Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Resume

Sagen afgøres i: SundhedsudvalgetOrientering omkring de interne sundhedsfaglige ledelsestilsyn på ældrecentrene og i boformerne, samt beslutning om ophør af gennemførelse af interne sundhedsfaglige ledelsestilsyn på ældrecentrene og i boformerne.

Beslutning

Indstillingerne blev godkendt. 

Indstilling

at Sundhedsudvalget overfor Økonomiudvalg og Byråd anbefaler, at Sundhedsstyrelsens tilsynsrapporter tages til efterretning

at Sundhedsudvalget overfor Økonomiudvalg og Byråd anbefaler, at samtlige rapporter fra Sundhedsstyrelsen fremadrettet forelægges Sundhedsudvalget og Byrådet én gang årligt som en årsrapport.

Økonomi

Ingen økonomiske og bevillingsmæssige konsekvenser

Sagsfremstilling

Sundhedsstyrelsens tilsynsforpligtigelse

Sundhedsstyrelsen kan på baggrund af aflagt tilsynsbesøg tage stilling til, hvorvidt et ældrecenter skal have tilsyn i efterfølgende år. En stillingtagen som fremgår af tilsynsrapporten fra de enkelte ældrecentre.

Rebild Kommune har 10 ældrecentre og modtager derfor op til 10 tilsynsrapporter pr. år samt én samlet årsrapport.


Sundhedsstyrelsens tilsyn føres i Nordjylland af embedslægeinstitutionen under Sundhedsstyrelsen.

I 2014 sættes der fokus på behandling med antipsykotiske lægemidler. I tilsynsrapporterne beskrives dette under overskriften "Tema 2014".

Fremgangsmåde

Embedslægerne udarbejder tilsynsrapporterne. Disse sendes til distriktslederen, der har mulighed for at kommentere rapporterne for faktuelle fejl, inden den endelig rapport udfærdiges. Tilsynsrapporten følges op af en handleplan, der udarbejdet af det enkelte Ældrecenter. Alle rapporter sendes til høring i Ældreråd og efterfølgende politisk behandling i Sundhedsudvalget.

Handleplanen skal som minimum indeholde; hvilke løsninger, der vil blive iværksat, hvornår kravene vil være imødekommet samt hvordan effekten af de iværksatte løsninger vil blive vurderet. Handleplanen skal være Sundhedsstyrelsen i hænde inden tre uger efter høringsperioden.

Aktuelle tilsyn

To af Rebild Kommune Ældrecentre er fritaget for tilsyn i 2014; Bælum Ældrecenter og Ådalscentret.

Fire af Rebild Kommunes ældrecentre har i perioden fra d. 8. maj til d. 10. oktober haft tilsynsbesøg af embedslægerne.

Som hovedkonklusion er der i forbindelse med tilsynene blevet konstateret, at der på tre ældrecentre er fundet fejl og mangler, som indebærer risiko for patientsikkerheden, disse tre ældrecentre skal have tilsyn næste gang i 2015. Et ældrecenter fik et opfølgende tilsyn på baggrund af tilsynet.

På et ældrecenter blev der vurderet ringe risiko for patientsikkerheden og plejehjemmet blev fritaget for tilsyn i 2015, såfremt de anførte krav blev imødekommet indenfor en tre ugers varighed.

Af tilsynsrapporterne fremgår det, at der, er følgende forhold som ikke er opfyldt:

• Præcision i regler for delegation, hvad angår at føre tilsyn med sin medhjælp i fornødent omfang

• Aftaler og ansvarsfordeling i samarbejdet med den behandlende læge

• Beskrivelse af krav til indhold og systematik af de sundhedsfaglige dokumentationer er ikke i overensstemmelser med Sundhedsstyrelsens vejledning

• Beskrivelse af problemområder er ikke udfyldt, ikke fyldestgørende eller mangler at blive ajourført

• Præparatets navn, dispenseringsform og/eller styrke

• Systematik i dokumentationen

• Observation af behandlingseffekt

• Medicindokumentation og angivelse af maksimal døgndosis for præparat

• Dækkende oversigt over beboernes sygdomme og handicap

• Opfølgning og evaluering i forhold til medicinændringer

• Holdbarhedsdato på præparater

• Fordeling af medicin var ikke i overensstemmelse med ordinationen

• Overensstemmelse mellem ordineret og den i medicinlisten anførte medicin

• Informeret samtykke

• Opfølgning på den antipsykotiske behandling

• Effekten af antipsykotisk behandling er evalueret

For nærmere detaljer omkring ovenstående henvises til rapport og handleplan fra det respektive ældrecenter.

Ældrecentrene udarbejder handleplaner med udgangspunkt i embedslægens bemærkninger, således der følges systematisk op på disse.

Forvaltningen foreslår, at tilsynsrapporterne fremadrettet forelægges Sundhedsudvalget samlet én gang årligt, frem for løbende.


De fire tilsynsrapporter og dertilhørende handleplaner har været forlagt Ældrerådet til drøftelse d. 8. december 2014. Ældrerådets høringssvar er vedlagt som bilag til sagen og skitseres i nedenstående:

Høringssvar – Tilsyn Sundhedsstyrelsen

Tilsyn på Nørager Ældrecenter

Ældrerådet notere med tilfredshed den effekt, handleplanerne har haft og imødeser tilsynene i 2015 med forventning om yderligere forbedringer.

Tilsyn på Rørbæk Ældrecenter

Ældrerådet tager rapporten til efterretning og ser frem til, at handleplanerne bliver ført ud i livet.

Tilsyn på Terndrup Ældrecenter

Ældrerådet tager rapporten til efterretning og ser frem til, at handleplanen bliver ført ud i livet med forventning om yderligere forbedringer.

Tilsyn på Suldrup Ældrecenter

Ældrerådet tager rapporten til efterretning.

Godkendt på Ældrerådsmødet d. 8. december 2014

Pernille Garde Laursen

Resume

Sagen afgøres i: ByrådetSundhedsstyrelsen er i henhold til Sundhedslovens § 219 forpligtet til at føre tilsyn på kommunens ældrecentre for at belyse sundhedsfaglige og sundhedsrelaterede forhold. Sundhedsudvalget og Byrådet orienteres hermed om resultatet af tilsynsbesøgene på ældrecentrene i Nørager, Rørbæk, Terndrup og Suldrup.

Forvaltningen anbefaler, at Sundhedsudvalget og Byrådet fremadrettet får forelagt resultaterne af Sundhedsstyrelsens tilsyn én gang årligt i form af en årsrapport.

Beslutning

Indstillingerne blev godkendt.

Indstilling

at Sundhedsudvalget overfor Økonomiudvalg og Byråd anbefaler, at tilsynsrapporterne fra Revas tages til efterretning

at Sundhedsudvalget overfor Økonomiudvalg og Byråd anbefaler, at tilsynsrapporterne fra Revas fremadrettet forelægges Sundhedsudvalg og Byråd samlet én gang årligt for alle ældrecentre.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0