Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Indstilling


Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget anbefaler overfor Økonomiudvalget og Byrådet


at transportopgaven genudbydes og Driftsenheden gives mulighed for at afgive kontrolbud
at forvaltningen bemyndiges til at annullere udbuddet og hjemtage opgaven til kommunens driftenhed, hvis Driftsenheden afgiver den laveste pris.


Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 23. september 2020, pkt. 180:

Et flertal bestående af Jeanette Sagan, Ole Frederiksen og Anna Oosterhof stemte imod, idet de ønsker at opgaven genudbydes uden kontrolbud. Morten Lem og Kim Edberg stemte for indstilling.

Økonomi

Kontrakten omfatter transporter for omkring 1,5 mio. årligt.


Sagsfremstilling

Den nuværende kontrakt på transport af affald fra genbrugspladserne omfatter transport af fyldte containere til modtagere, transport af containere til reparation, interne flytninger af containere på pladserne samt containereftersyn. Opgaven er senest udbudt i 2016, og det er DSV Transport der udfører opgaven i dag med underleverandør.


Kontrakten med DSV udløber april 2021. Der er mulighed for forlængelse, men forvaltningen har valgt at genudbyde opgaven og dermed ikke udnytte option på forlængelse. Udbuddet fremgår af udbudsplan 2020. Grunden til at ønske genudbud, er at teste priserne ved et kontroludbud fra Driftsenheden. Driftsenheden vurderer at opgaven passer godt ind i driftens øvrige opgaver, og at de kan udføre den til en konkurrencedygtig pris.


Erfaring fra Jammerbugt Kommune, der selv har transportopgaven i deres Vej og Park afdeling er, at priserne ikke nødvendigvis er meget lavere ved at kommunen selv udfører, men det giver en anden fleksibilitet og et godt samarbejde med ejerskab på opgaven fra start til slut.


Konkurrenceudsættelse skal sikre at opgaverne løses billigst og bedst. En opgave der hjemtages af kommunen efter udbud med kontrolbud tæller stadig som en konkurrenceudsættelse. Når Driftsenheden vil afgive kontrolbud skal de udarbejde og afgive tilbud på samme vilkår som andre bydende. Kontrolbud er reguleret i bekendtgørelse om kommuners og regioners beregning og afgivelse af kontrolbud. Kontrolbud skal omfatte de samlede langsigtede gennemsnitsindtægter og -omkostninger ved den udbudte opgave.


Såfremt Driftsenheden afgiver den laveste pris - og det besluttes at hjemtage opgaven - vil udbuddet blive annulleret og opgaven overdrages til Driftsenheden.


Opgaven udbydes i en periode på 5 år. Kontrakten er uopsigelig i 2 år, herefter kan den opsiges med 6 mdr. varsel.


Resume

Sagen afgøres i: Byrådet


Rebild Kommunes kontrakt på transport af affald udløber og opgaven udbydes igen. Kommunens driftsenhed ønsker at afgive kontrolbud og udvalget skal beslutte om opgaven kan hjemtages af Driftsenheden, hvis de giver tilbud med den laveste pris.

Beslutning

Godkendt.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget godkender jordbytningen som beskrevet samt at borgmesteren bemyndiges til at afslutte sagen.


Økonomi

Arealerne byttes uden handel, parterne deler omkostninger til landinspektør og tinglysning.

Sagsfremstilling

Ejeren af Bavnebakken 4 Jimmi Vesteraa, har anmodet Rebild kommune om jordbytning, med henblik på at skabe en bedre udnyttelse af opholdsareal bag ejendommen Bavnebakken 4 der grænser op til Bavnebakkehallens parkeringsplads. Konkret drejer det sig om ca. 243 kvm. Bavnebakken 4 er solgt med henblik på omdannelse til boliger.


I dag ejer Rebild kommune arealet markeret med grøn og lilla, mens Bavnebakken 4 ejer areal markeret med lyseblå og orange.


Konkret ønskes de orange og lilla arealer byttet.



Arealet som ønskes byttet (orange), anvendes i dag af Rebild kommune som handicapparkering samt fortov med tilknytning til fodgængerovergang mellem hallen og skolen. Det vil således ikke medfører ændring af den aktuelle anvendelse. Alternativt vil ejeren anvende arealet til de kommende boligers opholdsareal.


Idet arealet er under 2000 m2 og ikke selvstændigt kan bebygges, kan vi sælge (bytte) uden udbud.

Resume

Sagen afgøres i: Økonomiudvalget


Ejeren af Bavnebakken 4 har anmodet Rebild kommune om jordbytning, med henblik på at skabe en bedre udnyttelse af opholdsareal bag ejendommen Bavnebakken 4 der grænser op til Bavnebakkehallens parkeringsplads. Konkret drejer det sig om ca. 243 kvm. Idet arealet er under 2000 m2 og ikke selvstændigt kan bebygges, kan vi sælge (bytte) uden udbud.

Sag om behandling af delvis ophævelse af lokalplan for området, behandles særskilt.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0