Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Sagsfremstilling

Opfølgning på ugens tal 2014

Sygedagpenge:

Medio november 2014 var der 291 borgere, der modtog sygedagpenge, heraf 46 over 52 uger. Dette er lavere sammenlignet med 4. kvartal 2013, hvor der gennemsnitlig var 351 sager. Sager med varighed over 52 uger har i november 2014 også været lavere sammenlignet med 4. kvartal 2013. Her var der gennemsnittet 59 sager med varighed over 52 uger.

Aktiveringsgraden for borgere med varighed 9–52 uger lå i uge 45 på 15,5 %, hvilket er noget lavere end 4. kvartal 2013, hvor den lå på 28,4 %

Kontanthjælp:

Medio november 2014 var der 230 personer på kontanthjælp, hvilket er på niveau med oktober 2014. Aktiveringsgraden på uddannelses- og virksomhedsrettet aktivering var i uge 45 2014 på 25,7 %. Den samlede aktiveringsgrad var i uge 45 2014 på 60,0 %. Aktiveringsgraderne er steget i november 2014 i forhold til oktober 2014.

Uddannelseshjælp:

Medio november 2014 var der 158 borgere, der modtog uddannelseshjælp. Antallet har været stigende siden august 2014. Aktiveringsgraden på uddannelses- og virksomhedsrettet aktivering var i uge 45 på 23,4 %. Den samlede aktiveringsgrad var på 67,1 %. Aktiveringsgraderne er steget i forhold til de foregående måneder.

Borgerne på uddannelseshjælp fordeler sig i november 2014 med 59 % svarende til 93 borgere som værende aktivitetsparate og 41 % svarende til 65 borgere som enten uddannelsesparate eller åbenlys uddannelsesparate.

Ledighedsydelse:

Medio november 2014 var der 75 borgere på ledighedsydelse. Der er budgetlagt med 85. I forhold til 4. kvartal 2013 er der sket et fald i antallet af borgere på ledighedsydelse. I 4. kvartal 2013 var antallet gennemsnitligt på 80 borgere. Aktiveringsgraden var i november 2014 17,3 %.  I 4. kvartal 2013 lå aktiveringsgraden gennemsnitlig på 28,8 %.

Forsikrede ledige:

I uge 45 2014 var der 527 personer, der modtog a-dagpenge. I forhold til 4. kvartal 2013 er der sket et fald i antallet. I 4. kvartal 2013 var der gennemsnitligt 565, der modtog a-dagpenge.

I november 2014 var der 38 personer på arbejdsmarkedsydelse.

Aktiveringsgraden på a-dagpenge beregnes af andelen af borgere med varighed over 4 uger, fratrukket de borgere der er fritaget for aktivering grundet f.eks. ferie, på vej i job eller efterløn.

I november 2014 var der 349 borgere med varighed over 4 uger, og som ikke var fritaget for aktivering. 25,2 % af dem deltog i uddannelses- eller virksomhedsrettet tilbud. Den samlede aktiveringsgrad var gennemsnitligt i november 2014 på 30,4 %.

Opfølgning på måltal 2014

Sygedagpenge: 

Måltallet for 2014 er fastsat til, at der afsluttes gennemsnitligt 62 sager pr. måned, samt at 10 % af borgerne med varighed fra 9 – 52 uger skal være delvis raskmeldte.

Ved udgangen af oktober 2014 er der gennemsnitlig afsluttet 67 sager pr. måned. 50,7 % er afsluttet til arbejde og 21,0 % er afsluttet til A-kassen. Andelen af delvise raskmeldte har gennemsnitligt været på 14,1 %.

Kontanthjælp:

Måltallet for 2014 er fastsat til, at der afsluttes gennemsnitligt 13 sager pr. måned og andelen af borgere i virksomheds- eller uddannelsesrettet aktivitet skal være på 25 %.

Ved udgangen af oktober 2014 er der gennemsnitligt afsluttet 17 sager pr. måned og andelen af borgere i virksomheds- eller uddannelsesrettet aktivitet er på 26,0 %.

60,0 % er afsluttet til arbejde eller uddannelse og 23,5 % er afsluttet på grund af, at borgeren er fraflyttet Rebild Kommune.

Uddannelseshjælp: 

Måltallet for 2014 er fastsat til, at der afsluttes gennemsnitligt 17 sager pr. måned heraf 8 til uddannelse. Andelen af borgere i virksomheds- eller uddannelsesrettet aktivitet skal være på 25 %.

Ved udgangen af oktober 2014 er der gennemsnitligt afsluttet 16 sager pr. måned her af 8 til uddannelse. Andelen af borgere i virksomheds- eller uddannelsesrettet aktivitet er på 21,5 %.

Ledighedsydelse:

Måltallet for 2014 er fastsat til, at der afsluttes gennemsnitligt 8 sager pr. måned og andelen af borgere i virksomheds- eller uddannelsesrettet aktivitet skal være på 25 %.

Ved udgangen af oktober 2014 er der gennemsnitligt afsluttet 11 sager pr. måned og andelen af borgere i virksomheds- eller uddannelsesrettet aktivitet er på 23,3 %. 89,8 % er afsluttet til arbejde

Forsikrede ledige:

Der er fastsat måltal på, at der skal etableres 280 løntilskud eller jobrotation i 2014. Det svarer til gennemsnitligt 23 pr. måned. Ved udgangen af okotber 2014 er der etableret 225 løntilskud eller jobrotation, hvilket svarer til 22 pr. måned.

