Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Økonomi

Ingen

Sagsfremstilling

Den nye dagtilbudslov rummer en række tiltag, der skal give forældre øget fleksibilitet og valgfrihed. Formålet med de nye regler, som det følgende vedrører, er specifikt at forbedre forældres mulighed for at få det dagtilbud, de ønsker.

I forbindelse med den nye dagtilbudslov er det vedtaget, at forældre pr. 1. januar 2019 skal have mulighed for at ønske plads i og komme på venteliste til alle kommunens daginstitutioner, enheder i daginstitution og konkret dagplejehjem. Dette er allerede praksis i Rebild Kommune. Forældrene har også ret til at ønske en plads i og komme på venteliste til alle dagtilbud i en anden kommune, med mindre denne har lukket for venteliste. Ved ønske om en plads i en anden kommune sker ansøgning mv. efter den pågældende kommunes retningslinjer herfor. Forældrenes ret til at ønske plads og komme på venteliste gælder én gang til et dagtilbud målrettet aldersgruppen 0-2 år og én gang til dagtilbud målrettet aldersgruppen 3 år og frem til skolestart.

Forældre som har sagt ja til en plads i medfør af pladsgarantien, har endvidere ret til at lade barnet blive stående på en eventuel venteliste til den plads, de måtte ønske. Det gælder også, hvis forældrene takker nej til en plads efter pasningsgarantien. Dette er allerede praksis i Rebild Kommune, hvorfor det ikke medfører nogle ændringer.

Derudover skal anciennitet medtages i administrationen af dagtilbud inden for de eksisterende rammer af de eksisterende retningslinjer for pladsanvisning. Dette har en stor betydning for, hvordan pladser fremadrettet tildeles forældre. I dag er det således, at pladser fordeles efter barnets alder - og ikke hvem der først har skrevet sit barn op til en plads. Denne praksis er ikke længere mulig jf. den nye lovgivning.

Forvaltningen foreslår derfor, at pladsanvisningsprincipperne fremadrettet bliver efter følgende prioritering

- Behovsdato

- Søskende

- Anciennitet

- Diversitet

Dette er en stor ændring for den enkelte forældre i og med, at det nu betyder noget hvor hurtigt efter barnets fødsel, de skriver barnet op til en plads. Forvaltningen foreslår derfor, at ændringen i praksis først træder i kraft den 1. april 2019, således de gamle principper om barnets alder fortsat gælder frem til 1. april. Pladser til dagtilbud til og med februar på daginstitutionsområdet er allerede fordelt - og pladserne til 1. marts fordeles medio november. Endvidere foreslår forvaltningen, at der orienteres ud herom på kommunens hjemmeside - samt via sundhedsplejerskerne.

Uanset lovændringen vil der fortsat være pladsgaranti, dvs. fra ansøgningsdatoen er barnet sikret en plads senest 3 måneder efter med garantidato til den 1. i måneden.

Endelig betyder de nye regler, at et barn kan fjernes fra ventelisten med forældrenes samtykke, med henblik på at holde ventelisten opdateret.

Lovens tilføjelser medfører en ændring af Bilag 3 til Styrelsesvedtægten for dagtilbud i Rebild Kommune. Udkast til nyt Bilag 3 er vedlagt sagen. Endvidere er bilaget konsekvensrettet i forhold til tidligere politisk beslutning om, at det i forhold til anvisning i oprindelig skoledistrikt.

I og med at rettelser udelukkende er grundet lovændringer og tidligere politiske beslutninger sendes bilaget ikke i høring.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Den nye dagtilbudslov giver forældre ret til at ønske en bestemt plads og blive på venteliste med henblik på at give øget fleksibilitet og valgfrihed til forældre.

Beslutning

Godkendt.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at fagudvalget overfor Økonomiudvalg og Byråd indstiller, at den nye Børne- og ungepolitik godkendes

Arbejdsmarkedsudvalget, 13. november 2018, pkt. 102:

Indstilles godkendt.

