Der er samlet på området (lægekonsulent, herunder sundhedskoordinator) budgetlagt en årlig udgift på kr. 1.081.600,- i 2015.

 Ved beslutning om forslag 1 forventes samme udgiftsniveau som hidtil.

Ved beslutning om forslag 2 eller 3 forventes øgede udgifter til lægekonsulentbistand. Udgifterne vil kunne holdes indenfor udvalgets ramme, idet forventningen vil være, at initiativet bidrager til færre udgifter til sygedagpenge.

Opgaven:

Som led i reformen om førtidspension og fleksjob er det lovfæstet, at borgere, der er i målgruppen for ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension, skal have deres sag behandlet i kommunens tværfaglige rehabiliteringsteam, inden kommunen kan træffe afgørelse i sagen. I Region Nordjylland varetages denne sundhedskoordinatorfunktion af Socialmedicinsk Enhed ved Aalborg Universitetshospital. Med sygedagpengereformen blev det fra juli 2014 yderligere et lovkrav, at sundhedskoordinatoren skal inddrages i jobafklaringsforløb.

Der foreligger således en række lovgivningsmæssige områder, hvor vi er forpligtet på at benytte Socialmedicinsk Enhed.

Udover ovenstående benytter forvaltningen sig også af bistand fra en lægekonsulent. Lægekonsulenten hjælper med at vurdere eller ”oversætte” indhentede lægefaglige informationer til brug for sagsbehandlingen. Forvaltningen har hidtil tilkøbt denne ydelse hos Socialmedicinsk Enhed, i form af 7,5 timers bistand pr. uge til en timepris af kr. 1136,- (44 uger om året).

Forvaltningen foreslår, at vi skifter lægekonsulent. Baggrunden er:

- I efteråret 2013 og igen i efteråret 2014 har Socialmedicinsk Enhed varslet en opsigelse af kontrakten, fordi de har haft vanskeligt ved at rekruttere tilstrækkeligt med læger og dermed yde den efterspurgte ydelse på lægekonsulentbistand i de nordjyske kommuner. Aktuelt har Socialmedicinsk Enhed meddelt, at de stadig kan fastholde ydelsen efter årsskiftet. Forvaltningen bruger imidlertid ressourcer på at undersøge alternativer, hver gang de varslede opsigelser indgår.

- Forvaltningen oplever ikke den nuværende aftale som fleksibel, hvilket betyder, at de fordele der blev forventet at være ift. at samle "kan" og "skal"-ydelser samme sted, ikke synes realiseret.

- Fremsendelse af sagsakter opleves som bureaukratisk, hvilket betyder både forlængede sagsbehandlingstider (typisk 2-3 uger) og øget tidsforbrug for medarbejderne, da Socialmedicinsk Enhed kræver, at fremsendelsen af anmodninger om lægeskøn skal koordineres af én medarbejder - og først når de har ledig kapacitet.

Flere andre nordjyske kommuner benytter sig af andre lægekonsulenter end Socialmedicinsk Enhed. Som led i den varslede opsigelse, har forvaltningen været i kontakt med "Lægeservice", som er en af disse andre leverandører på området. Lægeservice tilbyder:

- inddragelse i såvel tidlige som sene indsatser

- hurtig sagsbehandling: max 6 dage efter modtagelse af sag

- fleksibel løsning: Mulighed for ad hoc-aftale, hvor der afregnes med baggrund i timeforbrug til en takst af 560,- pr. halve time

- leverandøren har fokus på lægefaglighed og forholder sig ikke til sociale ydelser

Herudover oplyser Lægeservice, at de ved et fokus på skånehensyn tidligt i sygedagpengesagerne i andre kommuner har medvirket til at:

1/3 har kunnet raskmeldes, fordi skånehensynene er blevet konkretiseret og borgernes problemstillinger er blevet beskrevet

1/3 er fortsat sygemeldt efter det tidlige "minilægeskøn"

1/3 afklares tidligt ift. revalidering, RehabTeam osv.

Det er forvaltningens vurdering, at et leverandørskifte vil kunne medføre, at udgifterne på området kan nedbringes ved en tidlig og fokuseret indsats. Et leverandørskifte vil i øvrigt kunne understøtte intentionerne i sygedagpengereformen ift. en tidlig indsats og vil kunne kvalificere sagsbehandlernes beslutningsgrundlag.

Udover at skifte leverandør anbefaler forvaltningen, at gennemføre et forsøg med tilkøb af "minilægeskøn" i sygedagpengesager. Forvaltningen har følgende forslag:

Forslag 1

Forvaltningen fortsætter nuværende praksis ift. indhentning af lægeskøn hos enten Socialmedicinsk Enhed eller hos Lægeservice

Forslag 2

Forvaltningen skifter til Lægeservice og forsøger over en given periode at tilkøbe ydelsen "minilægeskøn" (tidlige lægeskøn i sygedagpengesager) i alle sager, som forventes over 8 ugers varighed

Forslag 3

Forvaltningen skifter til Lægeservice og forsøger over en given periode at tilkøbe ydelsen "minilægeskøn" i en række sager og opretter i samme periode en kontrolgruppe, hvor der ikke anmodes om "minilægeskøn". Formålet er at måle effekten af indsatsen.

Ved beslutning om forslag 2 eller 3 foreslår forvaltningen, at udvalget forelægges en evaluering efter forsøgsperioden.