Ressourceforløbsydelse:

Der er for 2014 fastsat måltal på, at 15 % af borgere på ydelsen skal være i virksomheds- eller uddannelsesrettet aktivitet.

Ved udgangen af oktober 2014 er der 1 borger på ressourceforløbsydelse, der har været i virksomheds- eller uddannelsesrettet aktivitet, hvilket svarer til en aktiveringsgrad på 3,3 %.

Resume

Sagen afgøres i: Arbejdsmarkedsudvalget

Ugens tal:

Center Arbejdsmarked udarbejder hver uge/måned opfølgning på aktiviteter for centerets målgrupper: borgere på sygedagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp, ledighedsydelse og dagpenge. Af opgørelsen fremgår antal og udvikling i målgrupperne sammenlignet med samme tid sidste år.

Oplysninger i denne opfølgning er til og med uge 45 i 2014.

Måltal:

Medarbejderne i Center Arbejdsmarked registrerer løbende afslutning af sager. Af opgørelsen fremgår hvor mange sager, der er ophørt pr. måned og årsagen til ophøret. Medarbejderne har fastsat måltal for 2014 på, hvor mange sager der forventes afsluttet gennemsnitlig pr. måned og på andelen af borgere, der deltager i virksomheds- og uddannelsesrettet aktivitet. På sygedagpenge er der fastsat måltal for, hvor mange borgere der er delvis raskmeldte.

Oplysninger i denne opfølgning er til og med oktober 2014.

Beslutning

Indstillingerne blev godkendt.

Arbejdsmarkedsudvalget besluttede, at forslag 1 anvendes i forbindelse med det økonomiske råderum for LBR i 2015.

Indstilling

- at Udvalget træffer beslutning om udmøntning af udfordringer og egne forslag i forhold til budget 2015. Forvaltningen foreslår at afvente økonomivurdering 1 i 2015.

- at Udvalget drøfter og træffer beslutning om økonomisk råderum for LBR i 2015.

- at Udvalget beslutter en evalueringsdato ift. videreførelse af LBR

Økonomi

 Afhænger af udvalgets beslutning.

Sagsfremstilling

Byrådet har truffet beslutning vedrørende budget for Center Arbejdsmarked og Borgerservice. Der er budgetlagt en nettoudgift på 283 mio. kr.

Der er en række kendte udgifter og udfordringer i 2015. Disse er:

- Øgede udgifter som følge af Vejledningsreformen (UU)

- Udvalgets beslutning om videreførelse af LBR samt

- Forventet merudgift til kommunale løntilskud (som følge af lovændringer)

Forvaltningen udarbejdede forslag til finansiering heraf inden for Udvalgets ramme. Forslagene blev fremlagt på udvalgsmødet d. 22.09.14.

Udvalget traf beslutning om, at de kendte udgifter blev finansieret via:

- Gennemgang af sager for korrekt betalingskommune ift. førtidspension

- Forventet mindreforbrug på 6 ugers selvvalgt uddannelse, som følge af Beskæftigelsesreformen

- Øget anvendelse af ressourceforløb

- Afledt effekt af virksomhedsservicestrategien

Arbejdsmarkedsudvalget mangler dog stadig at udmønte kr. 200.000,- i forbindelse med budget 2015.

Forvaltningen foreslår, at udmøntning afventer økonomivurdering 1. I 2014 forventes et samlet mindreforbrug på ca. 4 mio. kr. indenfor Arbejdsmarkedsudvalgets ramme. Det er derfor også forvaltningens forventning, at de kendte udfordringer kan imødegås indenfor rammen. Desuden er konsekvenserne af beskæftigelsesreformen stadig delvis ukendte, idet lovforslaget endnu ikke er vedtaget.

Forvaltningen foreslår dog, at Arbejdsmarkedsudvalget drøfter forretningsorden i forhold til Det lokale beskæftigelsesråds (LBR) økonomiske ramme. Udvalget har tidligere besluttet at videreføre LBR i 2015 og afsat kr. 200.000,- i budgettet hertil. Herudover er der afsat kr. 100.000,- under Økonomiudvalgets ramme. Udvalget bør være opmærksom på, at der er mulighed for at ændre procedurerne for disponering i forhold til de kr. 200.000,-

Forvaltningen har følgende forslag:

Forslag 1

LBR fortsætter med disponeringsretten over de kr. 200.000,-. Denne model betyder, at anvendelse af midlerne er udenfor Arbejdsmarkedsudvalgets indflydelse.

Forslag 2

LBR tildeles indstillingsret. Denne model betyder, at Arbejdsmarkedsudvalget fastholder beslutningskompetencen. Rådet får derimod indflydelse i form af råd og vejledning i forhold til hvilke indsatser, der bør prioriteres for personer på kant af arbejdsmarkedet.

Uanset hvilket forslag Arbejdsmarkedsudvalget tiltræder, vil LBR beholde de kr. 100.000,- under økonomiudvalgets ramme, som kan benyttes til drift - herunder udviklingsseminar.

Forvaltningen anbefaler, at udvalget beslutter at evaluere ordningen efter 1 år.

Resume

Sagen afgøres i: Arbejdsmarkedsudvalget

Arbejdsmarkedsudvalget har tidligere behandlet udfordringer i budget 2015. Udvalget mangler imidlertid stadig at pege på udmøntning af kr. 200.000,- i budgettet.

Processen opridses nedenfor.

Beslutning

Indstillingerne blev godkendt.

Formanden bemyndiges til at godkende evt. rettelser i projektbeskrivelsen, såfremt der fremkommer ønsker hertil fra Børne- og ungdomsudvalget under deres behandling af punktet.  

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0