Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Økonomi

Der skønnes en konsulentudgift i størrelsesordenen 40.000 kr. finansieret af anlægskontoen til trafiksikkerhed mv.

Sagsfremstilling

På udvalgsmødet d. 10/4-2012 blev det besluttet, at der skulle arbejdes videre med at få godkendt modulvognruter til Juelstrupparken, Porsborgparken, Fodercentralen Limfjorden og Shell på Hobrovej i Støvring.

Som der blev orienteret om på Udvalgsmødet den 14/5 2013, blev det af forvaltningen udarbejdede kortmateriale ikke fundet tilstrækkeligt af Vejdirektoratet. Der skal fremsendes kortbilag med målfaste kørekurver og beskrivelser af problematiske lokaliteter skal beskrives bedre. Forvaltningen har ikke ressourcer hhv programmer der kan løfte opgaven, og foreslår derfor, at en rådgiver udarbejder et detailprojekt for modulvognruterne, hvis der skal arbejdes videre med sagen.  

I forbindelse med asfaltarbejdet på Hobrovej ved Støvring i sommeren 2012 blev hellen ved Møllegårdsvej afkortet, så store lastbiler lettere kan svinge til venstre fra Møllegårdsvej ud på Hobrovej.

Endvidere kan det oplyses, at der ved forespørgsel på erhvervsjord langs motorvejen i Støvring i enkelte tilfælde er lagt vægt på, at byrådet har tilladt modulvogntog i området.

Beslutning

Indstilles godkendt som indstillet.

Indstilling


at udkastet godkendes til fremlæggelse som forslag til lokalplan nr. 274 i 8 uger

Udvalget for Teknik og Miljø, 11. juni 2013, pkt. 97:

Indstilles godkendt som indstillet.

Sagsfremstilling

Lokalplanområdet er et eksisterende boligområde ca. 300 m syd for landsbyen Guldbæk. Området er på ca. 46 ha, og omfatter 69 ejendomme, hvoraf hovedparten er bebygget. Der er tale om forholdsvis store grunde med en gennemsnitlig grundstørrelse på ca. 0,5 ha. Ejendommene har karakter af naturgrunde med en stor andel af "vild" beplantning i form af træer og buske.

Udkast til lokalplan nr. 274 er i overensstemmelse med forslag til kommuneplan 2009 og 2013.

Området er allerede reguleret af lokalplan nr. 133 fra år 2000 samt flere bebyggelsesregulerende servitutter fra 1960'erne og 70'erne om bl.a. beplantning og byggefelter. Bestemmelserne i servitutterne og lokalplan nr. 133 har vist sig vanskelige at administrere med mange ansøgninger om dispensationer og ankesager, hvorfor der er udarbejdet et udkast til lokalplan nr. 274, som erstatter de eksisterende servitutter og lokalplan.

Den eksisterende lokalplan nr. 133 har nogle byggefelter på 20x20 m, som kan roteres omkring byggefeltets centerpunkt. De store grunde indbyder også til nogle forholdsvis store boliger, og byggefelterne har vist sig at være i det mindste. Især når byggefeltet både skal indeholde bolig og udhus/garage.

Udkast til lokalplan nr. 274 udvider byggefelterne til 30x30 m, samtidig med at byggefelterne kan roteres og flyttes - dog med et forankringspunkt, som skal være indenfor byggefeltet. De eksisterende bygninger skal også ligge indenfor byggefeltet, men hvis bygningerne bliver fjernet kan byggefeltet flyttes. Der fastsættes ligeledes et maksimalt antal kvadratmeter bolig og udhus der kan opføres.

Udkast til lokalplan nr. 274 øger den tilladte bygningshøjde. Lokalplan nr. 133 tillader bygninger i 1½ plan, men tillader kun en bygningshøjde på hhv. 5,5 og 6,5 m. Dette gør det svært at lave et hensigtsmæssig 1½ plan hus, og da 1½ plan huse er almindeligt for byggeri på landet øger udkast til lokalplan nr. 274 den tilladte bygningshøjde til 8,5 m.

Den eksisterende lokalplan nr. 133 fastsætter beplantningsbælter til sikring af områdets naturpræg. Udkast til lokalplan nr. 274 viderefører princippet med beplantningsbælterne, men ajourfører beplantningsbælterne ift. den faktiske beplantning.

Beslutning

Indstilles godkendt som indstillet.

Indstilling


at 2. udkast til lokalplan 272 og kommuneplantillæg nr. 3 godkendes til offentlig fremlæggelse i 8 uger

Udvalget for Teknik og Miljø, 11. juni 2013, pkt. 96:

Indstilles godkendt som indstillet.

Økonomi

Ingen.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0