I forbindelse med revisionen af kommuneplan 2021 har forvaltningen vurderet bevaringsværdige bygninger. Jf. planlovens §11a stk. 15, skal kommuneplanen sikre kulturhistoriske bevaringsværdier, herunder beliggenheden af værdifulde kulturmiljøer og andre væsentlige kulturhistoriske bevaringsværdier.

Bygningerne er blevet vurderet efter SAVE-metoden. Metoden bygger på en vurdering af fem forskellige forhold ved en bygning:

• Arkitektonisk værdi
• Kulturhistorisk værdi
• Miljømæssig værdi
• Originalitet
• Tilstand

Hvert af forholdene vurderes på en skala fra 1-9, hvor 1 er den højeste værdi, og sammenfattes til en samlet bevaringsværdi for bygningen. Vurderingen af bevaringsværdien bygger på et helhedsindtryk af bygningens kvalitet og tilstand, som hovedregel vil den arkitektoniske og den kulturhistoriske værdi veje tungest.

• Bygninger med den højeste værdi 1 vil ofte være fredede bygninger. Særligt værdifulde bygninger kan godt have værdien 1 uden at være fredede.
• Bygningerne med værdierne 2-4 er bygninger, som i kraft af deres arkitektur, kulturhistorie og håndværksmæssige udførelse er fremtrædende eksempler indenfor deres slags.
• Bygninger med værdierne 5-6 er jævne, pæne bygninger, hvor der er sket utilpassede udskiftninger/ombygninger, som trækker ned i karakteren.
• Bygninger med værdierne 7-9 er ofte bygninger uden arkitektonisk udtryk eller uden historisk betydning. Det kan være bygninger som har haft så mange udskiftninger/ombygninger at de har mistet deres oprindelighed.

Hvis der senere sker ændringer med bygningen, kan værdien ændre sig, og der bliver evt. behov for at korrigere bevaringsværdien. En bygning kan ved en tilbageføring og renovering evt. opnå en højere karakter end ved den oprindelige vurdering.

Forvaltningen indstiller, at bygningerne, som er vurderet til en bevaringsværdi på 1-4, skal udpeges i kommuneplanen, da bygningerne indenfor disse værdier er fremtrædende bygninger i kraft af deres arkitektur, kulturhistorie og håndværksmæssige udførelse. Bygninger som er udpeget med bevaringsværdi på 1-4 er vedlagt som bilag 1. Der er to bygninger, som er blevet vurderet til den højeste bevaringsværdi 1. Det er Liggehallen på Himmerlandsvej 36, 9520 Skørping og Godskontoret på Conradsminde 30, 9610 Nørager. Der er vedlagt billeder af ejendommene som bilag.

• Liggehallen på Himmerlandsvej 36, 9520 Skørping er ejendommelig, velbevaret og sjælden. Den har en høj fortællerværdi.
• Godskontoret på Conradsminde 30, 9610 Nørager er en velbevaret nyklassicistisk villa og er et flot eksempel fra perioden.

I forbindelse med registreringen ved ejendommene er der 2 ejere, som har nægtet forvaltningen adgang til deres ejendom på trods af, at forvaltningen har hjemmel til at besigtige en ejendom efter forudgående varsel jf. planlovens §57 stk. 1.

Ejendommene er:

• Præstevænget 6, 9520 Skørping
• Tustrupvej 2, 9520 Skørping (herregård)

Forvaltningen indstiller til at overstående ejendomme bliver udpeget i kommuneplanen. Præstevænget 6 bliver udpeget på baggrund af vurdering fra offentlig vej. Tustrupvej 2 bliver udpeget som høj bevaringsværdig, og skal vurderes nærmere ved en konkret sag, da det ikke er muligt at vurdere ejendommen fra offentlig vej.

Ejendommene Borupsallé 2b, 9530 Støvring og Jernbanegade 32-36, 9530 Støvring er begge blevet vurderet til en bevaringsværdi på 4. Der er vedlagt billeder af ejendommene som bilag. Ejendommene er en del af den anmodede planlægning for den gamle købsmandgård i Støvring. Anmodningen om planlægning for den gamle købmandsgård i Støvring var på Teknik- og Miljøudvalgsmødet d. 10 juni 2020.

