Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Beslutning

Indstillingerne blev godkendt.

Indstilling

at Sundhedsudvalget overfor Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at der meddeles en anlægsudgiftsbevilling på alt 1,36 mio. kr. til renovering og modernisering af serviceareal samt til udskiftning af 6 nødkald på ældrecentrene.
at Sundhedsudvalget overfor Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at anlægsudgiftsbevillingen finansieres ved frigivelse af Sundhedsudvalgets rådighedsbeløb på investeringsoversigten for 2015.

Økonomi

Budget 2013

1.100.000 kr.

Budget 2014

1.000.000 kr.

Budget 2015

2.000.000 kr.

Mastruplund

- 400.000 kr.

Boformer (disponeret)

-500.000 kr.

Serviceareal

-340.000 kr.

Nødkald

-1.020.000 kr.

Resterende budget:

1.840.000 kr.

Sagsfremstilling

På Sundhedsudvalgets investeringsoversigt for 2014 er afsat 1 mio. kr. til modernisering og vedligeholdelse af servicearealer på kommunens ældrecentre, hvoraf der på nuværende tidspunkt er disponeret 0,4 mio. kr. til ombygning og renovering på Mastruplund i Støvring og yderligere 0,5 mio. kr. til flytning af boform i Støvring til Rørbæk. Herudover er der overført 1,1 mio. kr. fra budget 2013 og afsat 2,0 mio. kr. i investeringsoversigten for 2015.

Samlet set er der således et disponibelt anlægsbeløb på 3,2 mio. kr., hvoraf 1,36 mio. kr. forslås frigivet og anvendt til renovering og modernisering af serviceareal samt udskiftning af nødkald på 6 ældrecentre.

Kommunens vedligeholdelsesrammer udgør alene servicearealerne, idet de øvrige udgifter til boligarealerne på ældrecentrene er beboerfinansieret via henlæggelser over huslejen.

Renovering og modernisering af serviceareal:

Byggesagsbehandler har sammen med centerchef og de enkelte distriktsledere gennemgået servicearealerne på hvert enkelt ældrecenter. På baggrund af behov og lokale ønsker er der prioriteret hvilke tiltag, der foreslås gennemført i 2015. Dette har været drøftet på distriktsledermøde, hvor der er enighed omkring de planlagte tiltag. På denne baggrund foreslås følgende renoveringsprojekter prioriteret:

  • Dør i garagebygning på Ådalscentret
  • Maling af fællesrum og renovering af køkken på Terndrup Ældrecenter
  • Dør til fællesrum, opsætning af kantsten samt udarbejdelse af ny oversigtsplaner på Bælum Ældrecenter
  • Maling af fællesrum, ny emhætte i køkken samt tætning af hovedindgang på Haversdal Ældrecenter
  • Renovering af depotrum samt ny gulvbelægning på Nørager Ældrecenter

Nærmere beskrivelse af forslagene fremgår af bilag 1. Den samlede udgift til ovenstående forslag udgør 340.000 kr.

Nødkald på Ældrecentre:

Udover ovenstående prioriterede vedligeholdelsesprojekter er der et stigende behov for modernisering af nødkaldeanlæg på en række ældrecentre. Nødkald er forældet, og det er ikke længere muligt at skaffe alle reservedele til anlæggene. Der har derfor været nedsat en arbejdsgruppe til at belyse mulige løsninger. Der foreslås følgende:

  1. Indkøb af adapter til den enkelte lejlighed, som monteres på det eksisterende kald (bærbar sender+ kald) Pris pr lejlighed 2.750 kr. Løsningen duer kun, når beboeren opholder sig i lejligheden. Forlades lejligheden kan enheden altså ikke række, i modsætning til den eksisterende løsning, hvor beboer kan opholde sig alle steder i/på Centret.
  2. Der kan opsættes et mobil nødkald på den enkelte stue. Denne løsning er ikke uendelig, da mobile nødkald bliver taget fra vagtcentralen på Haversdal, hvilket der ikke i længden er kapacitet til. Pris pr. stue 1.850 kr. plus drift af kaldet. Dette er en meget kortsigtet løsning. 
  3. Indkøb af helt nyt anlæg til det enkelte Centrer (anslået pris 170.000 kr. pr. anlæg) En fremtidssikret løsning, der vil have samme kvalitet og muligheder som de resterende 4 ældrecentre.

