Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget og Udvalget for Teknik og Miljø godkender forvaltningens og landsbyrådets forslag til procesforløb for revision af landdistriktspolitikken.

Økonomi

Inden for rammen.

Sagsfremstilling

Center Kultur og Fritid har i samarbejde med landsbyrådet beskrevet forslag til procesforløb for udarbejdelse af ny landdistriktspolitik for Rebild Kommune.

Revision af politikken har været længe undervejs, men der er taget hul på processen i foråret i forbindelse med dialogmødet mellem Kultur- og Fritidsudvalget og Landsbyrådets bestyrelse samt i forbindelse med Landsbyrådets årsmøde.

På dialogmødet og årsmødet tog debatten udgangspunkt i et måltræ med fire forskellige fokusområder.

  • Attraktive boliger i landsbyerne og det åbne land
  • God tilgængelighed til natur og friluftsliv
  • Lokalsamfund med sammenhold, indflydelse og ejerskab
  • Positiv omtale af landsbyerne og deres forskellige kvaliteter

I måltræet splittes indholdet op i mål, delmål og handlinger. Inspirationen til indholdet i måltræet kommer fra flere kanter: aktuelle debatter i byråd og landsbyråd, ønsker og signaler fra ildsjæle og landsbyer, aktuelle debatter i medierne, projekter i andre kommuner, forskningsrapporter, den gamle politik, tidligere indsamlet materiale til revision.

På dialogmøde og årsmøde var der enighed om, at fokusområderne er relevante at arbejde videre med. Måltræet er vedhæftet som bilag.

Måltræet skal danne baggrund for en kort politik, der er skarp på at skelne mellem det, der er politisk og som kommunen/landsbyrådet selv har indflydelse på, og det der skal gennemføres på basis af frivillige kræfter. Politikken kan følges op af et idé-/inspirationskatalog med konkrete projektideer.

Målet med processen for det videre arbejde med landdistriktspolitikken er at skabe rammerne for, at flest muligt får ejerskab til politikken. Der involveres medarbejdere fra Center Kultur og Fritid, Center Natur og Miljø, Center Plan, Byg og Vej. Processen lægger desuden op til en høj grad af dialog i form af en åben opstartsworkshop, en skriveproces, der også involverer de frivillige kræfter, og en høringsperiode med forskellige muligheder for at komme med inputs.

Overordnet tidsplan:

2016

September - Opstartsmøde med debatoplæg og workshop. Opstartsmødet er åbent for alle med interesse for landdistriktspolitikkens indhold. Der inviteres via presse, hjemmeside, Facebook og div. maillister.

September/oktober - Skriveværksteder, hvor politikken skrives i samarbejde mellem forvaltninger og landsbyråd

Oktober - landsbyrådets medlemmer modtager udkast til politikken

November - Debat om landdistriktspolitikken i forbindelse med landsbyrådets efterårsmøde

December - Politisk behandling af forslag til landdistriktspolitik

2017

Januar/februar - Landdistriktspolitik i offentlig høring. Mulighed for at indsende traditionelt høringssvar via brev/mail, debat via facebook og/eller www.landsby-rebild.dk

April - Politisk behandling med henblik på endelig vedtagelse.

Uddybende tidsplan er vedhæftet som bilag. 

Resume

Sagen afgøres i: Kultur- og Fritidsudvalget og Teknik- og Miljøudvalget

Rebild Kommunes Landdistriktspolitik fra 2008 skal revideres. Center Kultur og Fritid har i samarbejde med landsbyrådet udarbejdet forslag til procesforløb, som udvalget skal tage stilling til. Sagen behandles i både Kultur- og Fritidsudvalget og Teknik- og Miljøudvalget.

Beslutning

Godkendt.

Søren Konnerup deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget træffer beslutning om

  • at bevillingen for 2016 på kr. 200.000 frigives
  • at udvalget godkender forvaltningens fordelig af midlerne
  • at udvalget godkender udbetaling af tilskud til de fire ansøgere

Økonomi

Bevillingen for 2016 på kr. 200.000 frigives.

Sagsfremstilling

I forbindelse med budgetvedtagelsen for 2016 afsatte Byrådet en pulje på 200.000 kr. til energibesparende foranstaltninger i de privat-/foreningsejede forsamlingshuse, som ligger i Rebild Kommune. Forvaltningen har udbudt en ansøgningsrunde med ansøgningsfrist d. 1. juni 2016.

Der er indkommet fem ansøgninger, hvoraf de fire opfylder betingelserne:

  • Projektets samlede størrelse skal overstige 25.000 kr.
  • Egenfinansiering, herunder værdien af eget frivilligt arbejde (fastsættes til 100 kr. pr. time), skal udgøre mindst 25 % af projektets værdi
  • Dokumenteret tilbagebetalingstid eller sandsynliggørelse af, at besparelsen på energi forbrug overstiger investeringen indenfor en kortere årrække

Lille Rørbæk forsamlingshus søger til varmepumpe og solceller. De kan årligt spare 15.700 kr. ved installation af varmepumpe og 3.100 ved solceller

Rørbæk Kultur- og Borgerhus søger til gasfyr og varmeventilator. De kan årligt spare 9.100 kr. i forhold til det nuværende varmeanlæg.

Stenild Forsamlingshus søger til varempumpe og hulmursisolering. De kan årligt spare 18.530 kr. på varme ved installation af varmepumpe samt 8.800 kr ved hulmursisolering.

Sørup Forsamlingshus søger til et stort renoveringsprojekt der involverer gulv, gulvvarme, varmpumpe, efterisolering og ny belysning. De kan årligt spare 10.800 kr.

Siem Forsamlingshus søger til nyt tag. Energimærkningsrapporten angiver ingen besparelse ved udskiftning af tag - der er for nylig efterisoleret og etableret nyt varmesystem, hvorfor udskiftning af selve taget ikke giver nogen væsentlig besparelse.

På grund af den kommunale momsrefusionsordning samt et restbeløb fra 2015 er der kr. 309.276  til fordeling.

Det samlede ansøgte beløb, for de fire ansøgninger der opfylder kravene, er på 515.635 kr.

Ud fra en vurdering af, hvordan flest muligt får gavn af puljen foreslår forvaltningen, at midlerne fordeles således:

  • Ll. Rørbæk Forsamlingshus: 60.000 kr til varmepumpe og solceller
  • Rørbæk Kultur og Borgerhus: 54.375 kr til gasfyr og varmeventilator
  • Stenild Forsamlingshus:  45.316 kr. til luft-til-luft-varmepumpe samt hulmursisolering
  • Sørup Borger- og Forsamlingshus: 148.911 kr til gulv, gulvvarme samt varmepumpe
  • Siem Forsamlinghus meddeles afslag på ansøgningen, da det ikke kan sandsynliggøres, at besparelsen på energiforbrug overstiger investeringen indenfor en kortere årrække.

Med ovennævnte fordeling får Ll. Rørbæk, Rørbæk og Stenild dækket 73,5 % af deres projektudgifter. Sørup Borger- og Forsamlingshus får dækket 73,5 % af projektudgiften til den del af deres renoveringsprojekt, der har at gøre med gulv og gulvvarme..

Resume

Sagen afgøres i: Kultur- og Fritidsudvalget

Kultur- og Fritidsudvalget skal tage stilling til fordeling af midler fra Pulje til energiinvesteringer i Rebild Kommunes forsamlingshuse.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0