Et forebyggende hjemmebesøg er en samtale mellem en kommunal medarbejder og en ældre. Samtalen foregår i borgerens hjem, hvor medarbejderen med en sundhedsfaglig tilgang rådgiver og vejleder om udnyttelse af egne ressourcer og mestring af eget liv. De forebyggende hjemmebesøg har en dokumenteret effekt i forhold til at øge livskvaliteten hos ældre og udsætte deres behov for hjælp fra kommunen.

I den nuværende kvalitetsstandard er medarbejdernes kompetencekrav fastsat til en ikke nærmere defineret sundhedsfaglig uddannelse. På baggrund af erfaringerne med den nuværende kvalitetsstandard anbefales dette ændret til et krav om, at medarbejderne er uddannede sygeplejersker. I over halvdelen af de nordjyske kommuner er det et krav i kvalitetsstandarden, at medarbejderne specifikt skal være autoriseret sundhedspersonale, og i flere kommuner med en mellemlang videregående uddannelse som fx sygeplejerske.

Kompetenceløftet skal, ud over at give mere kompetent rådgivning og vejledning, anvendes til at ændre registreringspraksis i forbindelse med indsatsen. På nuværende tidspunkt registreres der en række data, som imidlertid ikke i øjeblikket anvendes tværfagligt. Registreringspraksis ændres til at følge Fælles Sprog III, som indføres i alle landets kommuner på udvalgte områder for at skabe ensartede og standardiserede registreringer, som kan bruges tværfagligt.  Rebild Kommune er i øjeblikket ved at implementere Fælles Sprog III på de fleste af Sundhedsudvalget områder. I denne forbindelse vil det være naturligt også at indføre det ved registrering af forebyggende hjemmebesøg. Dette kræver et løft i kompetencekravene til personalet.

Det anbefalede løft i kompetencekravene til personalet vil kræve, at der frigøres ressourcer på området. Dette kan gøres ved i højere grad at målrette besøgene til de borgere, som vurderes at have mest gavn af dem.

Med den nuværende kvalitetsstandard sender kommunen et brev til alle 75-årige med et forslag til besøgstidspunkt. Borgere på 80 år og derover modtager ligeledes et brev med forslag til besøgstidspunkt én gang årligt. Hvis borgeren ikke ønsker besøget eller ønsker besøg en anden dag, skal borgeren selv kontakte kommunen telefonisk. Denne måde at tilbyde besøg på, giver en langt højere besøgsprocent end at sende breve ud enten med eller uden besøgsdato, hvor borgeren skal tilmelde sig.

Rebild Kommune har landets højeste besøgsprocent. Dette betyder, at besøgene ikke er målrettede til dem, som vurderes at have mest gavn af besøgene. Dette gælder særligt for de 75-årige, som i Hjemmehjælpskommissionen blev vurderet som en målgruppe, som ikke i særligt udpræget grad har behov for besøgene.

Derfor anbefaler forvaltningen, at brevet med besøgsdato for de 75-årige ændres til en telefonsamtale, hvor borgeren sammen med den forebyggende medarbejder vurderer, om borgeren vil have gavn af et forebyggende hjemmebesøg. Inden telefonsamtalen modtager borgeren et brev omkring ordningen.

Denne ændring vil betyde, at ressourcerne anvendes mere målrettet til de borgere, som har behov for den forebyggende indsats. Alle borgere på 75 år, der ønsker et forebyggende hjemmebesøg vil fortsat få det.

Forvaltningen anbefaler, at den nye kvalitetsstandard sendes i høring i Ældrerådet til kommentering. Desuden anbefaler forvaltningen, at MEDsystemet får lejlighed til at kommentere på ændringer i arbejdsforhold.

Indstilling
Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget træffer beslutning om at sende kvalitetsstandarden i høring i Ældrerådet og i MEDsystemet.

Sundhedsudvalget, 12. juni 2018, pkt. 73:
Godkendt.

Supplerende sagsfremstilling

LokalMED Center Sundhed, Kultur og Fritid har afgivet høringssvar, og er positive overfor indhold og proces. Det bemærkes dog, at ”modellen giver øget kontortid, og der opfordres til en opmærksomhed på kontorforholdene for medarbejdergruppen og eventuelle kollegaer i kontorfællesskabet”.

Ældrerådet har ligeledes afgivet høringssvar. Ældrerådet er positive overfor de øgede kompetencekrav til medarbejderne. Til gengæld er Ældrerådet tvivlende overfor den nye ordning, hvor de 75-årige ringes op i stedet for at modtage et brev. Ældrerådet er usikre på, om man kan opspore dem, der har behov for et besøg gennem et telefonopkald, og rådet vil gerne medvirke til at udarbejde spørgeguiden.