• Jernbanegade 32-36, 9530 Støvring er et historicistisk byhus med høj detaljeringsgrad. Bygningen har en velbevaret frontspids med mønster og facadebånd. Den har en kulturhistorisk værdi, da det er den tidligere købmandsgård.
• Borupsallé 2b, 9530 Støvring er en historicistisk villa med skønvirke elementer. Der er murede detaljer, synlige udskårne tagspær, bjælker og murede facadebånd.

I bilagene kan der ses billeder af de to ejendomme. Der skal tages en beslutning om disse bygninger skal udpeges som bevaringsværdige i revisionen af den nye kommuneplan.

Hvis en bygning bliver udpeget som bevaringsværdig i kommuneplanen:

At en bygning er bevaringsværdig, er ikke det samme, som at bygningen er fredet. Hvis en ejendom bliver vurderet til at være bevaringsværdig og udpeget i kommuneplanen, er det fordi, at bygningen har flotte stiltræk fra en historisk periode, eller på anden måde har arkitektonisk eller kulturhistorisk værdi, som repræsenterer en bestemt byggetradition eller tidsperiode.

Ejerne kan forsat renovere, bygge om eller bygge til som hidtil. Hvis ejerne ansøger om at nedrive en bygning, der er udpeget som bevaringsværdig i kommuneplanen, skal der foretages en offentlig høring forud for afgørelsen. Hvis Rebild Kommune ikke vil tillade nedrivning, har kommunen pligt til at udarbejde en bevarende lokalplan, som sikrer bygningen mod nedrivning.

Hvis Rebild Kommune ikke ønsker at en ejer af en bevaringsværdig bygning f.eks. etablere en tilbygning som ødelægger stiltrækkende ved bygningen, kan der nedlægges et §14 forbud. Hvilket betyder at der skal udarbejdes et forslag til en lokalplan indenfor et år.

Byfornyelsesloven

Jf. kapitel 4 i byfornyelsesloven kan der ydes støtte til bevaringsværdige bygninger. Forvaltningen indstiller at støtten kun skal ydes til istandsættelse af bygningens klimaskærm jf. §22 nr. 1, da det kun er de udvendige forhold, som er blevet set på i forbindelse med SAVE-registreringerne.

Ved Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen kan der søges om refusion på 60% af kommunens udgifter, såfremt at kommunalbestyrelsen har fået tildelt en statslig udgiftsramme fra landsbyfornyelsespuljen. Landsbyfornyelsespuljen er den samme pulje, som bliver brugt til områdefornyelser, nedrivningssager, kondemneringssager osv. Kommunen kan anmode om en andel i beløbet fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen hvert år. Det tilgivet beløb kan derfor fordeles mellem områdefornyelse, nedrivningssager, kondemneringssager og evt. istandsættelse af nedslidte private udlejningsboliger, ejer- og andelsboliger. Landsbyfornyelsespuljen må kun anvendes i byer med færre end 4.000 indbyggere, og derfor kan der ikke søges støtte fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen til bevaringsværdige bygninger i Støvring by.

Det er op til den enkelte kommunalbestyrelse, om der skal ydes støtte til bevaringsværdige bygninger. I Nordjylland er der både kommuner, som yder støtte til bevaringsværdige bygninger, og kommuner som ikke gør.

Hvis der gives støtte, kan der oprettes et bygningsforbedringsudvalg, og kompetencen kan f.eks. placeres hos forvaltningen eller lign. Det er også en løsning at kommunen betaler penge til en fond, som herefter deler pengene ud til ansøgerne.

Hvis det besluttes, at der skal ydes støtte til bevaringsværdige bygninger, vil der skulle afsættes et beløb i budgettet. Hvis der ikke skal ydes støtte, vil beslutningen ikke have nogen økonomisk indvirkning.

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalg og byråd anbefaler

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 2. september 2020, pkt. 174:

Udsat

Jeanette Sagan deltog ikke i behandlingen af sagen.

