Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Økonomi

Uanset hvilken model der slutteligt vælges - kommunalt- eller foreningsdrevet frivilligcenter - skal der findes finansiering. Finansieringen kan findes enten ved omprioritering indenfor Sundhedsudvalgets og/eller Kultur og fritidsudvalgets rammer eller ved at finde ny finansiering.

Tilskud fra Socialstyrelsen udmøntes i 4. kvartal 2018.

I etableringsfasen er det kommunale tilskud år 1 på 190.000 kr. og år 2 på 280.000 kr.

Sagsfremstilling

På et dialogmøde med Sundhedsudvalget og Kultur- og fritidsudvalget den 15. august 2017 præsenterede talspersoner for de sociale frivillige organisationer ønsker og behov for fremtidige fysiske rammer for de frivillige i Støvringområdet. Der var et konkret ønske fra foreløbig 15 foreninger om et lokalefællesskab.

Udvalgene besluttede herefter at nedsætte en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra Ældresagen, Ældrerådet, Frivilligrådet, Kulturrådet, Fritidsrådet samt to medarbejdere og chefen fra Center Sundhed, Kultur og Fritid. Arbejdsgruppen skulle belyse formål, målgruppe, rammer, organisering af driften, økonomi samt tids- og handleplan.

Arbejdsgruppen har arbejdet med ovenstående og har besøgt Frivilligcentret i Mariagerfjord Kommune. Arbejdsgruppen er kommet frem til, at der  - fremfor kun at fokusere på fysiske rammer - anbefales etablering af et egentligt frivilligcenter.

Merværdien ved at etablere et frivilligcenter vil være, at centret kan støtte og udvikle den frivillige indsats i hele kommunen. Frivilligcentret har overblikket over det samlede frivillige landskab i kommunen og er den oplagte indgang til det lokale foreningsliv. Det betyder, at alle i kommunen let kan få adgang til de mange foreningers tilbud, uanset om man ønsker at bidrage som frivillig, ønsker at benytte sig af foreningernes tilbud, eller man ønsker at indgå i samarbejde med foreningslivet.

Organisering

Der er to måder hvorpå et frivilligcenter kan organiseres:

1.  Kommunalt drevet frivilligcenter

Afhængig af en kommunal bevilling til driften.

2.  Foreningsdrevet frivilligcenter

Et foreningsdrevet frivilligcenter kan modtage 350.000 kr. årligt fra Socialstyrelsen, mod at kommunen også bevilger 350.000 kr. årligt til driften.

Der kan ansøges om en etableringsfase på 2 år, hvor statens økonomiske bidrag i de to år er større. Etableringsfasen kan være en mulighed for at kommunen starter frivilligcentret op. I etableringsfasen nedsættes en frivillig bestyrelse, som efter de to år overtager driften af frivilligcentret.

Afklaring af organiseringsform og bestyrelsessammensætning skal afklares i etableringsfasen. 

Arbejdsgruppen anbefaler, at der arbejdes videre med et foreningsdrevet frivilligcenter.

Der er i 2018 afsat penge på finansloven til etablering af to nye frivilligcentre. Ansøgningsfristen er 2. kvartal 2018. 

Fysiske rammer 

 Arbejdsgruppen har afdækket det foreløbige behov for lokaler i et frivilligcenter. Lokalebehovet vil blive endeligt afklaret i den to-årige etableringsfase:

·  Kontorlokale til daglig leder, kontorpersonale samt et par kontorpladser, som kan lånes ud til frivillige

·  2-3 mødelokaler

·  1 større lokale til aktiviteter – skal kunne rumme 50-60 mennesker

Frivilligcentrets fysiske placering skal enten findes i eksisterende lokaler eller ved nybyggeri.

Arbejdsgruppens anbefaling

Arbejdsgruppen anbefaler, at Rebild Kommune søger om midler til en 2-årig etableringsfase. Etableringsfasen er en mulighed for, at kommunen i samarbejde med de frivillige kan få afklaret og beskrevet behov og rammer tydeligt samt få organisationen og bestyrelsens kompetencer beskrevet. Således vil frivilligcentret efter 2 år være klar til at blive drevet af en nyetableret selvstændig forening. Opnår Rebild Kommune etableringsmidlerne fra Socialstyrelsen, skal der ansættes en daglig leder og eventuelt kontorpersonale til at drive processen. Ansøgning indsendes i løbet af 3. kvartal. Udmøntningen af etableringspuljen er i 4. kvartal 2018. Ét af de afgørende kriterier er, om kommunen giver tilskud i etableringsfasen. Inden etableringsfasen udløber i 2020, vil der således skulle tages politisk stilling til endelig etablering og finansiering fra og med 2021. Såfremt der ikke opnås tilskud fra Socialstyrelsen til etableringsfasen, vil sagen blive behandlet i udvalgene igen.