Sundhedsudvalget, 13. november 2018, pkt. 123:

Godkendt.

Børne- og Familieudvalget, 14. november 2018, pkt. 161:

Indstilles godkendt.

Udvalget kvitterer for de mange konstruktive høringssvar og et stort engagement.

Kultur- og Fritidsudvalget, 14. november 2018, pkt. 121:

Godkendt.

Økonomiudvalget, 21. november 2018, pkt. 261:

Indstilles godkendt.

Økonomi

Der er ingen økonomiske- eller bevillingsmæssige konsekvenser

Sagsfremstilling

Rebild Kommune skal have en ny sammenhængende Børne- og ungepolitik.

Børne- og ungepolitikken er blevet til i et tværfagligt samarbejde mellem Center Børn og Unge, Center Familie og Handicap, Center Arbejdsmarked og Borgerservice samt Center Sundhed, Kultur og Fritid.

Politikken er udarbejdet på baggrund af en proces, som har involveret alle elevråd, Ungerådet, repræsentanter fra forskellige andre råd, forældre, medarbejdere, ledere og politikere.

Sammen har de på en fælles temadag sat deres aftryk og været med til at skabe en fælles Børne- og ungepolitik med engagement, ejerskab og følgeskab. Alle deltagere fra temadagen har haft arbejdsgruppens sammenskrivning af input fra temadagen til gennemsyn, og har derfor på et tidligt tidspunkt i skriveprocessen haft mulighed for at komme med yderligere input til politikken.

Børne- og ungepolitikken sætter en fælles retning for alle, der har med børn og unge at gøre i Rebild Kommune. Den udstikker de overordnede rammer for vores daglige arbejde, så både borgere og medarbejdere ser kommunens indsatser på børne- og ungeområdet som del af en helhed. På denne måde skal politikken medvirke til at skabe sammenhæng mellem vores tiltag og højne kvaliteten i børnenes og de unges dagligdag. Dens succes skal først og fremmest måles på, om vi formår at omsætte ordene til handling og tænke den ind som en naturlig del af hverdagen.

Politikken folder sig ud i fire fokusområder, som sammen sætter retning for dialog og handling både centralt og lokalt. Disse er følgende:

· Børn og unges stemme

· Fællesskaber der rummer

· Leg, lær og skab!

· I bevægelse

Fokusområderne er alle brikker i puslespillet, som bidrager til at skabe det gode liv for børn og unge.

Udkastet til en ny Børne- og ungepolitik har nu været sendt i høring. Høringssvarene er vedhæftet og forsøgt imødekommet i den sidste revision af politikken.

Der er indkommet 22 høringssvar fra medarbejderudvalg samt forældrebestyrelser i daginstitutioner, skoler og PPR. Hovedparten af høringssvarene er indsendt af daginstitutionsområdet.

Der er generel tilfredshed med udkastet til Børne- og ungepolitikken. Høringssvarene har dog givet anledning til mindre ændringer i politikken, som hovedsageligt vedrører trivsel og mere fokus på 0-6 årige. Derudover nævnes det, at politikken er for overordnet, og der savnes konkrete anvisninger på tiltag og handlinger. Når politikken er politisk godkendt, vil der blive fremlagt en implementeringsplan, således at politikken lokalt kan udmøntes i handleplaner. Endelig er et gennemgående tema i høringssvarene, at der bør være overensstemmelse mellem politikkens visioner og ressourcetildelingen. 

Vedlagt dagsordenen er det udkast til politikken, som har været i høring inkl. forvaltningens rettelser indsat som kommentarer i pdf'en. Vedlagt er desuden den reviderede politik, hvor alle rettelser er indarbejdet i politikken.

Resume

Sagen drøftes i Børne- og familieudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget, Sundhedsudvalget, Kultur- og fritidsudvalget, samt økonomiudvalget og afgøres i Byrådet.

Ny Børne- og ungepolitik har været i høring og er revideret på baggrund heraf.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0