Forvaltningens hensigt med forslaget er på den ene side at minimere antal besøg til borgere uden behov.  Men på den anden side er det også at sikre, at borgere med behov ikke ender som en aflysning eller et forgæves besøg. Dette vurderer forvaltningen gøres bedre gennem telefonopkald funderet i faglige metoder til opsporing end ved som nu at afsende et brev. Forvaltningen er positivt indstillet overfor at gennemgå de faglige metoder, som anvendes i opsporingssamtaler på et møde i Ældrerådet og sparre omkring metoderne.

Dertil ønsker Ældrerådet en kortere frist for sorgbesøg i forbindelse med ægtefælles dødsfald. Fristen er sat til maksimalt 2 måneder efter dødsfaldet i kvalitetsstandarden. Forvaltningen kan ikke anbefale at fremrykke tidspunktet for sorgbesøget. Tidsperspektivet er ikke foreslået til 2 måneder på grund af ressourcemangel på området. Tidsperspektivet bunder i faglige erfaringer, der viser, at det optimale tidspunkt at iværksætte en kommunal indsats i for sørgende, er 1-2 måneder efter dødsfaldet.

Ændringen har ingen økonomiske konsekvenser, da ressourcerne omprioriteres indenfor området.

Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget overfor Økonomiudvalg og Byråd anbefaler at godkende kvalitetsstandarden.

Sundhedsudvalget, 14. august 2018, pkt. 88:

Godkendt.Dansk Folkeparti tog forbehold for beslutningen.

Økonomiudvalget, 22. august 2018, pkt. 188:

Indstilles godkendt

Dansk Folkeparti ønsker at fastholde den nuværende ordning.

Sundhedsudvalget bad på deres møde d. 12. juni 2018 om at få en orientering/status på KMD Nexus og Fælles Sprog III.

I Center Pleje og Omsorg, dele af Center Sundhed, Kultur og Fritid samt dele af Center Familie og Handicap er der i øjeblikket en proces i gang med at indføre en ny dokumentationsmetode - Fælles Sprog III og et nyt IT system - KMD Nexus.

Metoden Fælles Sprog III (FSIII) er et lovkrav, og KMD Nexus indføres, da den nye dokumentationsmetode ikke kan fungere sammen med det hidtidige IT system Care. Det betyder, at IT systemet Care er lukket. Dog kører det i første omgang videre med Care Hjælpemiddel, hvor i hele administrationen af de mange genbrugshjælpemidler styres.

Kommunernes Landsforening har forpligtet sig til, at FSIII er implementeret i alle landets kommuner inden udgangen af 2018. Implementeringen af FSIII er derfor en skal-opgave i Rebild Kommune som i alle landets øvrige kommuner.  

FSIII er en metode til fælles dokumentation og kommunikation inden for sundheds- og ældreområdet, der skal bidrage til sammenhæng, kvalitet og effektivisering i den kommunale indsats rettet mod borgerne. Metoden skal desuden føre til, at der kan udvikles sammenlignelige data på landsplan. I første omgang omfatter metoden alle medarbejdere, der møder borgere i forbindelse med genoptræning, praktisk hjælp, pleje- og sundhedsydelser. Der opereres derfor indenfor to lovgivningsområder Serviceloven § 83, 83a og 86 samt Sundhedsloven § 138. Der er i forbindelse med Sundhedsloven §138 Hjemmesygepleje store krav til dokumentation fra Sundhedsstyrelsen, og der føres tilsyn fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

Metoden vil blive videreudviklet løbende. Der er i øjeblikket et arbejde i gang i regi af Kommunernes Landsforening på træningsområdet (Sundhedsloven § 140) samt på Socialområdet, hvorfor der vil komme nye implementeringsforløb, når disse områder er færdigudviklede.

Hvad betyder FSIII for borgere og medarbejdere?

FSIII skal være med til at sikre, at borgerne oplever en sammenhæng i de sundheds- og serviceydelser, de modtager. Dette gøres ved en højere grad af borgerinddragelse, så medarbejderne arbejder henimod de mål, der er sat sammen med borgerne.

For medarbejderne vil FSIII betyde, at den fælles dokumentation omkring borgerne bliver lettere og mere ensartet, og de vil få mulighed for at danne sig et bedre overblik over borgerens samlede situation og de ydelser, som borgeren modtager, idet alle medarbejdere dokumenterer i det samme system. 

Status i Rebild Kommune

Processen er godt i gang. Tre systemadministratorer (en fra hvert center) er blevet undervist i selve systemet, så det fremadrettet er muligt at lave egne tilpasninger af systemet indenfor de tre centre. Ca 750 medarbejdere fra de tre centre er blevet undervist i metoden FSIII og det nye IT system - KMD Nexus.

Der er konverteret data fra det gamle system til KMD Nexus, men da metoden er anderledes, og alle oplysningerne ikke har kunnet overføres automatisk, er supplerende oplysninger på hver eneste borger blevet flyttet manuelt. I nogle tilfælde har det været nødvendigt, at gennemgå alle borgere flere gange. For at give et billede af konverteringsopgaven, er der i skemaet herunder en oversigt med cirka angivelse af konverterede borgeroplysninger:

Målet for processen har været sikker drift, og at det blev gjort på kortest mulig tid. Dette har ikke kunnet lade sig gøre uden brug af ekstra ressourcer - især i CPO - hvor man drifter kerneopgaver hele døgnet.

