Økonomivurderingen er udarbejdet på baggrund af forbruget pr. 31.12.2016, og kendte ændringer. Det bemærkes at vurderingen ikke er det endelige regnskab.
Der forventes på nuværende tidspunkt et samlet forbrug på 331,8 mio. kr. set i forhold til det korrigerede budget inklusiv overførsler på 332,6 mio. kr. giver det et samlet forventet mindreforbrug på 0,8 mio. kr. for områderne pleje og omsorg samt sundhed.

Pleje og omsorg: Samlet set står pleje og omsorg til et merforbrug på 4,1 mio. kr. på trods af en negativ overførsel på 6,1 mio. kr.. Center Pleje og Omsorg har i 2016 en handleplan, der indebærer mål om gældsafvikling på 3 mio. kr., som forventes at blive overholdt. I den forbindelse bemærkes, at 1,5 mio. kr. af Pleje- og Omsorgsområdets merforbrug henføres til boformerne, som ikke overføres som merforbrug, men som indarbejdes i boformens takster for 2018.
Forskelle fra tidligere måneders økonomivurderinger er, at der sidst på året ses et øget forbrug på hjælpemiddelområdet og omvendt vurderes et mindre forbrug på ældrecentre og køkken, samt for elever end ventet.
Sundhed: Ultimo december måned, står sundhed til et samlet mindreforbrug på 4,9 mio. kr., heraf størstedelen på medfinansieringsområdet.
For nærmere specifikation og opfølgning på handleplaner henvises til bilag.
Forvaltningen vil på mødet orientere Sundhedsudvalget om forventninger til budget 2017 på områderne sundhed og pleje- og omsorg, bl.a. med afsæt det forventede regnskab for 2017.