Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Beslutning

Orientering taget til efterretning.

Kultur – og Fritidsudvalget ser det som et godt tiltag med stort potentiale.

Indstilling

at udvalget tager orienteringen til efterretning

Økonomi

Driftsudgift i 2016 er 60.000 kr. samt implementeringsudgifter i mindre omfang, fordelt mellem de involverede centre efter tilskud på 35.000 kr fra Rebild Kommunes Digitaliseringspulje.

Sagsfremstilling

Center Kultur og Fritid, Center Arbejdsmarked og Borgerservice samt Center Sundhed samarbejder om implementeringen af et mødesite for kommunens borgere.

I Rebild Kommune er vi gode til at understøtte ”det traditionelle” idræts- og foreningsliv. Men alle undersøgelser viser, at danskerne bevæger sig hen mod det, man i diverse undersøgelser kalder de uorganiserede og uforpligtende tilbud. Disse segmenter/ borgere vil vi også gerne understøtte, således at så mange borgere som muligt får et aktivt og sundt fritidsliv.

En måde hvorpå vi kan understøtte de uorganiserede i forhold til et aktivt fritidsliv er via sitet Boblberg.dk. Flere kommuner, bl.a. Mariagerfjord Kommune, har det allerede. Kort fortalt er det et mødesite, en slags Facebook for folk, der søger f.eks. en løbemakker eller en at strikke trøjer sammen med. "Det er mennesker møder mennesker og skaber aktivitet."

Boblberg er relevant i forhold til en række målgrupper: Generelt er sitet henvendt mod de borgere, der ikke har lyst til det forpligtende, traditionelle fællesskab i en forening. Samtidig er sitet en god service overfor nytilflyttere, der ønsker at skabe sig et netværk i Rebild Kommune. Det kan også bruges af flygtninge og indvandrere, hvilket erfaringer fra andre kommuner også viser, at det gør. Også ensomme ældre og andre udsatte grupper har mulighed for at finde sammen med andre omkring aktiviteter. Således er sitet relevant i forhold til en række af målgrupper.  

Mål og udbytte:

- At nå segmentet ”de uorganiserede” og understøtte et mere aktivt fritidsliv blandt kommunens borgere.

- At give et tilbud til nytilflyttere, der ønsker at skabe sig et netværk i Rebild Kommune.  

- Understøtte integrationen af flygtninge: Erfaringer fra Hvidovre Kommune viser, at Boblberg bruges af flygtninge og indvandrere.

- At give ensomme ældre større mulighed for at finde sammen med andre mennesker omkring aktiviteter.

- At give et tilbud til udsatte borgere, f.eks. førtidspensionister og andre, der trænger til et aktivt fritidsliv på egne præmisser og måske i dagstimerne.

- At fremme et mangfoldigt fritidsliv i Rebild Kommune, således at så mange borgere som muligt får et aktivt og sundt fritidsliv.

Udvalgets medlemmer opfordres til at gå ind på www.boblberg.dk og oprette sig. Allerede nu ligger der en række spændende, lokale "bobler"/ opslag fra foreninger og borgere. Her et par eksempler:

- Rold Skov OK tilbyder orienteringsoplevelser for alle, uanset alder og forudgående kendskab til idrætten. Løb eller gå i skoven hver lørdag.

- Lav mad med en flygtning: Har du lyst til at lave mad med én eller to flygtninge fra Eritrea og Syrien om søndagen?

- Leg i Støvring Hallen for voksne: Vi er omkring 10 voksne mænd, der hver mandag mødes i Støvring Hallen og dyrker lidt forskellig sport. Vi vil godt være lidt flere...

- Bliv frivillig i en biograf: Kom og vær med til at drive en biograf.

- Ildsjæle søger plads til flygtninge-cykler: Vi får løbende brugte cykler til vores flygtninge. Vi søger et sted til dem, hvor de kan opbevares og måske også repareres, indtil vi udleverer dem til nye flygtninge. Har du en tom garage?

Systemet evalueres efter 1 år. I den forbindelse vurderes det, om systemet har opnået det ønskede udbytte m.v.

