Hermed fremsendes orientering om det forventede regnskab på det specialiserede voksenområde for 2015.
På baggrund af disponeringsregnskabet, over forventede udgifter for borgere i alderen 18-67 år på det specialiserede voksenområde, forventes følgende afvigelser i forhold til korrigeret budget:
- Mindreforbrug på 3,3 mio. kr. på det specialiserede voksenområde under Center Familie og Handicap.
- Merforbrug på 4,4 mio. kr. på Borgerstyret personlig assistance (BPA-ordningen).

Disponeringsregnskabet er et øjebliksbillede af det forventede regnskab til området. Der kan komme tilgange og afgange resten året, hvilket betyder at det samlede mindreforbrug vil være noget lavere end de 3,3 mio. kr. som disponeringen viser på nuværende tidspunkt.
Siden forrige opgørelse er de disponerede udgifter faldet med 0,3 mio. kr. fordelt på:
- Nye borgere er kommet til: 0,2 mio. kr.
- Ændringer i eksisterende foranstaltninger: 0 kr.
- Ophørte foranstaltninger: -0,5 mio. kr.
Øvrige forhold:
Sagen på 3,8 mio. kr., der kan henføres til en stævning fra Aalborg Kommune, er blevet afgjort ved byretten. Her tabte Rebild Kommune. Sagen er anket til Landsretten, hvor der endnu ikke er fastlagt retsmøder.