet med ydelseskataloget er at give et overblik over, hvilke typer af ydelser/indsatser der udbydes indenfor rusmiddelområdet. Ydelsestyperne er beskrevet overordnet ud fra formål, overordnet indhold samt målgruppe. Kataloget er bygget op om fire ydelses/indsatsområder: Forebyggelse, udredning, behandling og opfølgning.
I ydelseskataloget gøres der rede for samarbejdsflader til interne og eksterne samarbejdspartnere.Lovgivning
Misbrugsindsatsen er styret af Lov om Social Service § 101 og Sundhedsloven §§ 141 og 142.
Fra politik til handling
Forvaltningen vil, for at skabe ejerskab og for at få en bred implementering af rusmiddelindsatsen for unge generelt, afholde et årligt møde, hvor ledere fra uddannelsesinstitutionerne inviteres til en status/forventningsafstemning vedrørende forebyggelsestiltag på de respektive uddannelsesinstitutioner. Dagsordenen er, at finde det der virker og gøre mere af det. Det handler om at flytte ressourcerne derhen, hvor det nytter, og hvor vi ved, at vi får resultater af indsatsen.Seneste nyt på rusmiddelområdet
Det fremgår af regeringens seneste udspil "Mere borger, mindre patient - et stærkt fælles sundhedsvæsen" under hovedtemaet "Øget lighed i sundhed", at et af parametrene er en forbedret alkoholbehandling. Hertil KL´s udspil "Invester, før det sker", hvor der også sættes fokus på misbrugsbehandling og hvordan man i kommunerne kan styrke indsatsen for dobbeltdiagnosticerede. Med udgangspunkt heri arbejdes der i forvaltningen videre med den faglige indsats på området, eksempelvis hvordan vi kan styrke det fremadrettede samarbejde omkring udredning, bevilling og behandling og med de rette faglige kompetencer. Evt. nye initiativer vil skulle finansieres inden for de økonomiske rammer for det nære sundhedsvæsen, hvor kommunerne generelt er kompenseret med generelle tilskud. Lokalt i Rebild med 1,6 mio. kr. årligt fra 2013 med en forventning om et yderligere tilskud fra og med 2014 på 0,8 mio. kr.