Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Sagsfremstilling

Under temadrøftelsen i februar var følgende emner for budgetlægningen dagsordenssat:


1. Årligt råderum: Hvordan fagudvalget vil imødekomme råderumsopgaven.

2. Dialog og kommunikation med borgere og civilsamfund: Såfremt der vurderes at være behov for yderligere dialog og kommunikation udover hvad der indgår i den normale budgetlægning.


3. Drift: Forslag til hvordan merudgifter håndteres samt forslag til eventuelle nye ønsker. Nye ønsker skal som udgangspunkt finansieres via omprioritering indenfor udvalgets område.


4. Anlæg: Nye anlægsforslag, der som udgangspunkt skal finansieres via reduktioner i den aktuelle 10 årige investeringsoversigt.


Fordeling af råderumsopgaven

På sit møde i februar vedtog Økonomiudvalget at fastholde fordelingsnøglen for råderumsopgaven, som blev besluttet i Byrådet den 25. januar punkt 2 "Budget 2025 – Budgetprocedure", hvor fordeling sker med udgangspunkt i serviceudgifterne. Oversigt over fordeling af råderumsopgaven efter serviceudgifter er vedlagt.


Skabeloner

For at sikre ensartet materiale foreligger der skabeloner for råderumsforslag, driftsforslag samt anlægsforslag. Disse forslag bedes samlet til et katalog pr. fagudvalg for hhv. råderum, drift og anlæg og anvendt ved afrapporteringen i maj. Skabeloner er til orientering vedlagt sagen.


Den videre proces

Ifølge budgetprocessen skal budgetforslag fremlægges på fagudvalgsmøderne i maj, hvor de bliver samlet og behandlet af økonomiudvalget og derfra indgår i den videre budgetlægning.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget følger op på udvalgets beslutning fra temadrøftelsen i februar.

Resume

Byrådet har den 25. januar 2024 vedtaget proceduren for budget 2025-2028. Budgetprocessen er tilrettelagt med sigte på at inddrage fagudvalgene, så budgettet bliver så fagligt funderet som muligt. Fagudvalgene behandler deres budget fra februar til maj. I februar blev budgetlægningen indledt med en temadrøftelse. På fagudvalgsmøderne i maj opsamles budgetdrøftelserne til en samlet behandling i Økonomiudvalget. Det gælder både råderum, drift og anlæg.

For at lette og ensrette budgetopgaven, er der udarbejdet denne enslydende budgetsag, som alle fagudvalg kan benytte til håndtering af budget 2025 frem til mødet i maj, hvor fagudvalgenes budgetopgave afsluttes, og den samlede budgetlægning overgår til Økonomiudvalget.


Fagudvalgenes beslutninger fra temadrøftelsen i februar er samlet i vedlagte bilag.

Text

Teknik- og Miljøudvalget

Økonomi

Såfremt der overføres rådighedsbeløb i henhold til sagsfremstilling, betyder det, at anlægsbevillingen for 2024 bliver 35,6 mio. kr. højere end det oprindelige anlægsbudget for 2024.

Sagsfremstilling

Udgangspunktet for anlægsbevillinger er, at der sker en videreførelse på alle anlægsprojekter, dog er der for løbende anlægsbevillinger alene videreførsel på allerede disponerede beløb. Uforbrugte rådighedsbeløb i forbindelse med forsinkelser af projekter kan videreføres, idet anlægsprojekterne forventes at fortsætte uden yderligere ophold. Under- og overskud fra afsluttede projekter videreføres ikke.


Som det fremgår af nedenstående oversigt fordelt på udvalg, er der et anlægsmæssigt mindreforbrug på netto 33,3 mio. kr., og der er forslag om at få videreført 35,6 mio. kr. - forskellen skyldes, at der ikke sker videreførsel af køb/salg af jord (privat og erhverv), samt at der ikke sker videreførsel af projekter som afsluttes. Se i øvrigt bemærkninger nedenfor.


På Børne- og Familieudvalgets område videreføres 5,9 mio. kr., som primært vedrører Moderniseringsplan daginstitutioner, Børnehaven Fuglsang og Skoleløsning Støvring.


På Kultur-, Fritid- og Sundhedsudvalgets område videreføres 18,6 mio. kr., som primært vedrører Sundhedscenter og Halprojekt Aarestrup.


På Ældre-, Pleje- og Omsorgsudvalgets område videreføres 1,0 mio. kr., som primært vedrører Servicearealer vedligeholdelse.


På Teknik- og Miljøudvalgets område videreføres 5,3 mio. kr., som primært vedrører Byggemodning erhvervsområde vest for E45, Klepholmbroen, Klimastrategi og Cykelsti, Buderupholmvej - afvanding.


På Økonomiudvalgets område videreføres 4,7 mio. kr., som primært vedrører Handleplan - energi, helhedsorienteret energi/bygningsrenovering og Lokalplanlægning/planstrategi/kommuneplan.




For en mere detaljeret opgørelse af overførslen på 35,6 mio. kr. henvises til dokument, som er vedlagt sagsfremstillingen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at fagudvalget over for Økonomiudvalg og Byråd indstiller anlægsoverførsler fra 2023 til 2024 i henhold til sagsfremstillingens opgørelse.

Resume

I forbindelse med afslutning af regnskab for 2023 bliver der udarbejdet en opgørelse over kommunale anlæg, hvor der henholdsvis har været mer- og mindreforbrug. Der er vedlagt en detaljeret oversigt over hvilke projekter der står til at få videreført henholdsvis mer- og mindreforbrug til anlægsbudgettet for 2024.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0