Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Økonomi

Ingen økonomiske og bevillingsmæssige konsekvenser

Sagsfremstilling

De kommunale tilsyn

I forbindelse med det kommunale tilsyn, skal der aflægges ét årligt, uanmeldt tilsynsbesøg på ældrecentrene. Byrådet har besluttet, at tilsynene i Rebild Kommune bliver udført af tilsynsvirksomheden Revas. Rebild Kommune har 10 ældrecentre og modtager derfor 10 tilsynsrapporter pr. år samt én samlet årsrapport.

Ved tilsynene vurderer Revas indsatsen og forholdene på ældrecentrene samt journalindholdet vedrørende den enkelte beboer og driften i almindelighed.

Dette gøres for at følge op på, at beboerne får den hjælp, de er visiteret til efter gældende lovgivning og ud fra det kommunale serviceniveau, der er fastsat i kvalitetsstandarderne.

Fremgangsmåde

På baggrund af resultaterne af det uanmeldte tilsyn udarbejder Revas en tilsynsrapport med en række anbefalinger. Ud fra rapporten udarbejder hvert ældrecenter en handleplan, der skal sikre at anbefalingerne opfyldes.

Ved næste uanmeldte tilsyn følges der op af tilsynsførende på anbefalingerne fra sidste tilsyn. Aktuelle tilsyn

I 2014 er der særlig fokus på de initiativer, der giver borgerne mulighed for at leve så selvstændigt som muligt. Det drejer sig om aktiviteter i bred forstand herunder, at borgerne får mulighed for inddragelse og indflydelse i det omfang, som den enkelte ønsker det. I sammenhæng hermed vurderer Revas inddragelse af frivillige i arbejdet.

Fem af Rebild Kommunes ældrecentre har i perioden fra d. 13. august til d. 16. oktober 2014 haft uanmeldt tilsynsbesøg.

Ved tilsynene blev der ikke påpeget emner til opfølgning, hvorfor der ikke er udarbejdet handleplaner for de fem ældrecentre.

Hovedkonklusionen for de fem uanmeldte tilsyn beskriver blandt andet:

• At de fysiske rammer fremstår indbydende, velegnede og funktionelle

• At beboerne får den hjælp, støtte og omsorg, som de har behov for. Det vurderer Revas på baggrund af samtale med beboere, pårørende, medarbejdere og ved gennemgang af dokumentation.

• At beboerne tilbydes og inddrages i en række forskellige aktiviteter, der giver mening og skaber glæde samtidig med, at beboerne bevarer så høj en grad af selvstændighed som muligt.
  Frivillige inddrages i aktiviteterne med det formål at øge beboernes livskvalitet.

• At medarbejderne er engagerede og nærværende i samspillet med beboerne.

• At beboerne i videst muligt omfang får muligheden for, at leve en tilværelse så selvstændigt som muligt ud fra deres individuelle behov.

• Afløserne er faglærte og engageret i samarbejde og beboernes trivsel.

• Der er fokus på medarbejdertrivsel.

• At medarbejderne er bekendte med reglerne omkring magtanvendelse og proceduren omkring indberetning.

• At den skriftlige dokumentation er opdateret, fyldestgørende og handlingsanvisende for indsatsen. Der er et behov for ensartethed i forhold til udfyldelse og opdatering af døgnrytmeplaner.

For nærmere detaljer henvises til rapporterne fra de enkelte ældrecentre, der er vedlagt som bilag til sagen.

Forvaltningen foreslår, at tilsynsrapporterne fremadrettet forelægges Sundhedsudvalget samlet én gang årligt, frem for løbende.


Tilsynsrapporterne har været forlagt Ældrerådet til drøftelse d. 8. december 2014.

Ældrerådets høringssvar er vedlagt som bilag til sagen og skitseres i nedenstående:

Høringssvar – Uanmeldte tilsyn Revas ApS

Uanmeldt tilsyn på Bælum Ældrecenter

Ældrerådet tager rapporten til efterretning.

Uanmeldt tilsyn på Nørager Ældrecenter

Ældrerådet tager rapporten til efterretning.

Uanmeldt tilsyn på Øster Hornum Ældrecenter

Ældrerådet bemærker med tilfredshed den åbenhed, der er overfor lokalområdet.

Uanmeldt tilsyn på Terndrup Ældrecenter

Ældrerådet tager rapporten til efterretning.

Uanmeldt tilsyn på Suldrup Ældrecenter

Ældrerådet bemærker med tilfredshed den åbenhed, der er overfor lokalområdet.

Godkendt på Ældrerådsmødet d. 8. december 2014

Pernille Garde Laursen

Resume

Sagen afgøres i: ByrådetI henhold til Servicelovens § 151 har kommunalbestyrelsen pligt til at føre tilsyn med opgaveløsningen på kommunens ældrecentre. Sundhedsudvalget og Byrådet orienteres hermed om resultatet af tilsynsbesøgene på 5 ældrecentre (Bælum, Nørager, Øster Hornum, Terndrup og Suldrup) i 2014.

