Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Økonomi

Ingen.

Sagsfremstilling

Jfr. den kommunale styrelseslov skal revisionsberetningen afgives til kommunen senest medio august, hvorefter Byrådet efter behandling skal oversende den til tilsynsmyndigheden med dertilhørende bemærkninger.

Rebild Kommune har modtaget revisionsberetningerne den 4. juli 2018. I henhold til den kommunale styrelseslov skal revisionsberetningerne sendes til Byrådet senest 7 dage efter modtagelsen, hvilket er sket ved at beretningerne er sendt på mail til byrådet den 4. juli 2018.

Revisionsberetning nr. 11 beskriver på det overordnede plan hvad der er Byrådets opgaver og ansvar og hvad der er revisionens opgaver og ansvar.

Den overordnede konklusion i revisionsberetning nr. 12 vedrørende årsregnskabet for 2017 er:

"Konklusion

Vi har revideret årsregnskabet for Rebild Kommune for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2017. Revisionen har omfattet de autoriserede dele af regnskabet i "Regnskab 2017" omfattende siderne 6 - 13, 54 - 76 samt side 81, 83 og note 6.1 side 89, der omfatter regnskabsopgørelser, balance, obligatoriske oversigter, anvendt regnskabspraksis og noter med følgende hovedtal:

Resultat af ordinær driftsvirksomhed på 68,7 mio. kr.

Resultat af det skattefinansierede område på 27,9 mio. kr.

Resultat af forsyningsvirksomhederne på 0,9 mio. kr.

Aktiver i alt på 1.558,6 mio. kr.

Egenkapital i alt på 809,9 mio. kr.

Årsregnskabet udarbejdes efter kravene i bekendtgørelse om kommuners budget og regnskabsvæsen, revision mv.

Det er vores opfattelse, at årsregnskabet i alle væsentlige henseender er rigtigt, dvs. udarbejdet i overensstemmelse med bekendtgørelse om kommuners budget og regnskabsvæsen, revision mv."

Der er i revisionen ikke fremkommet bemærkninger som skal behandles af Byrådet og fremsendes til tilsynsmyndigheden.

Revisionen har i forbindelse med deres revision gennemgået kommunens interne  IT-kontroller, regnskabsføring, bilagsbehandling, funktionsadskillelse og interne kontroller samt løn- og personaleadministration - og konstateret at kommunen i alle væsentlige henseender har implementeret hensigtsmæssige forretningsgange og kontroller.

I forbindelse med revisionen af årsregnskabet har revisionen bl.a. gennemgået følgende: Årsregnskabets opbygning og indhold, forretningsgange for regnskabsaflæggelse, budget- og bevillingskontrol, tilskud, udligning og skatter, refusion af købsmoms, lønninger og vederlag, kommunal medfinansiering af de regionale sundhedsopgaver, anlægsvirksomhed, forsyningsområdet, låneoptagelse og revision af de sociale regnskaber - områder med statsrefusion. På alle områder konkluderer revisionen, at Rebild Kommune agerer i henhold til gældende regler, samt at der i al væsentlighed er fornuftige interne kontroller og forretningsgange.

Herudover er revisor, i lighed med andre kommuners revisorer, af Børne- og Socialministeriet blevet bedt om at udføre temarevision i 2017 omhandlende kommunernes hjemtagelse af statsrefusion efter servicelovens § 181. Revisor skal undersøge 4 fokuspunkter vedrørende kommunernes hjemtagelse af statsrefusion, og på alle 4 punkter er det revisionens opfattelse at Rebild Kommune administrerer efter reglerne og har etableret hensigtsmæssige og betryggende forretningsgange.

Revisionen har på områder inden for Beskæftigelsesministeriet, Børne- og Socialministeriet og Udlændinge- og Integrationsministeriet foretaget gennemgang af personsager og fundet sager med fejl. Revisionen har udarbejdet særskilte redegørelser til de enkelt ministerier. Redegørelserne er uddybet i Bilag 1, 2 og 3 til revisionsberetning nr. 12.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Rebild Kommune har, ifølge lov om kommunernes styrelse, modtaget revisionsberetning nr. 11 vedrørende revisionsaftale og revisionsberetning nr. 12 vedrørende årsregnskabet for 2017. Beretning nr. 11 er revisionens redegørelse til det nye Byråd om revisors opfattelse af samarbejdet og for lovgivningens afgrænsning af Byrådets og revisors opgaver og ansvar. Beretning nr. 12 omfatter revisionsarbejder vedrørende det udarbejdede årsregnskab for 2017. Begge beretninger vedlægges som bilag.

