Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Sagsfremstilling

Matr. nr. 9b er på 3,8 ha. Det er dog næppe hele arealet, som kan bruges til erhverv, da grunden bliver smal i den sydlige ende.


Udover matr. nr. 9b består ejendommen af matr. nr. 9h og 50b Terndrup By, Lyngby. Hele ejendommen er på i alt ca. 15,7 ha, men det er kun de 3,8 ha, som påtænkes udlagt til erhverv.


Grunden ligger langs Industrivej, hvorfor der ikke forventes behov for yderligere vejanlæg udover en evt. vendeplads for enden af vejen. Der vil dog være behov for øvrig byggemodning (kloakering m.v.).


Forvaltningen har talt med grundejeren om udvidelse af erhvervsområdet. Ejeren er positivt indstillet overfor en udvidelse, og ønsker evt. at beholde noget af arealet til udvidelse af ejers egen virksomhed, som ligger tilstødende området.


Der er en eksisterende bolig på matriklen, som p.t. er lejet ud. Boligen bør om muligt nedlægges, da den pålægger store restriktioner for naboerhverv.


Matr. nr. 9b ligger i et område med grundvandsinteresser, men det gør alle arealer omkring det eksisterende erhvervsområde. Det vurderes derfor, at planlægning for udvidelse af erhvervsområdet som minimum kræver en supplerende grundvandsredegørelse. Sidst der blev lavet en supplerende grundvandsredegørelse ved udvidelse af erhvervsområdet i Ravnkilde, kostede det ca. 58.000 kr. ekskl. moms. Men der skulle samtidig laves nogle ændringer til hovedrapporten, hvorfor den supplerende grundvandsredegørelse antagelig kan gøres billigere i Terndrups tilfælde.


Da matr. nr. 9b ikke er udlagt til erhverv i Kommuneplan 2017, kræver planlægningen et tillæg til kommuneplanen, hvori der udlægges en erhvervsramme for arealet. Dette indebærer, at der skal udtages et tilsvarende areal af kommuneplanen, som allerede er udlagt til erhverv.


Forvaltningen foreslår, at erhvervsrammen 03.E242 beliggende Jyllandsgade 63 i Haverslev aflyses, samt at en del af rammen 08.E50 i Skørping nord ændres fra erhverv til teknisk anlæg. Rammen 03.E242 er på 3,2 ha, og arealet i Skørping er ca. 0,5 ha. De 2 arealer er tilsammen ca. 3,7 ha, og modsvarer nogenlunde størrelsen på matr. nr. 9b.


Rammen 03.E242 har været udlagt siden Kommuneplan 2009. Tidligere var rammen større, men blev reduceret i forbindelse med Kommuneplan 2013. Arealet er ikke lokalplanlagt og ligger i landzone. Ca. 1/4 af rammen er bebygget med landbrugsbygninger samt en bolig, og den resterende del dyrkes landbrugsmæssigt. Herudover ligger rammen nær et boligområde og enkeltliggende boliger. Forvaltningen har ikke drøftet en aflysning med ejeren.


Den del af rammen 08.E50, som ligger vest for Gl. Skørpingvej, er i lokalplan nr. 306 udlagt til regnvandsbassin. En ændring af kommuneplanen for arealet vil derfor ikke få betydning for anvendelsesmuligheden, men vil betyde, at det ikke længere tæller med i vores restrummelighed.

Resume

Sagen afgøres i: Økonomiudvalget


Teknik og miljøudvalget har besluttet, at der skal udarbejdes en lokalplan for udvidelse af erhvervsområdet i Terndrup.


Forvaltningen foreslår, at der skal arbejdes videre med en lokalplan og kommuneplantillæg for matr. nr. 9b Terndrup By, Lyngby beliggende Industrivej 8, 9575 Terndrup. Matriklen ligger i den sydlige ende af erhvervsområdet ved Terndrup ud til Hadsundvej.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik og Miljøudvalget over for Økonomiudvalg og Byråd anbefaler, at forslag til lokalplan nr. 335 vedtages endeligt.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 12. august 2020, pkt. 148:

Godkendt.

Økonomi

Rebild Kommune ejer arealet, hvor der kan opføres bebyggelse.


Der vil være udgifter forbundet med byggemodning af området.

Sagsfremstilling

Formålet med lokalplanen er at give mulighed for opførelse af et sundhedshus, som bl.a. indeholder et kommunalt sundhedscenter, samt privatpraktiserende læger, tandlæger m.v. Der er ikke mulighed for boliger. Lokalplanen er for første etape af centerområdet i Støvring Ådale omfattet af lokalplan nr. 312.


I høringsperioden er der ikke indkommet høringssvar.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet


Forslag til lokalplan nr. 335 har været fremlagt i 6 uger. Kommunen har ikke modtaget høringssvar til planforslaget. Der skal tages stilling til om planforslaget skal vedtages.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0