Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Sagsfremstilling

Kultur- og Fritidsudvalget har besluttet, at der skal laves et nybyggeri til Kulturskolens aktiviteter i Støvring. Udvalget har besluttet, at der skal arbejdes videre med en placering af en ny Kulturskole nord for Højskolen i Støvring. Området er i dag omfattet af lokalplan nr. 269. Området, hvor den nye Kulturskole skal ligge, er i lokalplanen udlagt til parkeringsareal. Derfor forudsætter byggeriet, at der udarbejdes en ny lokalplan. Lokalplanen vil formentlig kunne udformes, som et tillæg til den eksisterende lokalplan, hvor den primære ændring vil være at udlægge et byggefelt til den nye Kulturskole.

Den nye Kulturskole forventes at omfatte en bygning på 150-200 m2. Bygningens fremtræden skal minde om den eksisterende højskole bygning, for at få en god synergi mellem de 2 bygninger. Bygningen bygges i 1 plan med udnyttelig tagetage.

Ifølge den gældende lokalplan skal der tilføres parkeringspladser svarende til 1 plads pr. 37,5m² bygning - hvilket betyder, der skal indregnes 6-8 P-pladser i sammenhæng med nybygning, alt efter endelig størrelse. De forventes, at de ville kunne etableres, hvor den nuværende "Pavillon" er placeret, eller i tilknytning til den nye bygning.

Resume

Sagen afgøres i: Teknik- og Miljøudvalget

Kultur- og Fritidsudvalget har på deres udvalgsmøde den 5. september besluttet, at der skal arbejdes videre med en placering af en ny Kulturskole nord for Højskolen i Støvring. Placeringen kræver en ændring af den gældende lokalplan for området. Der skal tages stilling til, om lokalplanen for ny Kulturskole på Hobrovej 108, Støvring, skal indgå i planprioriteringen.

Beslutning

Orientering blev taget til efterretning med bemærkning om, at der i 2019 har været en stigning på 9 pct. i antal byggesager og at der fortsat er fokus på hurtig sagsbehandling

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget tager orienteringen til efterretning 

Sagsfremstilling

Forvaltningen redegør i det følgende for opfølgning af tidligere dagsordenspunkt fra d. 8. maj 2019 i udviklingen i sagsbehandlingstiden i byggesagsbehandlingen.

Reel sagsbehandlingstid

Sagsbehandlingstiden er opgjort for perioden januar til og med august, som er vist i bilag 1. Sagsbehandlingstiden er opgjort på baggrund af de sager, der er afsluttet den pågældende måned. I perioden marts og april har der været fokus på, at få afsluttet ældre sager, der har kørt eller ligget igennem flere måneder. I juli og august er sagsflowet ikke så højt grundet sommerferie.

Planmæssige forespørgsler, forespørgselssager og lovliggørelsessager er ikke medregnet, da de er undtaget fra servicemål, men byggesagsbehandlerne bruger naturligvis tid på
disse sagstyper, selvom de ikke er omfattet af servicemål. Ældre sager, der ikke er kommet ind via BOM (Byg og Miljø sagsstyringssystem), tæller ikke med i ovenstående udtræk.

På hjemmesiden er vist lokale servicemål på yderligere 2 kategorier, men da de ikke er omfattet af de nationale servicemål, fremgår de heller ikke på udtræk fra BOM.

I Bilag 2 kan det ses, at der har været en stigning af modtaget sager i 2019 (558 sager) kontra 2018 (508 sager). Det svarer til, at der i 2019 fra januar til august er kommet 50 flere sager end i 2018, som er en stigning på i 9 %.

For at sidestille antallet indkommende sager med afsluttede sager, kan man se i bilag 3, at det ikke er alle måneder, hvor der bliver afsluttet lige så mange sager, som der kommer ind, men gennemsnitlig hen over perioden er der afsluttet ca. 4 % flere end der er kommet ind.