Genoptagelse af sagen

Administrativ bemærkning:

Efter planlovens §11a nr. 15 skal kommuneplanen indeholde retningslinjer for sikring af kulturhistoriske bevaringsværdier, herunder beliggenheden af værdifulde kulturmiljøer og andre væsentlige kulturhistoriske bevaringsværdier. Det betyder at hvis der er bevaringsværdige bygninger i kommunen, så skal de sikres i kommuneplanen. Vi har som forvaltningen vurderet at der er bevaringsværdige bygninger efter SAVE-metoden. Hvis det politisk besluttes, at der ikke er nogle bevaringsværdige bygninger i kommunen, så skal kommunen argumentere for, hvorfor vi ikke mener at dette er tilfælde i kommuneplanen.

Konsekvensen ved at udpege bevaringsværdige bygninger i kommuneplanen er kun i forhold til nedrivning. Hvis ejerne ansøger om at nedrive en bygning, der er udpeget som bevaringsværdig bygning i kommuneplanen, skal der foretages en offentlig høring forud for afgørelse. Hvis vi ikke vil tillade nedrivningen, har kommunen pligt til at udarbejde en bevarende lokalplan. Derfor kan de stadig renovere, bygge om eller bygge til som hidtil. Vi kan som forvaltningen anbefale hvordan udtrykket på f.eks. en tilbygning skal være, men vi kan ikke styre det igennem udpegningen i kommuneplanen. Men hvis kommunen ikke synes, at en bevaringsværdig ejendom skal etablere f.eks. en tilbygning som ødelægger stiltrækkende ved bygningen, kan kommunen nedlægge et §14 forbud. Hvilket betyder at vi skal udarbejde et forslag til lokalplan indenfor et år. Et §14 forbud har ikke noget at gøre med udpegningen i kommuneplanen, men er et forbud kommunen altid har mulighed for at nedlægge og som vi allerede nu kunne benytte, hvis der var et byggeri som vi ikke ønskede.

Kommunen kan derfor kun forhindre nedrivning ved udpegningen i kommuneplanen, men hvis vi udarbejder en lokalplan for et område med bevaringsværdige bygninger, kan vi igennem den bestemme, hvilke materialer der må bruges osv.

Indstilling:

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalg og byråd anbefaler

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 23. september 2020, pkt. 192:

Et flertal bestående af Kim Edberg, Anna Oosterhof, Ole Frederiksen og Jeannette Sagan indstiller at det alene er bygninger med bevaringsværdien 1-2 som udpeget som beva-ringsværdige. Morten Lem ønsker at følge indstilling under pkt. 1.

Udvalget ønsker at Tustrupvej 2 udpeges som bevaringsværdigt, mens Præstevænget 6 og Borupsallé 2b ikke udpeges som bevaringsværdigt.

Udvalget ønsker at der kan ydes støtte efter individuel politisk stillingtagen.

Detailhandelsanalysen indeholder en status på antallet af butikker, butiksarealer og handelsbalance i kommunen. Disse data ligger til grund for de anbefalinger vedr. aflastningsområde, enkeltstående butikker, e-handel og bymidteafgrænsninger, der fremgår af rapporten (bilag 1).

Aflastningsområde i Støvring

Detailhandelsanalysen vurderer overordnet på konsekvenserne af at udlægge et aflastningsområde i den nordlige del af Støvring. Et aflastningsområde skal udlægges for at aflaste bymidten, f.eks. så de butikker, der ikke oplagt kan indpasses i bymidten pga. størrelse eller parkeringskrav, placeres heri. Udlæg af et aflastningsområde kan få konsekvenser for bymidten, idet der kan ske omsætningsnedgang i butikkerne i bymidten. Derfor er det væsentligt at tage stilling til dels hvor store butikkerne skal være i aflastningsområdet og hvilken type butikker, der skal gives mulighed for deri. I rapporten anbefales det, at butikker i aflastningsområdet har en størrelse på mindst 1.000 m², således det sikres, at de har en størrelse, der ikke ellers kan være i bymidten. Derudover anbefales det, at der kun gives mulighed for en dagligvarebutik i aflastningsområdet, hvis der er et stort lokalt opland, da det kan få konsekvenser for omsætningen i dagligvarebutikkerne i bymidten. Forvaltningen vurderer i den forbindelse, at oplandet mod nord er begrænset, samt at den nordlige del af Støvring er velforsynet med dagligvarebutikker, idet Hermesvej fører direkte ind til bymidten, samt at afstanden fra rundkørslen ved Støvring Ådale ligger i kort afstand fra bymidten.

