Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Beslutning

Kultur- og Fritidsudvalget godkendte forvaltningens indstilling.

Peter Bak deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstilling

Indstilling til Kultur- og Fritidsudvalget, 8. marts 2016, pkt. 24:

- At udvalget beslutter om, retningslinjerne kan godkendes, eller om de skal sendes i høring først.

- At udvalget drøfter, om der skal udarbejdes en vision og en politik for området.

Beslutning Kultur- og Fritidsudvalget, 8. marts 2016, pkt. 24:

Kultur- og Fritidsudvalget kvitterer arbejdsgruppen for godt engagement.

Kultur- og Fritidsudvalget ønsker retningslinierne i høring. 1. ansøgningsfrist fastholdes til den 15. juni 2016.

Retningslinierne i puljen evalueres i forår 2017 i samarbejde med Fritidsrådet. Evalueringen skal give input til eventuel udarbejdelse af vision og politik for området.

Indstilling til Kultur- og Fritidsudvalget, 12. april 2016:

at udvalget tager resultatet af høringen til efterretning
at retningslinjerne godkendes og dermed træder ikraft.

Økonomi

Puljen er på 250.000 kr. årligt, jf. beslutning i forbindelse med budgetforhandlingerne for 2016.

Sagsfremstilling

Kultur- og Fritidsudvalget besluttede på møde den 10. november 2015, at forvaltningen nedsætter en arbejdsgruppe, der udarbejder et forslag til målgruppe, kriterier og ansøgningsproces for talentudviklingspuljen. Samt at puljen skal have hovedvægten på idræt. Efterfølgende har udvalget besluttet at sende arbejdsgruppens forslag i høring.

Baggrund

En arbejdsgruppe bestående af følgende blev nedsat: Lars Lauridsen, Skørping Triatlonklub, Jan Scheel, Rold Skov Orienteringsklub, Henrik Madsen, Rold Skov MTB, Claus Sørensen, Svømmeklubben Pingvinen, Henrik Bonderup, SMUT, Peter Andersen, Rold Skov Golf, Morten Friis, Kulturskolen, Peter Hansen, Skørping Skole og Louise Gammelholm, Center Kultur og Fritid.  

Arbejdsgruppen har afholdt en række møder henover vinteren. Det har været en god proces. Der har været mange produktive overvejelser i arbejdsgruppen. Resultatet af arbejdsgruppens arbejde er vedhæftede forslag til retningslinjer for talentudviklingspuljen.

Hovedtrækkene i retningslinjerne er:

- I Rebild Kommune arbejder vi med talentudvikling udfra et holistisk- økologisk perspektiv. Med udgangspunkt i viden fra bl.a. dansk forskning tror vi på, at dette er det mest produktive perspektiv at anlægge på området.

- Dette perspektiv fører frem til et bredt ansøgerfelt, idet ikke bare enkeltpersoner kan søge, men også miljøer og initiativer på tværs af miljøer kan søge. Eksempler på dette fremgår i retningslinjerne. Endvidere har arbejdsgruppen udarbejdet 2 ansøgningsskemaer, et til enkeltpersoner og et til miljøer og projekter på tværs af miljøer.

- Udgifter, der kan få tilskud, skal i sagens natur være relateret til talentudviklingsarbejde. Der er 2 årlige frister for ansøgninger: 1. december og 15. juni: Dvs. at Kultur- og Fritidsudvalget behandler indkomne ansøgninger, og giver bevilling eller afslag, på deres møder i januar og august.

- Arbejdsgruppen anbefaler desuden, at retningslinjerne som minimum evalueres i 2016 og i 2017, så der kan laves justeringer, efterhånden som Rebild Kommune får erfaringer med talentudvikling på idrætsområdet.

Høring

Kultur- og Fritidsudvalget besluttede på møde den 8. marts, at forslaget til retninglinjer sendes i høring hos foreningerne. Forslaget har været i høring med frist til 30. marts. Der er ikke indkommet høringssvar indenfor tidsfristen. Enkelte foreninger har dog rettet henvendelse for at høre om puljen.

Resume

Sagen afgøres i: Kultur- og Fritidsudvalget

Kultur- og Fritidsudvalget besluttede på møde den 10. november 2015, at forvaltningen nedsætter en arbejdsgruppe, der udarbejder et forslag til målgruppe, kriterier og ansøgningsproces for talentudviklingspuljen, samt at puljen skal have hovedvægten på idræt. En arbejdsgruppe har udarbejdet et forslag til retningslinjer for puljen, som udvalget har sendt i høring. Retningslinjerne har nu været i høring. Der er ikke indkommet høringssvar.

Beslutning

Kultur- og Fritidsudvalget godkendte Kulturrådets indstilling om at bevilge 50.000 kr fra udviklingspuljen til Rold-O-Rama i 2016.

Kultur- og Fritidsudvalget bevilgede herudover 15.000 kr. i tilskud samt en underskudsgaranti på 15.000 kr. inden for rammerne af eget budgetområde.

Forvaltningen understøtter herudover arbejdet med at rammesætte eventen.

Kultur- og Fritidsudvalget tager stilling til disponering af fyrtårnspuljen på sit møde i november.

Peter Bak deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstilling


at der bevilges 50.000 kr. fra udviklingspuljen til Rold-O-Rama 2016
at Rold-O-Rama kommer på listen over arrangementer, der opnår støtte fra Fyrtårnspuljen i 2017

Økonomi

Der er 106.800 kr. i Udviklingspuljen, hvoraf ingen endnu er disponeret for 2016. Hvis udvalget følger Kulturrådets indstilling, resterer der således 56.800 kr. i Udviklingspuljen.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0