Servicemål

I bilag 4 ses der udtræk fra servicemål trukket via BOM fra perioden den 1.1.19 til 1.9.19.

Iht. de nationale servicemål er der 5 kategorier der måles på, hvor der i alt er 91 indkommende sager via BOM, der ikke er omfattet af servicemål. Disse sager er normalt lovliggørelsessager, forespørgselsager og byggesager der kræver en landzonetilladelse- Som der fremgår af bilag 4, overholder sagstyperne "Simple konstruktioner" og "Enfamiliehuse", som udgør langt hovedparten af antal byggetilladelser, servicemålene. Sagsbehandlingstiden er her kortere end Rebild Kommunes skærpede servicemål.

For etagebyggeri (boliger), etagebyggeri (erhverv) samt industri og lagerbygninger overholdes servicemålene ikke. Disse sager er typisk ret komplekse og vil kræve høringer, udtalelser eller godkendelser fra andre centre eller myndigheder, hvilket kan påvirke sagsbehandlingstiden negativt og afstedkomme den store spredning. Forvaltningen arbejder uanset dette naturligvis hårdt på at få nedbragt sagsbehandlingstiden, også for de komplekse byggesager.

Problematik med færdigmelding af byggesager efter BR18

Færdigmeldingen af byggerier efter Bygningsreglementet 2018 er blevet så besværlig for rådgivere og borgere, at forvaltningen bruger mange ressourser på både vejledning, dialog og rykker breve i forhold til den dokumentation, der skal indsendes ved færdigmelding. Der er ikke stillet krav om metoden af dokumentationen i BR18, så det er frit for ansøgere at dokumentere deres byggeri, hvilket skaber en del problemer, fordi vi ikke kan sende dem en standard formular, som de kan forholde sig til. Flere eller for så vidt alle Kommuner er i samme problemstilling. Forvaltningen skal på nuværende tidspunkt bruge ca. 6 timer pr. sag inden den kan afsluttes, hvilket er tid der skal bruges, ud over den øvrige sagsbehandling.  

Opsummering

Sagstyperne "Simple konstruktioner" og "Enfamiliehuse", som udgør langt hovedparten af antal byggetilladelser overholdes servicemålene, da sagsbehandlingstiden er kortere end Rebild Kommunes skærpede servicemål.

For sagstyperne etagebyggeri (boliger), etagebyggeri (erhverv) samt industri og lagerbygninger overholdes servicemålene stadig ikke. Forvaltningen har tidligere meldt ud (TMU mødet i maj), at det var vores vurdering, at servicemålene for disse områder nok først ville blive overholdt i starten af 2020. Dog er byggeteamet ramt af barsel, og derudover har det været nødvendigt, at tage nogle ressourcer fra byggeteamet til at hjælpe med at få nedbragt sagspuklen for matrikulærsager, der også har betydning for byggesagerne. Dette kan derfor have indflydelse på overholdelse af servicemålene.

Der ses en fortsat stigning i antal indkomne sager og vi har derfor stadig en betydlig sagspukkel fra det tidligere efterslæb, idet vi kun langsomt kan nå at behandle flere sager end der kommer ind. Derudover er der stadig en del lovliggørelsessager der afventer at komme i gang, men for disse er der ikke servicemål på, hvorfor disse sager har måtte vente.

Resume

Opfølgning på servicemål for sagsbehandlingstiden for byggesager

Beslutning

Godkendt

Indstilling

Forvaltningen indstiller

at Teknik- og Miljøudvalget træffer beslutning om, at etablere naturlig afskærmning i form af beplantning med træer og buske, samt et 4-trådet sikkerhedshegn mod jernbanen, på arealerne markeret med rød stiplet linje på kortbilag 1 
at Teknik- og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalg og Byrådet anbefaler at frigive 61.000 på vejforskønnelse og trafiksikkerhedskontoen.  

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0