Den 29. maj 2018 blev det gamle IT system Care lukket og er nu kun tilgængeligt med en se-adgang, så al dokumentation foregår nu i KMD Nexus.

Der har været lagt og lægges stadig mange timer i opsætnings- og dokumentationsopgaven, men forløbet er indtil nu er gået godt uden de store uforudsete driftsforstyrrelser.

Forventninger til resten af 2018

Der er stadig behov for manuelt at oprette oplysninger på borgerne i KMD Nexus. Oplysninger, der ikke blev overført i første omgang, da der var fokus på at få de mest vigtige oplysninger over, inden det gamle system lukkede.

Det er nødvendigt at have fokus på vedvarende undervisning i både FSIII og KMD Nexus. Det betyder, at der i resten af 2018 er et stort behov for, at alle 750 medarbejdere lærer at bruge FSIII og KMD Nexus rigtigt, så de kan dokumentere korrekt. Implementeringen af FSIII og KMD Nexus skal ses som en investering, hvor brug af ressourcer og arbejdsgange optimeres.

Implementeringen er bundet op af en superbrugerorganisering, så der på alle arbejdspladser er udpeget superbrugere, der skal sikre den daglige undervisning, opfølgning på brugen af systemet samt medvirke til besvarelse af de spørgsmål, der opstår dagligt. KMD Nexus er meget mere fleksibelt end Care, men det bevirker også, at der er flere opgaver for systemadministratorerne. Det er derfor nødvendigt at bemande denne funktion anderledes fremadrettet. Styregruppen for implementeringen af Fælles Sprog III og Nexus tager beslutning om systemadministratorfunktionen efter sommerferien, når behovet er undersøgt.

Da det gamle Care Hjælpemiddelsystem lukker senest juni 2019, skal der i efteråret 2018 tages stilling til, hvilket nye system, der skal vælges. Der kommer nye implementeringsopgaver i forbindelse med at FSIII Træning og Social bliver færdigudviklet. Dette forventes i 2019. 

Implementering af Nexus og FSIII skal ses som en investering, idet der herved sker en optimering i brug af ressourcer og arbejdsgange. Der har ikke overordnet været afsat midler til implementering af KMD Nexus og FSIII. I nedenstående tabel er der en oversigt over de forbrugte timer til implementering til og med juli 2018 samt det forventede timeforbrug fra 1.8.2018 til 31.12.2018.

De forbrugte timer i CFH og CSFK er timer, som er gået fra andre arbejdsopgaver, hvilket har nedbragt serviceniveauet på nogle områder, men det har ikke direkte kostet penge til vikardækning. Der kan derfor ikke sættes beløb på, hvad det har kostet. Det synliggør, at der er brugt rigtigt mange timer, som kunne være brugt på andre opgaver, som dermed har været nedprioriteret i perioden, og det kan betyde efterslæb af arbejdsopgaver. Timerne til systemadministratorerne i CFH og CSFK er som sagt estimater, da dette endnu ikke er besluttet.

Den næste tabel er CPO's timeforbrug omregnet til netto-udgifter. Det er bedste bud på de merudgifter, der har været forbundet med KMD Nexus. Dvs. de ekstraordinære udgifter, som har været nødvendige, for at opretholde et bestemt serviceniveau i hjemmepleje, på ældrecentre og sygepleje primært.

Gældende for den nuværende status på forbrugte timer i CPO vedr. implementering af Nexus er, at specielt sygeplejen har brugt mange timer. Nettoudgiften bliver ekstra høj ved sygeplejen, fordi de ikke kan få VEU-godtgørelse for deres kurser. Desuden har sygeplejen skullet bistå med konvertering af data samt råd og vejledning på alle områder, der leverer sygeplejefaglige opgaver. Der ud over deltog FSIII instruktør fra sygeplejen i samtlige undervisningstimer på SOSU Nord for sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter.

Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Sundhedsudvalget, 14. august 2018, pkt. 85:

Taget til efterretning.Et flertal i Sundhedsudvalget indstiller til Økonomiudvalget på baggrund af Økonomivurdering 2, at der gives en tillægsbevilling på 3,5 mio. kr. til finansiering af engangsudgiften til implementeringen af Nexus.Venstre ønsker at afvente et notat, som belyser erfaringerne fra andre kommuner.

Økonomiudvalget, 22. august 2018, pkt. 190:

Et flertal (Venstre, Radikale Venstre, Konservative) anerkender udfordringen og ønsker at se erfaringer fra andre kommuner og at tage stilling til finansieringen ved regnskabsafslutningen.

Dansk Folkeparti, Den sociale Fællesliste, Socialdemokraterne tilslutter sig flertalsindstillingen fra Sundhedsudvalget.