Endvidere anbefales det, at der indkøbes nyt anlæg til følgende 6 ældrecentre: Øster Hornum, Suldrup, Nørager, Rørbæk, Bælum og Terndrup. Samlet udgift 1,02 mio. kr.

Resterende anlægsramme

Gennemføres ovennævnte projekter vil der herefter restere 1,8 mio. kr. af Sundhedsudvalgets vedligeholdelsesramme til andre akutte eller uforudsete moderniserings- eller vedligeholdelsesprojekter på fællesarealerne på ældrecentrene, eller til det planlagte nybyggeri af boformer samt dag- og aktivitetscenter i Rørbæk.

Resume

Sagen afgøres i: ByrådetDer fremlægges forslag til prioritering af anlægsvedligeholdelsesprojekter på Pleje & Omsorgområdet.

Beslutning

Indstillingen blev taget til efterretning med den bemærkning at fokus på spisesituationen skal fastholdes.  

Indstilling

at den nye budgetmodel sendes til høring i SektorMED.

Økonomi

Den nye model for indegrupperne, med de ændringer som er beskrevet, også under den faste ramme vil i 2015 betyde en budgetforøgelse på 0,8 mio. kr. i forhold til den nuværende faste model.

Ved godkendelse af den nyberegnede tillægsprocent på udegrupperne, vil det med udgangspunkt i det kendte antal visiterede udetimer i 2014, isoleret set betyde en budgetforøgelse på ca. 0,7 mio. kr. i 2015. 

Samlet set vil den nye model således betyde en budgetforøgelse på 1,5 mio. kr. i år 2015, det øgede budget vil blive reguleret over myndighedspuljen under pleje og omsorg.

Sagsfremstilling

Ældrecentrenes budget er i dag sammensat af en fast og variabel budgetdel. For udegrupperne er der alene tale om en variabel del, da alle ydelser er visiteret. For boligerne på ældrecentrene (indegrupperne), er budgettet baseret på dels en fast ydelse til eksempelvis ledelse, sygeplejerske, aktivitetscentre m.v. dels en variabel del, der er baseret på visiterede timer til den enkelte borger.

Den nuværende budgetmodel blev drøftet på dialogmøde mellem Sundhedsudvalget og SektorMED Pleje og Omsorg den 3. september 2014. Af disse drøftelser fremgik det, at der både er fordele og ulemper ved den nuværende budgetmodel. På den ene side sikrer modellen, at der tildeles budget til ældrecentrene efter borgernes plejetyngde, det vil sige jo større plejebehov, jo større budget. På den anden side opleves budgetusikkerhed især blandt de ældrecentre, hvor borgerne er knap så plejekrævende, idet de faste driftsomkostninger ved at drive et ældrecenter er ens uanset borgernes plejebehov.

Ovenstående betyder, at der i dag er ældrecentre med en rigtig god økonomi og omvendt ældrecentre, der har vanskeligt ved at få budgetterne til at balancere. Der er således ikke nødvendigvis en rimelighed i den nuværende budgetmodel set i forhold til størrelsen af de faste driftsomkostninger ved at drive et ældrecenter og antal visiterede timer.