Resume

Sagen afgøres i: Sundhedsudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget

Beslutning

Sundhedsudvalget besluttede, at der allerede nu midlertidigt etableres 4 akutpladser i Skørping, gerne før 1. september, da etableringen af pladserne er lovkrav.Sundhedsudvalget er enige om, at der skal ske en samling af akutpladser, rehabiliteringspladser og aflastningspladser, som beskrevet i enten model 1 eller 2. Udvalget ønsker, at der arbejdes videre med den permanente placering af pladserne, herunder at mulighederne for en placering i Støvring på Mastruplund eller andre placeringer indgår i det videre arbejde med en permanent placering af pladserne.Der er ikke blevet afsat budgetmidler til etableringen af akutfunktionen i 2018. Udgiften hertil medtages i ØKV2.Finansieringen af den permanente løsning skal håndteres i budget 2019.Ældrerådet høres om den permanente løsning.Sundhedsudvalget ønsker en temadrøftelse af sagen i Byrådet i forbindelse budget 2019.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget træffer beslutning om valg af model. Forvaltningen anbefaler model 2 som Rebild Kommunes kommende akutfunktion.

Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget sender sagen i høring ved Ældrerådet med høringsfrist d. 29. maj 2018 kl. 8.00, hvorefter sagen sendes til politisk behandling i udvalget i juni 2018 med henblik på endelig beslutning.

Økonomi

De årlige merudgifter ved model 1 er 6,1 mio. kr.- Til denne model forventes engangsudgifter på 2,8 mio. kr. til flytning og indkøb af inventar

De årlige merudgifter ved model 2 er 5,2 mio. kr. - Til denne model forventes engangsudgifter på 1,9 mio. kr. til indkøb af inventar

De årlige merudgifter ved model 3 er 8,6 mio. kr.- Til denne model forventes engangsudgifter på 0,6 mio. kr. til indkøb af inventar

De årlige merudgifter ved model 4 er 5,4 mio. kr.- for akutteamet.

I beløbet er ikke indregnet udgiften til akutpladser, som eventuelt etableres i en anden kommune. Der vil således være en udgift til både akutteamet i Rebild Kommune og til de akutpladser, der etableres i en anden kommune. Der kan ikke opnås stordriftsfordele for Rebild Kommune ved valg af denne model, idet vi ikke kan udnytte medarbejderressourcer i såvel akutteamet som på akutpladserne.

For en detaljeret redegørelse for udgifterne henvises til skemaet på side 11 i det vedhæftede oplæg: Akutfunktionen i Center Pleje og Omsorg, 2018

Sagsfremstilling

De fire modeller til organisering af akutfunktionen i Center Pleje og Omsorg er udarbejdet med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens krav og anbefalinger i kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner, idet kravene gælder uanset, hvordan akutfunktionen etableres. Kommunen skal til august 2018 gøre status på, hvordan midlerne til styrkelse af den kommunale akutfunktion er blevet anvendt.

De fire modeller

1.  Alle pladser samles i ét hus – herunder aflastnings-, rehabiliterings- og akutpladser. Det udekørende akutteam har base i samme hus.

Der vurderes at blive behov for 25 boliger ved en samling af alle pladser – heraf skal minimum 6 boliger være til akutpladser. De 25 boliger kan eksempelvis etableres på Haverslev Ældrecenter. Fordelen ved at samle alle funktioner i ét hus er blandt andet sammenhængende borgerforløb med flerfaglighed omkring borgeren – både i den akutte fase og herefter/eller sideløbende med den rehabiliterende fase. Der vil være et tværfagligt samarbejde omkring borgerne, hvorved der sker en optimal udnyttelse af viden på tværs af faggrupper samtidig med, at der sikres en bedre udnyttelse af personaleressourcer. På den vis kan der skabes et videnscenter, hvor alle kan få vejledning og support, og der sikres et tæt samarbejde med hjemmesygeplejen og plejegrupperne ved udskrivelse.

2.  Alle pladser samles i ét hus – dog med bevarelse af en enkelt aflastningsplads på ældrecentrene. Det udekørende akutteam har base i samme hus.

I model 2 fastholdes muligheden for at komme på et aflastningsophold decentralt i kommunen i henhold til Servicelovens § 84. Aflastningsopholdet skal finde sted på de 8 ældrecentre med én plads på hvert center, som har aflastningspladser i dag. Fordelen herved er, at borgerne får mulighed for at blive i sit nærmiljø, idet de 8 pladser er geografisk fordelt kommunen. I model 2 forslås rehabiliterings- og akutpladser fortsat samlet eksempelvis på Skørping Ældrecenter med 19 boliger. Af de 19 udvalgte boliger skal der minimum være 6 boliger til akutpladser. De øvrige 13 boliger vil blive brugt efter behov til rehabilitering og aflastning. Det udekørende akutteam skal også i model 2 køre ud fra den fælles base på samme vis som i model 1.

3.  Et udekørende akutteam og akutpladser.

I model tre forslås der etableret 6 akutpladser på Skørping Ældrecenter, hvorfra et udekørende akutteam også skal have base. Der vil ikke blive nogle ændringer på de øvrige ældrecentre, ej heller på rehabiliteringspladserne.

