Forslag til fremtidig organisering i Jobindsats

Der har været afholdt et medarbejderseminar i november 2014 med henblik på at få input til et fremtidigt sagsflow. Rammen for input var, at der skulle tages udgangspunkt i "det der virker" og at reformens intentioner skulle indtænkes. Samtidig blev der ledelsesmæssigt udstukket en ramme i form af "en hånd på bolden". Tanken er, at man som medarbejder skal kunne udføre flere roller, f.eks. både være virksomhedskonsulent og sagsbehandler ift. løbende jobsamtaler. Dermed sikres, at medarbejderne får baggrundsviden, der kan kvalificere virksomhedernes rekrutteringsbehov. En yderligere følge er, at alle medarbejdere opnår indsigt i, hvad der efterspørges af de lokale virksomheder.

Med baggrund i input fra seminaret, foreslås det, at indsatsen fremadrettet organiseres i brancheinddeling. Forvaltningen forventer, at brancheinddelingen vil give øget viden om virksomhederne, bedre muligheder for at matche ledige med virksomheder, bedre mulighed for helhedsblik på uddannelsesmuligheder og evt. rekrutteringsudfordringer. Brancheinddelingen giver også mulighed for øget samarbejde i makkerskaber af 3-4 medarbejdere, hvor man samlet set kan servicere både virksomheder og ledige, på en måde hvor hele tilbudsviften tænkes ind med henblik på at understøtte, at den ledige får en individuel tilrettelagt indsats og virksomhederne hjælp til rekruttering. Hidtil har medarbejderne haft en meget specialiseret viden, f..eks. har én medarbejder haft særligt fokus på jobrotation, en anden på voksenlærlingeordningen osv. Organisering i branchemakkerskaber sikrer en mere kvalificeret og ensartet sagsbehandling fra medarbejderne.

Brancheteams foreslås inddelt som følger:

• Industri, grønne områder, bygge og anlæg, landbrug, skovbrug og fiskeri

• Handel, lager, ejendomshandel, servicefag, rengøring, markedsføring, kommunikation, journalistik, bank

• Offentlig administration, undervisning, kultur, fritid, sundhed

Samme sagsflow for alle eller to spor

Beskæftigelsesreformen lægger op til, at der laves differentieret indsats for ledige. Herudover er der forskellige minimumsindsatser alt efter om den ledige er mellem 30-50 år eller hhv. u/30 år og over 50 år. Forskellen består i, hvornår i forløbet der er ret og pligt til et tilbud. For de 30-50-årige gives tilbuddet senest i 6. ledighedsmåned. For øvrige i 3. ledighedsmåned. Alle aldersgrupper skal tilbydes 6 jobsamtaler i løbet af de første 26 ugers ledighed.

Forvaltningen ønsker, at udvalget træffer beslutning om fremtidigt sagsflow. Herunder, hvorvidt der skal planlægges samme overordnede sagsflow for alle aldersgrupper eller om forvaltningen skal gennemføre to forskellige sagsflows som alene følger minimumsindsatsen ift. ret og pligt-tilbud.

På vedhæftede bilag gennemgås de forskellige forslag til fremadrettede sagsflow. Forvaltningens forslag bygger på muligheden for at differentiere indsatsbehovet, således at sagsbehandlerne prioriterer ressourcerne ift. de ledige der har størst behov for hjælp. Forvaltningen har arbejdet med at bringe mere systematik ind i samtalerne. Formålet er, at sikre et godt CV og jobsøgningsmateriale, at vejlede om muligheder, at afdække behov for indsats, en tidlig drøftelse af plan A, B og C, at afklare kompetencer og at afklare, om der er match mellem kompetencer og arbejdsmarkedets behov.

Nedenfor gennemgås fordele og ulemper ved at give ledige i alle aldre første ret og pligt-tilbud i 3. ledighedsmåned (det sagsflow der beskrives på side 1 i bilaget).

Fortsat fokus på virksomhedsrettet indsats

Forvaltningen anbefaler, at der fortsat skal være fokus på virksomhedsrettet indsats primært praktik og løntilskud. Ved brug af jobrotations- og voksenlærlingeordningerne er den ledige afmeldt og dermed selvforsørgende.

Forvaltningen anbefaler, at sagsbehandlerne hele vejen gennem ledighedsforløbet forholder sig til, hvornår og hvad der er behov for af indsats. Det vil medføre, at forvaltningen giver flere tilbud end minimumskravene i lovgivningen. Formålet er at tilbyde en differentieret indsats, som er tilrettelagt ud fra de lediges behov. Det vil betyde, at de ledige, der har god kvalitet og aktivitet i deres jobsøgningsadfærd og hvor der er godt match mellem kompetencer og efterspørgsel på arbejdsmarkedet kun tilbydes én virksomhedsrettet eller uddannelsesmæssig indsats, mens andre gives flere tilbud. Forvaltningen foreslår, at sagsbehandlerne skal sikre faglig argumentation, hvis det udelades at afgive yderligere tilbud ud over det ene ret og pligt tilbud, der forventes at blive vedtaget fremadrettet.

Vil afhænge af udvalgets beslutning. Forventes afholdt indenfor udvalgets ramme.

- at Udvalget godkender forslag til fremadrettet sagsflow og organisering i form af brancheinddeling (under forudsætning af at lovforslaget vedtages)

- at Udvalget beslutter, om ret og pligt-tilbuddet skal fremrykkes til 3. ledighedsmåned for målgruppen 30-50 år eller om der skal implementeres to sagsflows.

- at Udvalget beslutter, om der alene skal gives minimumsindsats eller individuelle ledighedsforløb med udgangspunkt i indsatsbehovet.

Reformens intentioner

• Flere ledige opnår varig beskæftigelse hurtigst muligt.
• Ledige får en individuel, meningsfuld og jobrettet indsats.
• Ledige kan få et reelt uddannelsesløft, hvis de har behov for det.
• Uddannelsesindsatsen målrettes ledige med størst behov og virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft.
• Virksomhedsservice og jobformidling bliver en kerneopgave i jobcentrene, så virksomhederne kan få den arbejdskraft, de har behov for.
• Regler og bureaukrati fjernes så kommunerne får større handlefrihed, og der sættes fokus på resultater i stedet for processer.

Bilag i form af pjece fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering samt forvaltingens "pixiudgave" vedrørende reformen vil blive gennemgået på udvalgsmødet.

De økonomiske og bevillingsmæssige konsekvenser afhænger af den endelige vedtagelse af lovforslaget