Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler at godkende varmeprojektforslagene for Porsborgparken og Buderupholm endeligt.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 14. april 2021, pkt. 102:

Indstilles godkendt

Varmeværket kan søge kommunal garanti til evt. transmissionsledninger.

Jf. projektbekendtgørelsens § 6 skal kommunen anvende forudsætningerne i kapitel 3 ifm. godkendelse af varmeprojekter, herunder sørge for, at projektet ud fra en samfundsøkonomisk vurdering er det mest fordelagtige projekt.

I projektforslaget for Porsborgparken er regnet med et forventet byggeri på baggrund af oplysninger fra køberne af erhvervsgrundene indhentet af forvaltningen. Ved de grunde som endnu ikke er solgt, eller hvor køber ikke har kunne oplyse et forventet byggeri, har forvaltningen estimeret størrelsen på et senere byggeri. 2 af ejendommene har allerede en varmekilde, hvorfor det forudsættes, at de ikke tilkobles fjernvarme.

Der er i projektområdet Buderupholm registreret 66 ejendomme opvarmet med olie eller naturgas. Herudover er der 25 ejendomme med anden opvarmning. Der er kun regnet med ejendomme med olie eller naturgas skifter til fjernvarme. Det er antaget, at 90% (59) af de 66 ejendomme med gas- og oliefyr tilslutter i løbet af 3 år.

Høringssvar

I projektforslaget for Buderupholm er fjernvarme kun sammenlignet med individuelle varmepumper og ikke med individuel naturgas. Jf. godkendelsesbekendtgørelsens § 15, stk. 5 kan kommunen bestemme, at scenarier, hvor der anvendes fossile brændsler som hovedbrændsel, ikke skal indgå i de samfundsøkonomiske analyser. Støvring Kraftvarmeværk har derfor undladt at medtage individuel naturgas i de samfundsøkonomiske analyser.

Evida har i et høringssvar til projektet for Buderupholm anført, at de ikke mener, at man kan udlade at se på individuel naturgas, da over halvdelen af den mardinale fjernvarmeproduktion er produceret på gasmotorer, og er dermed også et fossilt scenarie. Støvring Kraftvarmeværk har haft den opfattelse, at eftersom deres varmeproduktion er kraft-varme (både el- og varmeproduktion), skulle det ikke betragtes som et fossilt scenarie.

Det fremgår dog ikke af bekendtgørelsen, at kraft-varme ikke skal betragtes som et fossilt scenarie. Støvring Kraftvarmeværk har derfor indsendt supplerende samfundsøkonomiske beregninger, hvor fjernvarme er sammenholdt med individuel naturgas i Buderupholm. De supplerende beregninger har været i høring ved Evida, som ikke havde bemærkninger til disse.

Beboerne på Fasanvej 7 gør indsigelse mod, at de ved udlægning af området til fjernvarme ikke kan søge støtte til en varmepumpe gennem bygningspuljen. De har dog et nyt gasfyr fra 2017, og har derfor ikke aktuelle planer om at skifte varmekilde.

Reglerne for støtte til varmepumper gennem Bygningspuljen er lavet sådan, at det ikke er muligt at søge støtte i områder udlagt til fjernvarme.

Samfundsøkonomi

Projektforslaget for Porsborgparken viser en forbedret samfundsøkonomi på ca. 1,8 mio. kr. ekskl. moms over 20 år ved fjernvarme, frem for individuelle varmepumper.

Projektforslaget for Buderupholm viser en forbedret samfundsøkonomi på ca. 1,3 mio. kr. ekskl. moms over 20 år ved fjernvarme, frem for individuelle varmepumper.

De supplerende samfundsøkonomiske beregninger for Buderupholm viser en forbedret samfundsøkonomi på ca. 0,9 mio. kr. ekskl. moms over 20 år ved fjernvarme, frem for individuel naturgas.

Selskabsøkonomi

Projektforslaget for Porsborgparken viser et selskabsøkonomisk overskud på ca. 3,5 mio. kr. over 20 år for Støvring Kraftvarmeværk ved forsyning af området med fjernvarme.

Projektforslaget for Buderupholm viser et selskabsøkonomisk overskud på ca. 557.000 kr. over 20 år for Støvring Kraftvarmeværk ved forsyning af området med fjernvarme.

Overskuddet vil tilfalde forbrugerne jf. hvile-i-sig-selv princippet.

Forbrugerøkonomi

I projektforslaget for Porsborgparken er lavet et regneeksempel med en bygning på 2.500 m² og en på 4.000 m². Projektforslaget viser en forbrugerøkonomisk besparelse ved fjernvarme frem for individuelle varmepumper på 3.000 kr./år ved en bygning på 2.500 m² og 4.800 kr./år ved en bygning på 4.000 m².

