Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Økonomi

Tilskuddet var på 1,2 mio. kr. for at drive projektet i 1½ år Det vil koste 0,8 mio. kr. om året såfremt indsatsen skal fastholdes efter projektfinansieringens ophør.

Sagsfremstilling

Projektet består af en opsøgende indsats efterfulgt af individuelt tilpassede forløb. Projektmidlerne finansierer en opsøgende sygeplejerske samt timer til ergo-/fysioterapeut til varetagelse af individuelt tilpassede forløb.

Den opsøgende sygeplejerske finder de særligt sårbare kronikere i samarbejde med hjemmesygepleje, læger og praksispersonale, jobcenteret og apoteket. Som en del af projektet, er medarbejderne blevet særligt uddannet i at kommunikere med sårbare borgere i forhold til at påbegynde, fastholde og gennemføre forløb. Endvidere er forløbene individuelt tilpasset, således at de enten består af individuelle forløb eller af særlige holdtyper, som er oprettet til sårbare borgere.

Det lykkes således at få nogle borgere, som ellers ikke ville modtage en forebyggelsesindsats, til at deltage og gennemføre forløbene. På denne måde lærer de at mestre deres sygdom, hvilket forventes at øge livskvaliteten og reducere lægebesøg og indlæggelser.

Resultaterne i midtvejsevalueringen viser, at antallet af sårbare kronikere, der påbegynder et forløb er steget med 84%.

98% af de opsporede sårbare påbegynder et forløb, hvor tallet for ikke sårbare ligger på 87%.

40% af de påbegyndte sårbare gennemfører forløbet i første del af projektet. Dette tal ligger på 72% for de ikke sårbare kronikere. Frafaldet blandt de sårbare skyldes primært gentagne udeblivelser. Derfor er der på baggrund af erfaringerne iværksat indsatser for reducere de gentagne udeblivelser. Det forventes, at gennemførelsesprocenten i sidste del af projektet når op på niveauet for de ikke-sårbare kronikere.

En detaljeret midtvejsevaluering er vedlagt som bilag.

Resume

Sagen afgøres i: Sundhedsudvalget

I 2017 fik Rebild Kommune tilskud fra Sundhedsstyrelsen til puljeprojektet Fra Kroniker til Kriger - en opsøgende rehabiliteringsindsats får sårbare kronikere. Midtvejsevalueringen viser, at projektet får langt flere sårbare kronikere til at påbegynde og gennemføre forebyggelsesforløb. Forvaltningen orienterer Sundhedsudvalget om status på projektet, som udløber i efteråret.

Beslutning

Sundhedsudvalget besluttede at udpege Lene Schmidt Aalestrup og Jeanette Sagan.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget udpeger to repræsentanter

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget udpeger en repræsentant

Sagsfremstilling

Det fremgår af sundhedsaftalen 2019, at der skal være 4 tværkommunale politiske klyngegrupper med repræsentation opdelt efter geografi i klynger. Der skal derfor udpeges 2-4 medlemmer til den politiske klynge. Rebild Kommune er den del af Klynge Syd, som er det himmerlandske område: Rebild, Mariagerfjord og Vesthimmerlands kommuner. Hidtil har der været udpeget Lene Schmidt Aalestrup og Jeanette Sagan fra Sundhedsudvalget og Maybritt Toft Pedersen fra Børne- og Familieudvalget.

De politiske klynger skal bestå af 2 til 4 politikere fra hver kommune, kommunal repræsentant fra Sundhedskoordinationsudvalget, repræsentanter PLO (praktiserende lægers organisation) samt 3-4 politikere fra regionen. Derudover deltager administrative ledelsesrepræsentanter fra henholdsvis region og kommuner.

Den politiske klynge forventes at holde minimum 1 møde om året. Det primære fokus på møderne i de politiske klyngegrupper er opfølgning på sundhedsaftalen 2019 i et lokalt perspektiv. Der vil således være fokus på samspillet mellem de lokale politikker/strategier og Sundhedsaftalen. Møderne afholdes efter en fælles struktur, og der anvendes en dagsordensskabelon, der sikrer sammenhæng til de temaer, der behandles i Sundhedskoordinationsudvalget, det øverste tværregionale fora med ansvar for sundhedsaftalen.

Sundhedsaftalen lægger op til en organisering, hvor der udover de lokale politiske klynger, også skal være et årligt tværsektorielt politisk mødeforum Sundhedspolitisk Samling. Sundhedspolitisk Samling består af repræsentanterne fra alle de politiske klynger samt Sundhedskoordinationsudvalget. Det første møde i den politiske del af organiseringen vil blive afholdt den 20. september 2019. Formålet med Sundhedspolitisk Samling er at skabe et regionsdækkende fora med mulighed for dialog, inspiration, udvikling og opfølgning på sundhedsaftalen.

I kommissoriet er der lagt op til, at der skal udpeges 2 til 4 politiske repræsentanter fra hver kommune. Det forventes, at repræsentation i den politiske klynge består af udvalgsformænd/næstformænd fra social-, sundheds- og evt. beskæftigelsesområdet. I Rebild har der været tradition for at udpege fra sundheds- og socialområdet. Den nuværende udpegning med 2 fra Sundhedsudvalget og 1 fra Børne og Familieudvalget vurderes dækkende i forhold til de nye kommissoriet, så forvaltningen indstiller, at den fordeling fastholdes.

Sagsfremstillingen er fremsendt samtidigt til både Sundhedsudvalget og Børne- og Familieudvalget.

Resume

Sagen afgøres i: Sundhedsudvalget og Børne- og Familieudvalget

I januar 2018 udpegede Sundhedsudvalget to repræsentanter til den politiske forankringsgrupper, og Børne- og Familieudvalget udpegede én repræsentant. Det var med udgangspunkt i den politiske organisering besluttet i sundhedsaftalen for perioden 2015-2018. I forbindelse med indgåelse af ny sundhedsaftale 2019, vedtages der også en ny politiske struktur, hvor forankringsgruppen bliver til politiske klyngegrupper, og hvor der oprettes et nyt fora Sundhedspolitisk Samling.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0