Vedhæftet er flyer og screenshot fra sitet, der er under konstruktion. Sitet går live i løbet af januar, og borgere vil kunne se annoncer i lokalaviser m.v. om sitet i løbet af januar og februar.

Se også Youtube film om sitet her: https://www.youtube.com/watch?v=a9mB9oMHOwk

Resume

Sagen afgøres i: Kultur- og Fritidsudvalget

Center Kultur og Fritid, Center Arbejdsmarked og Borgerservice samt Center Sundhed samarbejder om implementeringen af et mødesite for kommunens borgere.

Beslutning

Indstilling godkendt.

Indstilling

at kultur- og fritidsudvalget godkender kommissorium, herunder tidsplanen.

Økonomi

Puljen til talentudvikling udgør 250.000 kr.

Sagsfremstilling

Kultur- og Fritidsudvalget besluttede på møde den 10. november 2015, at forvaltningen nedsætter en mindre arbejdsgruppe, der udarbejder et forslag til målgruppe, kriterier og ansøgningsproces for puljen. Samt at arbejdsgruppen udarbejder et kommissorium til politisk behandling i januar. Puljen skal have hovedvægten på idræt.

Arbejdsgruppens opgave

Målet med arbejdsgruppens arbejde er således at udarbejde et forslag til retningslinjer for talentudviklingspuljen:

- Hvad er definitionen af et talent?

- Hvem kan søge puljen?

- Hvordan skal proceduren være for at ansøge puljen?

- Hvilke typer udgifter kan der søges til?

- Andre relevante aspekter?

Det er således arbejdsgruppens opgave at udarbejde et skriftligt forslag til, hvorledes retningslinjerne for talentudviklingspuljen kan se ud. Beslutningen om den endelige udformning af retningslinjerne ligger hos kultur- og fritidsudvalget. Arbejdsgruppens opgave er således at komme med konkrete forslag.

Organisering

Kultur- og fritidsudvalget har på sit møde den 10. november besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal udarbejde forslag til retningslinjer for talentudviklingspuljen. Endvidere har Kultur- og fritidsudvalget på mødet besluttet, at puljen skal have fokus på idræt, men snitflader til andre typer/ områder af talentudvikling kan godt tænkes ind. Derfor nedsættes en arbejdsgruppe bestående af:

Lars Lauridsen, Skørping Triatlonklub

Jan Scheel, Rold Skov Orienteringsklub

Henrik Madsen, Rold Skov MTB

Claus Sørensen, Svømmeklubben Pingvinen

Henrik Bonderup, SMUT

Peter Andersen, Rold Skov Golf

Morten Friis, Kulturskolen

Peter Hansen, Skørping Skole

Louise Gammelholm, Center Kultur og Fritid (projektleder)

Foreløbig tids- og procesplan

Talentudviklingspuljen skal bringes til udmøntning første gang i 2016. Dermed skal puljens retningslinjer fastlægges snarest muligt. Foreløbig tids- og procesplan:

December 2015 - februar 2016: Arbejdsgruppen afholder møder og udarbejder forslag til retningslinjer.

Primo marts 2016: KFU får retningslinjerne til godkendte. Hvis KFU godkender retningslinjerne, kan puljen annonceres og bringes til udmøntning første gang i løbet af 2016. KFU skal i den forbindelse beslutte, om de finder det relevant at gennemføre en form for høring omkring retningslinjerne, inden de endelig besluttes.

Arbejdsgruppen har haft første møde den 14. december 2015. Arbejdsgruppen havde gode drøftelser omkring talentudvikling, herunder definitionen af et talent, Rebild Kommune som kontekst for talentudvikling etc. Næste møde er sat til den 12. januar 2016.

Vedlagt er arbejdsgruppens kommissorium. Da der ikke er tale om et komplekst projekt, er dette holdt forholdsvist kort. Arbejdsgruppen forventer at kunne forelægge et forslag til målgruppe, kriterier og ansøgningsproces for puljen til udvalgets møde i marts.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0