Der er også mulighed for at regulere butikker på brancheniveau, således der f.eks. ikke gives mulighed for at etablere beklædningsbutikker, guldsmede og andre typer forretninger, der er oplagte strøgbutikker i en bymidte. Det kan dog få den konsekvens, at der på sigt etablerer sig en beklædningsbutik i et tomt butikslokale i aflastningsområdet, hvorefter kommunen er nødt til at påbyde butikken lukket. De udvalgsvarebutikker, der ligger i bymidten har en størrelse på langt under 1.000 m², hvorved det ikke vurderes, at det er attraktivt for dem at flytte ud i aflastningsområdet, samt at det reelt er butikker, der grundet sin størrelse placerer sig i aflastningsområdet. Derfor vil forvaltningen lægge op til, at butikkerne alene reguleres på størrelsen, således de skal have en størrelse på mindst 1.000 m² for at etablere sig i området, og at der ikke foretages en begrænsning på baggrund af brancher.

Udover butiksstørrelser og brancher skal der tages stilling til afgrænsningen af aflastningsområdet. Forvaltningen vil anbefale, at der arbejdes videre med en afgrænsning som vist i bilag 2. Arealet øst for Hobrovej ejes af kommunen, men størstedelen af arealet er ved at blive solgt, hvorfor det er relevant at kigge på andre arealer også. Arealet vest for Hobrovej er privatejet, og kommunen vil i så fald skulle i dialog med ejeren om, hvorvidt denne er interesseret i få sin ejendom udlagt i kommuneplanen til butiksformål.

Besluttes det, at forslaget til Kommuneplan 2021 skal indeholde et aflastningsområde, skal der gennemføres en redegørelse for konsekvenserne deraf både i forhold til bymidten og omkringliggende kommuner. Denne udarbejdes af rådgivningsfirmaet.

Enkeltstående dagligvarebutikker

Der er indkommet forespørgsler på etablering af enkeltstående butikker i hhv. Støvring og Terndrup. I Støvring på hjørnet af Hobrovej og Buderupholmvej, og syd for byen i Terndrup.

Den massive boligudbygning i den sydlige del af Støvring kan begrunde, at der er behov for at styrke dagligvareforsyningen i den del af byen. Det vil som ved en placering i aflastningsområdet, også få betydning for omsætningen i butikkerne i bymidten, men i og med, at den fremtidige udvikling af boliger i Støvring vil foregå mod syd, er der et større opland, der kan begrunde en dagligvareforretning i den del af byen. Den forventede omsætningsbetydning for bymidten er belyst i rapporten, og ved etablering af en enkeltstående dagligvareforretning i den sydlige del af Støvring, vil butikkerne i bymidten forventeligt få en omsætningsstigning frem mod 2033, men den er mindre end hvis der ikke etableres en enkeltstående dagligvareforretning mere i den sydlige del af Støvring. Det vurderes ikke, at butikkerne i bymidten i Støvring vil blive lukningstruede, derimod forventes det, at én af butikkerne i Skørping bymidte vil blive lukningstruede, men det vurderes i rapporten allerede at være en risiko med etableringen af den nye Rema1000 i Skørping.

I Terndrup er der indkommet et forslag om, at der skal være mulighed for at etablere et butiksområde med en dagligvareforretning, en udvalgsvareforretning, samt butikker til pladskrævende varegrupper, syd for byen. Terndrup har ikke en størrelse, der kan begrunde etablering af et aflastningsområde, og der er i forvejen vide muligheder for at etablere særligt pladskrævende varegrupper i området. Derfor er der kun foretaget en overordnet vurdering af muligheden for at etablere en enkeltstående butik. Der er ikke foretaget en konsekvensvurdering i samme omfang som ved Støvring, derfor skal denne udformes, hvis byrådet beslutter, at der skal etableres en dagligvareforretning syd for Terndrup. I rapporten vurderes det, at etablering af en dagligvareforretning på 1.200 m² syd for Terndrup vil medføre omsætningsnedgang i Bælum, Blenstrup samt i Terndrup bymidte. Det vurderes, at én af dagligvarebutikkerne i Terndrup vil blive lukningstruede, samt at øvrige bymidtefunktioner vil blive udfordrede. Omvendt vurderes det i rapporten, at en del borgere i den østlige del af kommunen vil opleve, at deres indkøbsforhold forbedres.