Med henblik på at reducere budgetusikkerheden, har forvaltningen udarbejdet et forslag til justering af budgetmodellen primært for ældrecentrenes indegrupper og men også en anelse for udegrupperne. Grundlæggende indebærer forslaget for indegrupperne, at det faste budget øges og det variable budget sænkes. Forskellen mellem den nye og den nuværende model kan opstilles på følgende hovedpunkter: 

·  Reduceret variabel ramme på ældrecentrene, men fortsat en budgetfordeling med baggrund i de visiterede timer til den enkelte borger.

·  Et fast budget pr. somatisk-, aflastnings- og demens-bolig, i stedet for den tidligere tillægsprocent på indegrupperne.

·  Mere retvisende fordeling af den nuværende faste ramme på eksempelvis centersygepleje.

·  Mindre forhøjelse af udegruppernes budget ved at hæve deres tillægsprocent fra 55% til 57% (se bilag for hvad der er indeholdt i den nye tillægsprocent).

I stedet for at gøre brug af tillægsprocent for indegrupperne, som i den nuværende model, vil den nye model have et fast budget efter boligtype. Helt konkret vil den procentmæssige andel af fast budget vil stige, og andelen af det variable budget vil falde. Dette illustreres i nedenstående figurer.

Den nye tildelingsmodel for indegrupperne vil betyde, at det samlede variable budget til ældrecentrene vil blive reduceret fra samlet 65,0 mio. kr. til 45,8 mio. kr. i 2014-tal. Det variable budget vil altså blive reduceret med ca. 19,2 mio. kr., der muliggør en større budgetsikkerhed for det enkelte ældrecenter. Den større budgetsikkerhed fremkommer ved, at stigninger i antallet af visiterede timer ikke vil udløse så store budgetstigninger som i den gamle model. Omvendt vil ældrecentrene under ét, have en større budgetsikkerhed, da deres budgetter ikke vil falde så meget som i den nuværende model.

Afledte konsekvenser af den ny model vil være, at der vil ske en omfordeling af budget mellem ældrecentre med en hhv. god og mindre god økonomi, som det ser ud i dag. Ældrecentrene i Haversdal, Ådalscentret og Skørping vil således opleve et fald i budget, mens en række ældrecentre vil opleve en stigning i budget sammenlignet med 2014. De forventede ændringer for hvert ældrecenter fremgår nærmere af bilag 3.

En anden afledt konsekvens vil være, at puljen myndighed - pleje og omsorg hvor ældrecentrenes budgetter reguleres fra, vil blive mere stabil.

Forslaget til ny tildelingsmodel for ældrecentrenes indegrupper vil betyde en budgetforøgelse på 0,8 mio. kr. Hertil skal bemærkes, at en sådan ændring udgør omkring ½ procent af det samlede budget i 2015, og i øvrigt svarer til, hvad der er tilført ekstraordinært til ældrecentrene i 2014. Det er således forvaltningens vurdering, at der fortsat vil være sammenhæng mellem budget og forbrug ved eventuel vedtagelse af en ny budgetmodel.

Forslag til ændring af udegruppernes tillægsprocent

Udegruppernes tillægsprocent for opgaver i hjemmeplejen (dvs. tillæg for tid til kørsel, dokumentation, møder mv.) foreslås endvidere hævet fra de nuværende 55% til 57%. Som det fremgik af dialogmøde med sektorMED i september er det personalets opfattelse, at tillægsprocenten for udegrupperne ikke er dækkende for tidsforbruget. Forvaltningen deler denne opfattelse, og har på denne baggrund beregnet forslag til ny tillægsprocent, hvor der tages højde for det samlede opgavesæt i hjemmeplejen. (Se bilag 1)

Godkendes de nyberegnede tillægsprocenter for udegrupperne, vil det isoleret set betyde en budgetforøgelse på 0,7 mio. kr.

Samlet set, vil godkendelsen af både den nye tillægsprocent for udegrupperne og den nye budgetmodel for indegrupperne betyde en budgetforøgelse på 1,5 mio. kr.

Den nye budgetmodel har været drøftet med distriktslederne på møder 9. oktober og 11. december.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0