Når kommunens borgere har behov for hjemmepleje, skal kommunen tilbyde et forløb med hverdagsrehabilitering, hvis det kan medvirke til at borgeren kan blive i stand til at klare daglige opgaver så selvstændigt som muligt. I Rebild Kommune er der opstillet målsætninger for hvor mange borgere, der bliver helt og delvist selvhjulpne, når de har været i et forløb med hverdagsrehabilitering. Om borgerne bliver selvhjulpne, måles på visiterede plejeydelser.
Nyvisiterede
Når en borger henvender sig til kommunen for at søge om hjemmepleje, vurderer Borgervisitationen, om borgeren er i målgruppen for hverdagsrehabilitering. Nogle målgrupper har ikke gavn af hverdagsrehabilitering, og tilbydes derfor traditionel hjemmepleje i stedet. Det gælder fx. terminale eller svært demente borgere. I nedenstående graf er afbilledet nyvisiterede borgere i 4. kvartal 2016, der har modtaget hverdagsrehabilitering.
Af grafen ses, at 36 af de 48 borgere, der kom i et forløb med hverdagsrehabilitering i 4. kvartal 2016, er endt med at blive helt selvhjulpne. Dette svarer til at hele 75% af de nyvisiterede borgere, der har modtaget hverdagsrehabilitering. De 12, der ikke blev helt selvhjulpne, kom ud af forløbet med et gennemsnitligt plejebehov på 1,3 timer om ugen. Til sammenligning ligger det gennemsnitlige plejebehov for alle borgere i kommunens hjemmepleje på 3,8 timer. Forløbene har således også haft effekt på disse borgeres funktionsniveau, i form af at de er blevet delvist selvhjulpne og dermed har et mindre behov for hjemmehjælp.
Resultatet for de nyvisiterede borgere ligger 30% over målsætningen, som er på 28 helt selvhjulpne borgere i kvartalet.
Kendte borgere med hjemmepleje
Borgere, som allerede har hjemmeplejeydelser (kendte borgere) kan også komme i et forløb med hverdagsrehabilitering. Det sker typisk i forbindelse med et fald i funktionsniveau eller ved revisitation, at visitationen eller hjemmeplejen ser rehabiliteringspotentiale hos borgeren. Der blev afsluttet 48 forløb med kendte borgere i 4. kvartal 2016. Af nedenstående model ses resultaterne heraf.
I denne målgruppe er det væsentligt færre, der bliver helt selvhjulpne af et rehabiliteringsforløb. Der er dog også en helt anden målgruppe end de nyvisiterede. De 5 borgere, der blev helt selvhjulpne, havde et gennemsnitligt plejebehov på 5,4 timer om ugen før forløbet.
De 13 borgere, der blev delvist selvhjulpne af forløbet, fik i gennemsnit reduceret deres plejebehov med 1,3 timer om ugen. De kendte borgere, der bliver gjort helt eller delvist selvhjulpne, har altså typisk et plejebehov, der ligger omkring eller over gennemsnittet før forløbet påbegyndes. Når det afsluttes, ligger de væsentligt under.
Tidligere analyser viser, at der også ser ud til at være en effekt for de borgere, som ikke får ændret visitationen i forbindelse med et rehabiliteringsforløb, eller som får mere hjælp efter forløbet. Tendensen er nemlig, at den gennemsnitlige visiterede tid stiger ret markant i de 3 måneder, der ligger umiddelbart før forløbet. Og når rehabiliteringen iværksættes, stoppes eller reduceres stigningen. Disse effekter indgår dog ikke i opgørelsen af resultaterne. Det skal bemærkes, at der er en usikkerhed om, hvad der skyldes hverdagsrehabiliteringen, og hvad der skyldes borgerens udvikling på grund af sygdom og andre forhold.
Der er ikke sket større fremskridt i andelen af kendte plejemodtagere, der bliver helt eller delvist selvhjulpne siden målfastsættelsen i forbindelse med budget 2016-2019. Til gengæld er antallet af forløb næsten fordoblet. Dermed er kommunen ganske tæt på at opnå målsætningerne for antallet af kendte borgere, der bliver helt eller delvist selvhjulpne.
Samlet set er 54 nyvisiterede og kendte borgere gjort helt eller delvist selvhjulpne i 4. kvartal 2016. Målsætningen er 51.
Sundhedsudvalget vil på det kommende møde blive præsenteret for resultaterne i rehabiliteringscentret.
Udskriv
Læs højt