Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Beslutning

Taget til efterretning

Søren Konnerup orienterede fra LAG Himmerland

Lene Schmidt Aalestrup orienterede om Regan Vest.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Orientering fra bestyrelser og repræsentantskaber den 09.05.2017

Resume

Sagen afgøres i: Kultur- og Fritidsudvalget

Beslutning

Et flertal i Kultur- og Fritidsudvalget bestående af Søren Konnerup, Klaus Anker Hansen, Peter Bak og Rasmus Rask godkender forvaltningens indstilling.

Lene Schmidt Aalestrup ønsker, at der bevilges 60.000 kr. til bedre akustik finansieret af overskud fra pulje til forsamlingshuse.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget træffer beslutning om. at der ikke ydes kommunalt tilskud til køb af ejendom eller etableringsudgifter

Økonomi

Hvis Kultur- og Fritidsudvalget beslutter at yde tilskud i indeværende budgetår, anmoder forvaltningen om retningslinier for anvisning af finansiering.

Sagsfremstilling

Forvaltningen har modtaget en ansøgning fra Foreningen LADEN (bilag). Foreningen søger Rebild Kommune om et tilskud til hjælp til finansiering af købet af bygningen Gravlevvej 10A. Foreningen oplyser, at man er en ny forening/forsamlingshus, som har behov for et opstartstilskud. Foreningen henviser desuden til en af Byrådet tidligere behandlet sag om tilskud til forsamlingshus i Fræer.

Foreningen oplyser i ansøgningen som baggrund:

- at idræt, kultur og sociale aktiviteter i Gravlev har været centreret omkring Gravlev Gamle skole og Bytorvet midt i landsbyen

- at disse lokaler er utidssvarende og at man derfor har arbejdet for at finde nye lokaler og derfor har købt ejendommen Gravlevvej 10A, bl.a. via fondsmidler

- at man dog ikke er helt i mål, idet man mangler midler til finansiering af bygning og etablering

Foreningen har desuden vedlagt ansøgningen et budget (bilag).

Foreningen har supplerende pr. mail oplyst, at foreningen har købt ejendommen, bl.a. via lån på i alt 450.000 kr. Foreningen ønsker lånene nedbragt. Desuden oplyser foreningen, at der er opstået uventede problemer med akustikken, og det vil koste ca. 60.000 kr. at udbedre disse problemer.

Forvaltningens bemærkninger:

Foreningen LADEN har tidligere ansøgt om et tilskud til hjælp til at finansiere køb af ejendommen. Kultur- og Fritidsudvalget behandlede denne ansøgning d. 7. juni 2016, idet et flertal fulgte forvaltningens indstilling om ikke at yde tilskud til køb af ejendom (bilag). Punktet blev af Venstre begæret behandlet på Byrådets møde d. 23. juni 2016 med henblik på at videresende sagen til budgetbehandlinger for 2017. Byrådet godkendte dette. Efterfølgende blev forholdet ikke medtaget i budgetaftalen, indgået af et flertal i Byrådet.

Forvaltningen vurderer, at der i forhold til tidligere ansøgning fra foreningen LADEN ikke er nye oplysninger. Forvaltningen finder således fortsat, at der ikke er administrative muligheder for at yde kommunalt tilskud til køb af ejendom.

Der er ikke noget lovgivningsmæssigt, der tilsiger, at kommunen skal give tilskud, og heller ikke noget lovgivningsmæssigt til hinder for, at kommunen giver tilskud.

Forvaltningen har forespurgt foreningen om, hvort stort tilskud de søger om, idet dette ikke fremgår af ansøgningen. Foreningen har supplerede oplyst, at man mangler 450.000 kr., men at man forestiller sig ca. 100.000 kr. som realistisk. Foreningen nævner desuden ønsket om at indgå aftale om græsklipning og henviser i den forbindelse til sagen om forsamlingshus i Fræer. Forvaltningen vil indgå en sådan aftale, hvis forvaltningen vurderer, at der er et kommunalt behov for dette.

Forvaltningen kan desuden oplyse, at foreningen er berettiget til driftstilskud som forsamlingshus.

Resume

Sagen afgøres i: Kultur- og Fritidsudvalget

Foreningen LADEN ansøger om tilskud til hjælp til finansiering af køb af bygning.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0