Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Text

Beskæftigelsesudvalget

Sagsfremstilling

Med budgetaftalen 2023-2026 i Rebild Kommune blev aftaleparterne enige om, at der på tværs af fagområder skulle iværksættes et grundigt arbejde med hele vejen rundt at analysere og vurdere, om der i dag udføres opgaver, der ikke længere er et behov for, eller hvor behovets omfang som minimum kan genvurderes. Sigtet skulle være at afdække et potentiale i forhold til afbureaukratisering og frigøre ressourcer til kerneopgaven. Direktionen fik ansvaret for, i dialog med Økonomiudvalget, at gennemføre processen under inddragelse af både medarbejdere og ledere.

Direktion og centerchefer har nu gennemført en fælles proces i regi af strategisk ledergruppe, hvor udmøntningen af punktet i budgetaftalen er drøftet. I forlængelse heraf anbefaler Direktionen at igangsætte en flerårig proces, hvor de gode erfaringer med frisættelse fra dagtilbudsområdet (Velfærdsaftalen) sættes i spil i hele kommunen samtidig med, at der i administration og fagudvalg arbejdes på at nedbringe bureaukrati ved afskaffelse af unødige opgaver og arbejdsgange.


På den baggrund er der udarbejdet et udkast til en ”Aftale om frisættelse og afbureaukratisering i Rebild Kommune” (se bilag), der anbefales som et politisk og administrativt afsæt for den fælles proces, som i perioden 2023-2027 skal medvirke til, at medarbejderne i højere grad sættes fri til at fokusere på kerneopgaven.

Kommunerne er i en tid, hvor det er kritisk nødvendigt at finde innovative løsninger på en række udfordringer - og frisættelse og afbureaukratisering kan være en del af løsningen for at ressourcer kan fokuseres på kerneopgaven. SVM-regeringen lægger op til yderligere frisættelse i kommuner samtidig med kravet om omfattende administrative besparelser i kommunerne (0,7 mia. kr. i 2024). Aftalen er et forsøg på at være på forkant hermed og udvise rettidig omhu ved at imødegå et presserende udviklingsbehov for at tilpasse den kommunale service og velfærd til fremtiden. Formålet er at skabe størst mulig kvalitet for borgerne med de ressourcer, der er til rådighed, og så vidt muligt at tage afsæt i borgernes og civilsamfundets ressourcer.


Aftalen understreger en fælles forpligtelse og et fælles ansvar. Friheden skal udmøntes i fællesskab og kræver, at der inden for hvert fagområde, på tværs og i samspil med borgere, virksomheder og civilsamfund kigges ind i mulighedsrum for frisættelse og afbureaukratisering inden for lovgivningen for sammen at finde nye kloge veje i opgaveløsningen.


Aftalen sætter den overordnede ramme for udmøntningen i kommunen; fagudvalg, forvaltning og i de udførende led, men vejen derhen rummer fleksibilitet og frihed. Aftalen indeholder fem principper (se bilag s. 2), som de forskellige fagområder og centre kan arbejde med på forskellig vis og i flere tempi.

Som angivet i aftalen nedsættes en bredt repræsenteret politisk følgegruppe. Den politiske følgegruppe orienteres løbende om fremdrift og udfordringer i processen. Følgegruppen skal medvirke til, at der er viden og opbakning på tværs af de politiske partier og udvalg i kommunen – og kan give anbefalinger til arbejdet med frisættelse og afbureaukratisering. Derudover forankres processen i Strategisk Ledergruppe, et tværgående netværk for centerchefer og -tovholdere samt i Lederforum. Den politiske og ledelsesmæssige forankring er væsentlig, for frisættelse handler ikke om at undgå styring og ledelse, men kræver tydelig retning og rammer og derfor facilitering, understøttelse og ledelse tæt på for at udmønte processen på egne fagområder og på tværs.

Aftalen er gældende fra 1. november 2023 til 1. november 2027.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget overfor fagudvalg og byråd anbefaler, at aftaleteksten for arbejdet med frisættelse og afbureaukratisering i Rebild Kommune godkendes.


Beslutning fra Økonomiudvalget, 23. august 2023, pkt. 152:

Anbefales godkendt med den bemærkning, at Hovedudvalget skal udpege medarbejderrepræsentanter til følgegruppen.

Resume

I budgetaftalen 2023-2026 blev aftaleparter enige om, at der skulle arbejdes med afbureaukratisering og forenkling i kommunen. Direktionen fik ansvaret for den fælles opgave i dialog med Økonomiudvalget. Der er nu udarbejdet et udkast til en aftaletekst som fælles afsæt for processen. Aftalen indeholder formål, principper for arbejdet og nedsættelse af en politisk følgegruppe.

Text

Økonomiudvalget, alle fagudvalg, Økonomiudvalget og byrådet.

Sagsfremstilling

Hensynet til kommunens likviditet har medført behov for at fremrykke proces for budgetforbedringer i budget 2024-2027, således at det nødvendige budgetforbedringsbehov kan udmøntes i forbindelse med vedtagelse af budgettet d. 12. oktober.


På den baggrund har Økonomiudvalget på sit ekstraordinære møde d. 20. juni besluttet, at forvaltningen skal fremlægge en plan for fremrykning på Økonomiudvalgets møde d. 14. august.


Beslutningen indebærer, at et eventuelt budgetforbedringsbehov i budget 2024-2027 skal indarbejdes i budget i balance i august som en pulje, der skal udmøntes via en fælles udmøntningsproces i august og september.


Fremrykning af udmøntning af det nødvendige råderum indebærer bla.:

  • at der på økonomiudvalgsmødet d. 14. august 2023 skal vedtages og udmeldes et budgetforbedringsbehov/rammer til fagudvalgene sammen med en forenklet og justeret budgetlægningsproces.
  • at der gennemføres en proces i fagudvalg sideløbende med den oprindelige proces for et budget i balance i forhold til førstebehandling mv.
  • at der bliver to behandlinger i fagudvalg af budgetforbedringer. Den første behandling i august, hvor Økonomiudvalgets beslutning samt rammeudmelding sendes dagen før. Og den anden i september, hvor budgetforbedringsforslag endeligt skal behandles. Disse til indgå i 1. behandlingen af budgettet.
  • at høring er flyttet til perioden 11. - 22. september, så høringssvar netop kan være tilgængelige dagen før d. 3. forhandlingsrunde. Høringsparter kan i øvrigt lægge deres høringssvar løbende på kommunens hjemmeside i takt med de er udarbejdet. På hjemmesiden vil de være tilgængelige straks.


Der er som udgangspunkt vedlagt konkret udvalgsspecifikt materiale til dagsorden, der beskriver forskellige muligheder for at håndtere budgetudfordringen.


Gældende tidsplan er vedlagt.


Supplerende sagsfremstilling

Forvaltningens besparelsesforslag er vedlagt.


Indstilling

Forvaltningen indstiller, at udvalget godkender de fremlagte besparelsesforslag og de deraf følgende konsekvenser.

Beslutning fra Beskæftigelsesudvalget, 15. august 2023, pkt. 58:

Helle Ravn og Thomas Huber deltog i punktet.

Rammeudmelding fra Økonomiudvalget gennemgået og drøftet.

Et samlet udvalg udtrykker bekymring for de vidtgående konsekvenser, som rammeudmeldingen vil få for borgerne i Rebild Kommune. Derfor ønskes de økonomiske rammer og hjørneflag gentænkt.

Budgetdrøftelserne fortsættes på udvalgets møde den 5. september.


Text

Beskæftigelsesudvalget

Monsido - statistik

Cookieinformation