I projektforslaget for Buderupholm er lavet et regneeksempel med et ældre parcelhus på 152 m². Her viser projektforslaget en forbrugerøkonomisk besparelse ved fjernvarme frem for individuelle varmepumper på ca. 2.000 kr./år. Heri er ikke medregnet tilskud til en varmepumpe fra Bygningspuljen. Hvis der kan opnås tilskud fra Bygningspuljen, vurderes det, at varmeprisen for fjernvarme og en varmepumpe er stort set ens.

Tilslutningspligt

Ejendommene i Porsborgparken og den nordlige del af Juelstrupparken er gennem lokalplanerne 118, 211 og 272 pålagt tilslutningspligt til kollektiv varmeforsyning. Tilslutningspligten vil overgå til fjernvarme ved godkendelse af projektforslaget.

I Buderupholm er en mindre del af ejendommene omfattet af lokalplan nr. 177, som pålægger dem tilslutningspligt til kollektiv varmeforsyning. Lokalplanens tilslutningspligt gælder dog kun for bebyggelse opført efter lokalplanens vedtagelse i 2007. Umiddelbart vurderes det ikke, at der er nogen bygninger opført efter 2007, som er opvarmet.

Forvaltningen indstiller, at Teknik og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalg og byråd anbefaler

at byplanvedtægt nr. 1 ophæves delvist

at ophævelsen sker på vilkår af sikring af areal til stien

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 14. april 2021, pkt. 98:

Indstilles godkendt. Morten Lem stemte imod, idet han ønsker at byplansvedtægt fastholdes

Ingen bemærkninger

Sætervej 8 er i byplanvedtægt nr. 1 beliggende i delområde 2. I delområde 2 skal grunde være på mindst 2.500 m². Herudover tillader byplanvedtægten kun, at 10% af grunden bebygges i maks. 1½ etage.

Byplanvedtægten indeholder også bestemmelser om farven på tage og facader, samt en byggelinje på 10 m fra vejmidten.

Hvis byplanvedtægten ophæves, reguleres bebyggelse og udstykning af grundene af bygningsreglementet og kommuneplanens rammer. Ejendommen er i kommuneplanramme 08.B50 udlagt til boliger. Rammen giver mulighed for byggeri i 2 etager med en bebyggelsesprocent på 30. Rammen regulerer ikke udstykning. Jf. bygningsreglementets § 173, kan kommunen ikke nægte udstykning af en parcelhusgrund på 700 m².

Ejeren ønsker at udstykke 4 parcelhusgrunde på ca. 1.060 til 1.400 m².

I høringsperioden er der indkommet 3 høringssvar, som omhandler den påvirkningen de mindre grunde og det tættere byggeri får på natur, trafik og opfattelsen af det øvrige kvarter. Høringssvarene er kommenteret i bilag 3.

Generelt går høringssvarene på, at Sætervej 8 hidtil har haft mere præg af en ’naturgrund’. Hvis det tillades, at der udstykkes mindre grunde, vil dette ændre områdets karakter og ændre påvirkningen af naboerne ved mere byggeri og byggeri i 2 etager.

Det forhold at ejendommen hidtil har haft mere præg af en ’naturgrund’ kan ikke kræves opretholdt. Ejendommen kan ryddes for træer m.v., og arealerne kan holdes som fx have. Kommunen kan efter de nuværende planforhold ikke nægte, at der udstykkes 2 nye grunde. Ophævelsen af byplanvedtægten vil dog højst sandsynligt føre til mere byggeri, end der er tilladt i dag, og byggeriet vil kunne opføres i 2 etager i stedet for 1½ etage. Ophævelsen har dog ikke betydning for, hvor højt byggeriet må være.

Det vurderes, at de mindre grunde vil blive en naturlig del af Hanebakken. De nye grunde vil ikke adskille sig væsentligt fra de eksisterende grunde på Hanebakken. På Hanebakken må bebyggelse opføres i 2 etager med en udnyttelsesgrad på maks. 0,2. Der er dog givet tilladelse til en højere udnyttelsesgrad end 0,2 på enkelte af grundene på Hanebakken.

Byplanvedtægten udlægger en sti gennem ejendommen, som forbinder Hanebakken og Sætervej vest om den eksisterende bolig. Ejer ønsker i stedet at lægge den i enden af forlængelsen af Hanebakken. Forvaltningen vurderer, at dette vil være en bedre placering. Byplanvedtægten bør dog ikke aflyses endeligt før stien er sikret fx ved en servitut. Byplanvedtægten kræver ikke stien befæstes.