- at Udvalget godkender forslag til fremadrettet sagsflow og organisering i form af brancheinddeling (under forudsætning af at lovforslaget vedtages)

- at Udvalget beslutter, om ret og pligt-tilbuddet skal fremrykkes til 3. ledighedsmåned for målgruppen 30-50 år eller om der skal implementeres to sagsflows.

- at Udvalget beslutter, om der alene skal gives minimumsindsats eller individuelle ledighedsforløb med udgangspunkt i indsatsbehovet.

Vil afhænge af udvalgets beslutning. Forventes afholdt indenfor udvalgets ramme.

Forslag til fremtidig organisering i Jobindsats

Der har været afholdt et medarbejderseminar i november 2014 med henblik på at få input til et fremtidigt sagsflow. Rammen for input var, at der skulle tages udgangspunkt i "det der virker" og at reformens intentioner skulle indtænkes. Samtidig blev der ledelsesmæssigt udstukket en ramme i form af "en hånd på bolden". Tanken er, at man som medarbejder skal kunne udføre flere roller, f.eks. både være virksomhedskonsulent og sagsbehandler ift. løbende jobsamtaler. Dermed sikres, at medarbejderne får baggrundsviden, der kan kvalificere virksomhedernes rekrutteringsbehov. En yderligere følge er, at alle medarbejdere opnår indsigt i, hvad der efterspørges af de lokale virksomheder.

Med baggrund i input fra seminaret, foreslås det, at indsatsen fremadrettet organiseres i brancheinddeling. Forvaltningen forventer, at brancheinddelingen vil give øget viden om virksomhederne, bedre muligheder for at matche ledige med virksomheder, bedre mulighed for helhedsblik på uddannelsesmuligheder og evt. rekrutteringsudfordringer. Brancheinddelingen giver også mulighed for øget samarbejde i makkerskaber af 3-4 medarbejdere, hvor man samlet set kan servicere både virksomheder og ledige, på en måde hvor hele tilbudsviften tænkes ind med henblik på at understøtte, at den ledige får en individuel tilrettelagt indsats og virksomhederne hjælp til rekruttering. Hidtil har medarbejderne haft en meget specialiseret viden, f..eks. har én medarbejder haft særligt fokus på jobrotation, en anden på voksenlærlingeordningen osv. Organisering i branchemakkerskaber sikrer en mere kvalificeret og ensartet sagsbehandling fra medarbejderne.

Brancheteams foreslås inddelt som følger:

• Industri, grønne områder, bygge og anlæg, landbrug, skovbrug og fiskeri

• Handel, lager, ejendomshandel, servicefag, rengøring, markedsføring, kommunikation, journalistik, bank

• Offentlig administration, undervisning, kultur, fritid, sundhed

Samme sagsflow for alle eller to spor

Beskæftigelsesreformen lægger op til, at der laves differentieret indsats for ledige. Herudover er der forskellige minimumsindsatser alt efter om den ledige er mellem 30-50 år eller hhv. u/30 år og over 50 år. Forskellen består i, hvornår i forløbet der er ret og pligt til et tilbud. For de 30-50-årige gives tilbuddet senest i 6. ledighedsmåned. For øvrige i 3. ledighedsmåned. Alle aldersgrupper skal tilbydes 6 jobsamtaler i løbet af de første 26 ugers ledighed.

Forvaltningen ønsker, at udvalget træffer beslutning om fremtidigt sagsflow. Herunder, hvorvidt der skal planlægges samme overordnede sagsflow for alle aldersgrupper eller om forvaltningen skal gennemføre to forskellige sagsflows som alene følger minimumsindsatsen ift. ret og pligt-tilbud.

På vedhæftede bilag gennemgås de forskellige forslag til fremadrettede sagsflow. Forvaltningens forslag bygger på muligheden for at differentiere indsatsbehovet, således at sagsbehandlerne prioriterer ressourcerne ift. de ledige der har størst behov for hjælp. Forvaltningen har arbejdet med at bringe mere systematik ind i samtalerne. Formålet er, at sikre et godt CV og jobsøgningsmateriale, at vejlede om muligheder, at afdække behov for indsats, en tidlig drøftelse af plan A, B og C, at afklare kompetencer og at afklare, om der er match mellem kompetencer og arbejdsmarkedets behov.

Nedenfor gennemgås fordele og ulemper ved at give ledige i alle aldre første ret og pligt-tilbud i 3. ledighedsmåned (det sagsflow der beskrives på side 1 i bilaget).

Fortsat fokus på virksomhedsrettet indsats

Forvaltningen anbefaler, at der fortsat skal være fokus på virksomhedsrettet indsats primært praktik og løntilskud. Ved brug af jobrotations- og voksenlærlingeordningerne er den ledige afmeldt og dermed selvforsørgende.

Forvaltningen anbefaler, at sagsbehandlerne hele vejen gennem ledighedsforløbet forholder sig til, hvornår og hvad der er behov for af indsats. Det vil medføre, at forvaltningen giver flere tilbud end minimumskravene i lovgivningen. Formålet er at tilbyde en differentieret indsats, som er tilrettelagt ud fra de lediges behov. Det vil betyde, at de ledige, der har god kvalitet og aktivitet i deres jobsøgningsadfærd og hvor der er godt match mellem kompetencer og efterspørgsel på arbejdsmarkedet kun tilbydes én virksomhedsrettet eller uddannelsesmæssig indsats, mens andre gives flere tilbud. Forvaltningen foreslår, at sagsbehandlerne skal sikre faglig argumentation, hvis det udelades at afgive yderligere tilbud ud over det ene ret og pligt tilbud, der forventes at blive vedtaget fremadrettet.