Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Sagsfremstilling

Den første egentlige gennemregnede økonomivurdering for 2017 foreligger, i lighed med tidligere år, i forbindelse med økonomivurdering 1.

Status pt. er dog at budgetterne for Sundhed og Pleje og Omsorg forventes overholdt for begge områder. For så vidt angår Pleje- og omsorgsområdet tager vurderingen højde for de 2-årige økonomiske genopretningsplaner fra 2016 som indebærer, at der skal afdrages gæld svarende til 3 mio. kr. i 2017.

Resume

Sagen afgøres i: Sundhedsudvalget

Økonomiopfølgningen til og med marts måned 2017 viser ikke tegn på at budgetafvigelser for hverken Sundhed eller Pleje og Omsorg i 2017.

Beslutning

Godkendt som indstillet.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at udvalget over for Byrådet indstiller videreførelse at uforbrugte anlægsbeløb indenfor eget udvalg i henhold til sagsfremstillingens opgørelse.

Økonomi

Såfremt der videreføres i henhold til sagsfremstillingen betyder det at anlægsbevilligen for 2017 forøges med 70,7 mio. kr.

Sagsfremstilling

Udgangspunktet for anlægsbevillinger er, at der sker videreførelse på alle uafsluttede anlægsprojekter. Dog er der for løbende anlægsbevillinger alene videreførelser på allerede disponerede beløb. Uforbrugte rådighedsbeløb i forbindelse med forsinkelser af projekter kan videreføres, idet anlægsprojekterne forventes at fortsætte uden yderligere ophold. Under- og overskud fra afsluttede projekter videreføres ikke.

Som det fremgår af nedenstående oversigt fordelt på udvalg er der et anlægsmæssigt mindreforbrug på netto 72,6 mio. kr., og der er et forslag om at få videreført 70,7 mio. kr. til 2017. Det samlede mindreforbrug dækker over at der er brugt 94,8 mio. kr. mindre end budgetteret, men til gengæld er der 22,2 mio. kr. færre indtægter end budgetteret.

På Børn og Ungeudvalgets område videreføres 16,2 mio. kr., som primært vedrører Moderniseringsplan daginstitutioner, Renovering skoler og Bælum Børneunivers.

For Kultur og Fritidsudvalget videreføres 5,0 mio. kr., som primært vedrører Haller/vedligeholdelse, Støvring Bibliotek og Ungmiljø og Stubhus energirenovering. Af administrative årsager lukkes projektet Sikkerhed lysanlæg ned under Kultur og Fritidsudvalget, og der åbnes et nyt projekt under Veje og grønne områder med samme navn, og hvor videreførslen på 0,4 mio. kr. foretages.

På Sundhedsudvalgets område videreføres 2,7 mio. kr., som primært vedrører Servicearealer - vedligehold, ABA-anlæg, ældrecentre, Nødkaldeanlæg og Ældrecentre renovering 2016-17. Projekterne Flytning af boformer og Salg af boform på Rafn's Alle afsluttes.

For Udvalget for Teknik og Miljø overføres 26,1 mio. kr. Videreførelsen vedrører bl.a. Ny Materialegård med 8,6 mio. kr., Vejrenovering, forskønnelse og trafiksikkerhed med 4,1 mio. kr., LED-lys Skørping med 3,5 mio. kr., Ny genbrugsplads i Sørup med 3,8 mio. kr., Klimastrategi med 2,7 mio. kr., Cykelsti-projekter med 2,3 mio. kr. og Byggemodning Odderen med 2,5 mio. kr. Der foretages ikke videreførelser på projekterne Køb/salg af jord og Salg af byggegrunde.

På Økonomiudvalgets område videreføres 20,6 mio. kr., som primært kan henføres til Ny administrationsbygning i Nørager med 14.6 mio. kr., Helhedsorienteret energi/bygningsrenovering 2011 med 3,4 mio. kr. og Digitaliseringsfond/Digitaliseringspulje i alt på 2,1 mio. kr.

De foreslåede videreførelser på anlæg fremgår nedenfor.

 

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet.

I forbindelse med afslutning af regnskab 2016 er der udarbejdet en opgørelse over kommunale anlæg, hvor der henholdsvis har været et mer- og mindreforbrug. Der er vedlagt sagen en detaljeret oversigt over hvilke projekter der står til at få videreført henholdsvis mer- og mindreforbrug til anlægsbudgettet 2017

Beslutning

Godkendt som indstillet.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0