Forvaltningen vurderer, at en dagligvareforretning i den sydlige del af Støvring vil give en positiv effekt og gøre indkøbsforholdene mere attraktive for borgerne. Derimod vurderes det umiddelbart, at en dagligvareforretning syd for Terndrup vil få for store konsekvenser for dagligvareforretningerne i den østlige del af kommunen.

E-handelsvirksomheder med showroom

Forvaltningen oplever en stigende interesse i, at e-handelsvirksomheder kan etablere sig i kommunens erhvervsområder. Særligt i de områder, der er orienteret ud mod motorvejen (Juelstrupparken og Porsborgparken). Det er ofte virksomheder, der har behov for at have et stort lager til at håndtere de ordrer, der lægges online. Samtidig ønsker de fleste virksomheder, at kunderne kan afhente ordrerne ved virksomheden, samt at der er mulighed for at lave et mindre showroom, hvor der kan være vareudstilling samt i begrænset omfang ske et mersalg i forbindelse med, at ordrerne afhentes af kunderne. Som udgangspunkt giver detailhandelsreglerne mulighed for, at e-handelsbutikker kan have en begrænset kundetilstrømning og et begrænset salg fra den fysiske enhed, uden at virksomheden bliver opfattet som en butik, der er omfattet af detailhandelsreglerne.

Det vurderes, at behovet i Rebild Kommune er, at der bliver mulighed for at etablere de webbutikker, der ikke er omfattet af detailhandelsreglerne. Derfor er der behov for nogle retningslinjer, der kan medvirke til at sikre, at omsætningen fra den fysiske butik og kundetilstrømningen bliver begrænset, således virksomhederne ikke udvikler sig til butikker, hvor kommunen i yderste konsekvens skal påbyde at flytte eller lukke salgsdelen. I rapporten anbefales det, at showroomet reguleres på størrelsen, således de fysiske rammer af lokalet ikke får en størrelse, der i sig selv tiltrækker kunder. I rapporten anbefales det, at showroomet, hvortil kunder har adgang, max udgør 15 % af virksomhedens bruttoetageareal, dog max 150 m². Forvaltningen vurderer, at det giver et fornuftigt grundlag for at kunne tiltrække e-handelsvirksomhederne, samtidig med, at arealerne gør administrationen af tilladelserne tilpas fleksibel.

Bymidteafgrænsninger i Støvring og Skørping

Der er konkret taget stilling til udstrækningerne af bymidterne i hhv. Støvring og Skørping. Den generelle tendens er, at der bliver færre fysiske butikker, samtidig med, at forbrugernes brug af bymidten til en vis grænse afhænger af, at butiksudbuddet er så koncentreret som muligt. Derfor anbefales det, at bymidterne indskrænkes jf. bilag 3. Det vil på sigt medføre, at nye butikker skal etablere sig indenfor bymidteafgrænsningen, hvorved koncentrationen af butikker bliver større. Udenfor bymidten kan de lovligt etablerede butikker fortsat opretholdes, ligesom der kan indrettes en ny butik i et lokale, der tidligere har været brugt til butiksformål (hvis det ikke har stået tomt i en længere periode).

I den forbindelse er det relevant at ændre lokalplanerne for områderne, der kommer til at ligge udenfor bymidterne, således de ikke længere giver mulighed for at etablere nye butikker.

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 23. september 2020, pkt. 190:

Kim Edberg og Anna Oosterhof stemte for indstilling. Jeannette Sagan og Morten Lem ønsker stemme imod pkt. 2, 4 og 5. Ole Frederiksen stemte imod.