Beslutning

Taget til efterretning.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget tager disponeringsregnskabet til efterretning

Økonomi

Forventningen på nuværende tidspunkt er, at nettoforbruget holdes indenfor budgettet.

Sagsfremstilling

Her er en orientering om det forventede regnskab for 2018 på det specialiserede voksenområde pr. juni 2018.

 

Graf: Alle borgere med disponerede udgifter under Center Familie Handicap, Voksne. Det ses af grafen, at  der i år 2018 er et korrigeret budget på 112,1 mio. kr. inklusive en negativ overførsel på 1 mio.kr. fra regnskab 2017. Øjebliksbilledet pr. 19. juni viser, at der er disponeret nettoudgifter på samlet 111,6 mio. kr., mod udgangspunktet i begyndelsen af året på 112,1 mio. kr. - et fald på 0,5 mio.kr. På trods af en lille stigning siden disponeringen i maj, anser vi stadigvæk niveauet for at være stabilt. Der er hermed 0,5 mio. kr. tilbage af budgettet. Dette beløb skal dække tilgang af nye sager, ændringer i eksisterende sager, afgange i løbet af året.

Siden sidste disponering er der sket en stigning i udgifter på voksenhandicapområdet på 0,7 mio.kr. Stigningen skyldes primært tilgang af nye sager (19 foranstaltninger) og ændringer på eksisterende sager på 0,2 mio. kr. Se evt. vedhæftede dokumenter for yderligere forklaring.

Ved sammenligning af denne disponering med disponeringerne i år 2016 og 2017, ses en stigning i antal foranstaltninger på de fleste områder. Total set er der sket en stigning på 15 foranstaltninger (henholdsvis 8 og 7 mellem årene). Særligt foranstaltningen, Bostøtte i borgers hjem, som i perioden 2016 til 2018 steget med 30 foranstaltninger (henholdsvis 19 og 11 mellem årene). Den gennemsnitlige takst til denne foranstaltning ligger i niveauet 0,2 mio. kr., og stigningen i antallet foranstaltninger har derfor stor påvirkning på udgifterne. Under foranstaltningen, Botilbud, ses en stigning på 9 foranstaltninger (henholdsvis 4 og 5 mellem årene). Taksterne til disse foranstaltning ligger i niveauet 0,3 – 1 mio.kr. årligt pr. foranstaltning, og har derfor også en stor påvirkning på udgifterne.  Der er modsat set, sket et fald i foranstaltningen, BPA, på 2 foranstaltninger i samme periode, hvor gennemsnitstaksten pr. foranstaltningen ligger omkring 1 mio.kr, og derfor mindsker udgifterne. Kategorien øvrige er faldet med 27 foranstaltninger, men da den gennemsnitlige takst på disse foranstaltninger ligger på 20.000 kr., har faldet i antal foranstaltninger ikke den store påvirkning på udgifterne.

Tabellen, Gns. takst incl. Refusion, viser at udviklingen i den gennemsnitlige takst på foranstaltninger i perioden 2016 til 2018 er faldet. Sparede udgifter på grund af takstnedsættelser kan fra år 2017 til år 2018 beregnes til ca.  6 mio.kr.

Når det forventes, at udgifterne kan holdes i ro, skyldtes det derfor primært et fald i taksterne.

 

 Disponering er med baggrund i kendte borgere, det bedste bud på forventet forbrug, på nuværende tidspunkt. Tilgang, ændring i eksisterende sager, og afgang i årets løb, kan nemlig have stor indflydelse på disponeringen fra den ene måned til den næste.

I henhold til overførselsreglerne er budgettet korrigeret med en negativ overførsel på 1 mio. kr. fra regnskab 2017, således at det korrigerede budgettet for 2018 er på 112,1 mio. kr.

Resume

Sagen afgøres i: Sundhedsudvalget


Der er pr. juni 2018 disponeret 111,6 mio. kr. af et korrigeret budget på 112,1 mio. kr. Dermed er der 0,5 mio. kr. tilbage til tilgange, afgange og ændringer af indsatser resten af året. På grund af merforbrug i regnskab 2017 er der foretaget en negativ overførsel på 1 mio. kr. Der forventes på nuværende tidspunkt et stabilt niveau, og at udgifterne til det specialiserede voksen område derfor kan holdes indenfor budgettet.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0