4.  Et udekørende akutteam, hvor den sygeplejefaglige indsats ydes i borgers eget hjem.

Akutteamet vil kunne give hyppige besøg ved borgerne – men ikke kunne levere døgnovervågning. Der vil ikke kunne henvises til pladser med sygeplejersker døgnet rundt, hvorfor der vil være behov for flere sygeplejersker i teamet. I model 4 er der et forslag om et tværkommunalt samarbejde, hvor akutteamet forankres i Rebild Kommune, og akutpladserne placeres i en anden kommune f.eks. Vesthimmerland.

De fire modeller beskrives i "Akutfunktionen i Center Pleje og Omsorg, 2018", der er vedhæftet som bilag på sagen.

I tråd med Strategien for det nære sundhedsvæsen

I henhold til Rebild Kommunes Strategi for det nære sundhedsvæsen godkendt af Byrådet d. 12.10.2017 anbefales det så vidt muligt, at akutpladserne etableres i én samlet enhed sammen med rehabiliterings- og aflastningspladserne for at sikre et sammenhængende og helhedsorienteret forløb for borgerne og for at forebygge indlæggelser og genindlæggelser.  Det anbefales endvidere, at akutpladserne får en central geografisk placering i kommunen, hvor der er god kollektiv trafik.

Efter valg af model skal følgende indregnes

Når der er truffet beslutning om, hvilken model der skal anvendes i Rebild Kommune, skal der tages stilling til egen betaling i forhold til ophold på de respektive pladser samt kørsel til og fra pladserne. Arbejdsgruppen anbefaler, at der bliver mulighed for betalt kørsel til akutpladserne, såfremt borgeren ikke selv har mulighed for at komme hen til pladsen, og at opholdet er gratis på samme vis, som det gør sig gældende på rehabiliteringspladserne. Der kan eventuelt være egenbetaling for kost og vask.

Udover de årlige driftsudgifter, vil der også være engangsudgifter til indkøb af inventar til de boliger der inddrages til akutpladser. Herudover kommer udgifter til uddannelse og løbende brush-up samt nye biler til akutteamet.

Opsamlende anbefaling

Forvaltningen anbefaler model 2, da der med denne model bevares aflastningspladser decentralt og samtidig lever tilbuddet op til kravene i den nationale kvalitetsstandard for akutfunktioner og til Rebild Kommunes Strategi for det nære sundhedsvæsen. Denne model med samling af pladserne vil endvidere matche Rebild Kommunes nuværende pladsbehov. Model 2 foreslås etableret på Skørping Ældrecenter. Pladserne får her en central beliggenhed i kommunen, hvilket er af stor betydning for de praktiserende læger - både af hensyn til lægerne og deres transporttid på vejene og af hensyn til de pårørende, som gør brug af offentlig transportmidler. Endvidere har sygeplejen allerede base på gang Øst på Skørping Ældrecenter.

Boligerne frigøres ved, at der efter beslutning fra Sundhedsudvalget ikke længere visiteres til boligerne. Frigørelsen af boligerne sker endvidere ved dødsfald. Såfremt nogle af de nuværende beboere på gang Øst frivilligt ønsker at flytte til en anden bolig på Skørping Ældrecenter, får de fortrinsret til ledige boliger, og Rebild Kommune betaler flytteomkostninger herunder nyt indskud.

Forvaltningen forventer, at det vil tage cirka 2 år, inden alle 19 boliger er frigjorte og etableret til akutpladser, rehabiliterings- og aflastningspladser. Der opstartes i følgende prioriterede rækkefølge:

1. Etablering af akutpladser

2. Etablering af rehabiliteringspladser

3. Etablering af aflastningspladser

Etablering af pladser i 2018

I 2018 forventer vi at kunne etablere 3-4 akutpladser.

Anlægsudgifter: Indskud, husleje, el-senge, loftlifte, sengeborde, hvilestole, spiseborde og tv forventes at koste cirka 100.000,- kr. pr. plads at etablere - i alt cirka 0,4 mio. kr.

Til personaledækning - hverdage/aften/nat/weekend og helligdage forventes årsbudgettet totalt at blive: 8,1 mio. kr.,- Det vil pr. måned svarer til 0,7 mio. kr. Hvis akutpladserne åbnes pr. 1.9.2018 vil det for årets sidste fire måneder svarer til 2,7 mio. kr.

For en detaljeret redegørelse af udgifterne henvises til Bilag 2 - Priser - Skørping Ældrecenter.

Høring

Sagen sendes i høring ved Ældrerådet med høringsfrist d. 29. maj 2018 kl. 8.00

Resume

Sagen afgøres i: Sundhedsudvalget

Sundhedsudvalget besluttede d. 15. august 2017, at forvaltningen skulle igangsætte en analyse af området for midlertidige pladser med henblik på faglige anbefalinger til fremtidigt pladsbehov – herunder etablering af akutfunktionen. Hvordan kommunerne organiserer akutfunktionen beror på en konkret vurdering i den enkelte kommune. I nedenstående præsenteres arbejdsgruppens mulige løsningsforslag i form af fire modeller til organisering af akutfunktionen i Center Pleje og Omsorg.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0