Forvaltningen indstiller, at de kommunale tilsyn fremadrettet forelægges Sundhedsudvalg og Byråd som en samlet årsberetning for alle ældrecentre én gang årligt.

Beslutning

Indstillingen blev godkendt.

Indstilling

at Sundhedsudvalget godkender det samlede godkendelsesmateriale for madservice.

Økonomi

De økonomiske konsekvenser ag godkendelsesmaterialet vurderes som udgangspunkt uændrede.  

Sagsfremstilling

Rebild Kommunens kontrakt vedrørende levering af mad (madservice) med Det Danske Madhus udløber ved udgangen af februar 2015. Byrådet besluttede den 27. november 2014 at nye kontrakter på området skal indgås ved godkendelsesmodellen, og at Sundhedsudvalget skal godkende kvalitetskravene til maden inden godkendelsesordningen igangsættes.  

Center Pleje og Omsorg har udarbejdet nyt godkendelsesmateriale og standardkontrakt for frit valg af madservice.

Godkendelsesmaterialet er baseret på det eksisterende udbudsmateriale.

Indholdet i kravspecifikationen er blevet udarbejdet i samarbejde med diætister fra Center Sundhed, samt leder af Produktionskøkkenet i Center Pleje og Omsorg. I forhold til den eksisterende kravspecifikation i udbudsmaterialet, er der lavet følgende tilføjelser:

  • Henvisning til Nordiske næringsstofanbefalinger
  • Bemærkning om at kostrådene er opdateret, og nu indeholder ti kostråd
  • At borgeren, af personalet der leverer maden, skal informeres om hvordan maden skal håndteres og opvarmes
  • At der også skal tilbydes energi- og proteinberigede supper til borgere med risiko for underernæring
  • At leverandøren skal vedhæfte eksempler på energi- og proteinberigede desserter, supper og proteindrikke til menuplanen
  • Fjerkræ skal tilbydes 4 gange i løbet af en måned, til forskel fra nu hvor det skal tilbydes 2-4 gange
  • Det forventes, at mælkemad, eksempelvis risengrød, er kogt på sødmælk
  • Det forventes, at økologi indtænkes i videst muligt omfang
  • Medarbejdere skal uddannes i fødevarehygiejne, så det står i rimelig forhold til det arbejde de udfører
  • Indsat tabel med eksempler på portionsstørrelser for hhv. normalkost, sygehuskost og kost til småtspisende

Kontrakten med de private leverandører bliver uden tidsbegrænsning, og kan opsiges med et 6 måneders varsel af begge parter.

Godkendelsesmaterialet indeholder en beskrivelse af godkendelsesproceduren for potentielle leverandører, herunder hvad de kan blive godkendt til, hvilke krav de skal opfylde, hvilke oplysninger Rebild Kommune skal have fra leverandøren, samt en godkendelsesanmodning, som leverandørerne skal udfylde og aflevere til kommunen.

Standardkontrakten (bilag 1) indeholder kravspecifikationen, samt en beskrivelse af hvilke krav der stilles til arbejdets udførelse, personalemæssige forhold, beredskab, dokumentation mv.

Godkendelsesprocedure for leverandørerne:

Alle potentielle leverandører, der ønsker at blive godkendt til levering af madservice skal udfylde en godkendelsesanmodning, også selvom de tidligere har været godkendt som leverandør af Rebild Kommune. På denne måde sikrer kommunen, at de leverandører, som kommunen indgår kontrakt med, kan leve op til de krav der gælder. Godkendelsesproceduren for levering af madservice, er den samme som godkendelsesproceduren for levering af personlig pleje og praktisk hjælp.

Godkendelsesmaterialet offentliggøres på Rebild Kommunens hjemmeside, og er vedlagt sagen som bilag.

Ifølge lovgivningen om frit valg skal borgere kunne vælge mellem minimum to leverandører til levering af madservice, heraf kan den ene leverandør være kommunal. I dag har Rebild Kommune kun kontrakt med én leverandør; Det Danske Madhus. Sundhedsudvalget vil på det kommende møde i februar måned skulle tage stilling til, hvorvidt det ønskes, at Rebild Kommune selv skal godkendes som leverandør af madservice.

Resume

Sagen afgøres i: SundhedsudvalgetRebild Kommunes kontrakt vedrørende levering af mad (madservice) med Det Danske Madhus udløber ved udgangen af februar 2015. Byrådet besluttede den 27. november 2014 at nye kontrakter på området skal indgås ved godkendelsesmodellen. Endvidere besluttede Byrådet, at Sundhedsudvalget har kompetence til at godkende kvalitetskravene til maden inden godkendelsesordningen igangsættes.

Center Pleje og Omsorg har nu udarbejdet nyt godkendelsesmateriale, der indstilles godkendt.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0