Udskriv
Læs højt
Sagsfremstilling
Uddannelsesmæssig opkvalificering
Både offentlige og private virksomheder kan gøre brug af jobrotation, når der er behov for uddannelsesmæssig opkvalificering af en eller flere medarbejdere. For et jobrotationsprojekt kan godkendes, skal den ønskede uddannelse være privat eller offentligt udbudt. Uddannelsen må ikke være erhvervsuddannelser, hvor der er tilknyttet en uddannelsesaftale (lærlingeforløb). Der kan dog etableres jobrotation, hvis der er tale om et Grundlæggende Voksen Uddannelsesforløb (GVU-forløb), hvor medarbejder har praksiserfaring eller uddannelse som kan give merit. GVU erstattes i 2015 af Erhvervsuddannelse for voksne (EUV).
Der kan kun indgås kursusaftale/EUV-aftale med medarbejdere, som har et uddannelsesniveau der ikke overstiger erhvervsuddannelse.
Dog har der været mulighed for at benytte puljemidler til medarbejdere med mellemlang og lang videregående uddannelse. Forsøgsordningen for medarbejdere med lang videregående uddannelse udløber den 31.12.14.
Jobrotationsvikar
Inden reformen har der været krav om at en ledig, der indgår i et jobrotationsprojekt som vikar, skal have mindst 13 ugers ledighed. Der er mulighed for at være i det enkelte vikariat i max. 12 måneder. Efter 01.01.15 kan den ledige først indgå i som vikar efter 6 måneders ledighed. Desuden er varigheden i det enkelte vikariat nedsat til maks. 6 måneder pr. vikariat. Vikaren skal ved ansættelse være modtager af hhv. dagpenge, arbejdsmarkedsydelse eller kontanthjælp.
Omfanget af jobrotation i Jobcenter Rebild
Jobrotation har siden 2011 været et område som Rebild Jobcenter har prioriteret højt. Der har været stor interesse for at indgå projekter både i offentligt og privat regi.
2014: Samlet antal jobrotationstimer: 137.000 timer, som svarer til 71 årsværk. Disse timer er fordelt på 113 ledige.
2015: Samlet antal jobrotationstimer som er aftalt indtil videre: 53.872 timer, som svarer til 28 årsværk.
Ovenstående rotationstimer både for 2014 og 2015 er med 100 % refusion fra staten.
Forventning til fremtidige jobrotationsforløb
Refusionen blev pr. 23.09.14 ændret fra 100 % til 60 %. Der er endnu ikke indgået nye jobrotationsprojekter efter refusionsændringen. Der er dog drøftet jobrotation med flere virksomheder, som har tilkendegivet interesse. Refusionsændring, afkortet varighed af vikariater og krav til at vikarerne om 6 måneders ledighed, når de påbegynder et jobrotationsvikariat må forventes at få en betydning for omfanget af jobrotationsprojekter fremover. Derimod er der mulighed for at anvende GVU/EUV-forløb mere i fremtiden.
Lovgivningsmæssige fortolkninger
Lovgivningsmæssigt har jobrotationsområdet ikke været tilstrækkeligt konkret beskrevet i lovgivningen. Dette har medført forskellige fortolkninger af området. Det har blandt andet resulteret i skrivelser fra Arbejdsmarkedsstyrelsen som har været mere detaljerede. I en af skrivelserne er følgende formulering en skærpelse af hvordan vi har praktiseret tidligere: ”Da vikaren erstatter den beskæftigede i uddannelsesperioden, forudsættes det, at vikaren ansættes samme sted, som den beskæftigede sædvanligvis arbejder, og som udgangspunkt med samme eller tilsvarende arbejdsfunktioner”.
Desuden er nedenstående også en skærpelse af reglerne omkring afgrænsning af virksomheden:
Den beskæftigede og den arbejdsløse vikar forholder sig til samme arbejdssted/arbejdsplads. I den forstand tolkes jobrotationsreglerne på samme måde som reglerne om løntilskud, hvor virksomheden som udgangspunkt afgrænses som en arbejdsplads med selvstændigt produktionsenhedsnummer (p-nummer), jf. Bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats § 73, stk. 3.”
Rebild Kommune har praktiseret at operere med større enheder tidligere og det er der et ønske om fortsat at gøre. Blandt andet puljer Ældrecentrene deres vikartimer og betragtes som én enhed, samme metode anvendes i administrationen, for at samle timerne blandt andet på kommunomuddannelse.
Økonomi før og efter reformen
Før refusionsændringen fra 100 % refusion til 60 % var jobrotationsprojekter den mest profitable aktiveringsform i jobcenterregi. Samtidig var det også en økonomisk gevinst for virksomheder, og som minimum et regnestykke der gik i nul når uddannelses- og vikarudgifter var opgjort.
Fremover med 60 % statsrefusion er der en merudgift som påføres den kommune, der etablerer jobrotationsprojekterne.
Der er budgetlagt et forventet merforbrug på 500.000,- til ordningen. Forvaltningen foreslår, at udgiften udmøntes i forbindelse med økonomivurdering 1 af budget 2015.
Udgift pr. person ved anvendelse af ordningen
Der ydes tilskud (jobrotationsydelse) på 176,20,- kr. pr. time (2014) til medarbejderen der er på uddannelse. Jobrotationsydelsen dækker både udgiften til udannelse samt udgift til vikar (løn, pension, feriepenge mm).
Den kommunale udgift til en dagpengemodtager er henholdsvis 105.950,- kr. årligt (høj refusion ved aktivitet) eller 148.330,- kr. årligt (lav refusion uden aktivitet).
Med en timepris på 176,20 refunderes jobrotationsprojektet i en given virksomhed og den årlige udgift for kommunen til en helårsplads er således 135.603,- kr.
Dermed er udgiften til en ledig i jobrotationsvikariat (105.950,- kr. – 135.603,- kr.) 29.653,- kr. højere i forhold til at aktivere en ledig i virksomhedsrettede tilbud med høj refusion. Benyttelse af ordningen vil være (148.330,- kr. – 135.603,- kr.) 12.727 kr. billigere end passiv ledighed.
Hvis det er kontanthjælpsmodtagere der bliver jobrotationsvikar øges udgiften for kommunen, da forsørgelsesydelsen er lavere.
Konklusion:
Jobrotation vil efter 01.01.15 blive en udgift for jobcentret. Det vurderes dog stadig at være en af de mest effektive beskæftigelsesfremmende indsatser til at få ledige i ordinær beskæftigelse eller uddannelse. Ordningen giver virksomhederne en god mulighed for opkvalificering af deres medarbejdere, samtidig med at ledige får erfaringer og netværk i forhold til fremtidig jobsøgning.