Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet


I foråret og sommeren 2020 er der blevet udarbejdet en detailhandelsanalyse for Rebild Kommune af et rådgivende firma. Detailhandelsanalysen skal bl.a. ligge til grundlag for at revidere kommuneplanen. Analysens resultat er blevet præsenteret af kommunens rådgiver ved et temamøde for byrådet den 26. august 2020. Byrådet skal tage stilling til, hvordan detailhandelsafsnittet skal revideres mht. aflastningsområde, enkeltstående butik, e-handelsbutikker med showroom og bymidteafgrænsninger i Støvring og Skørping.

Beslutning

Godkendt

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget træffer beslutning om


at udarbejdelsen af Grønt Danmarkskort tager afsæt i det lokale naturråds anbefaling om kvalitet fremfor kvantitet. Dog ses der også på, hvordan arealet til natur kan øges for at skabe sammenhænge og styrke biodiversiteten
at der udlægges så store områder som muligt til store husdyrbrug. Samtidig tydeliggøres det i retningslinjerne, at områderne kun er aktuelle, hvis de ansøgte projekter lever op til lovgivningen, fx mht. afstand til byer og natur
at skovrejsning uønsket kun udpeges i kirkernes nærzoner. Arealet til skovrejsning ønsket øges med områder til grundvandsbeskyttelse, råstofområder og bynær skov
at det indskrives i målsætningerne til natur og landskab, at der skal arbejdes for at skabe mere sammenhængende projekter

Sagsfremstilling

På baggrund af byrådets drøftelser er der udarbejdet et oplæg til, hvordan Grønt Danmarkskort, store husdyrbrug og skovrejsning skal revideres i kommuneplanen.


Grønt Danmarkskort

Omkring Grønt Danmarkskort skal der tages stilling til om udarbejdelsen alene skal tage udgangspunkt i det lokale naturråds anbefalinger omkring kvalitet fremfor kvantitet, eller om der i højere grad skal findes en balance mellem kvalitet og kvantitet. Der er generelt god fornuft i at forbedre og passe på de naturområder, der har en høj kvalitet. Spørgsmålet er imidlertid om det er nødvendigt at udelukke kvantitet i naturprioriteringerne. Natur kræver plads, og større sammenhængende naturområder kan være med til at styrke biodiversiteten. Arealet til natur kan øges ved at udpege potentielle naturområder i form af skovrejsning positiv, råstofgrave og lavbund. Derudover kan der udpeges potentielle økologiske forbindelser, hvor der i forvejen er mindre naturbeskyttede arealer, der kan indgå i en større sammenhæng.


Store husdyrbrug

Omkring store husdyrbrug skal der tages stilling til, hvor konkrete de udpegede områder skal være. I områder til store husdyrbrug har landbruget en større forventning om at kunne udvide sin bedrift eller etablere et nyt driftsanlæg, end der er udenfor områderne, hvorved investeringssikkerheden øges. Alle ansøgninger skal imidlertid vurderes konkret, og derfor kan det ikke afvises, at der indenfor udpegningerne kan blive meddelt afslag eller at der udenfor områderne kan gives tilladelse. Denne usikkerhed øges i takt med, at områderne bliver større, idet de så indeholder arealinteresser, som ikke er forenelige med store husdyrbrug. Dog er det ikke muligt at friholde udpegningen til store husdyrbrug i så stor grad, at der altid kan meddeles tilladelse til de ansøgninger, der ligger indenfor udpegningerne. Derfor kan det være hensigtsmæssigt, at udpegningerne er lidt større, vel vidende, at det mindsker investeringssikkerheden indenfor områderne.


Skovrejsning

Omkring skovrejsning skal der tages stilling til, hvordan udpegningsgrundlaget skal være fremadrettet. Udpegningsgrundlaget er ikke ændret ret meget siden Regionplan 2005. Fremadrettet skal der tages stilling til om udpegningsgrundlaget skal ændres jf. nedenstående tabel.


UDPEGNINGSGRUNDLAG FOR SKOVREJSNING

Kommuneplan 2017

Kommuneplan 2021

Skovrejsning ønsket

Grundvandsinteresser

Økologiske forbindelser

Grundvandsinteresser

Råstofområder

Bynær skov

Til dels sammenfaldende med natur og landskab

Skovrejsning uønsket

Landskabsinteresser (fx dallandskaber og udsigter)

Landskabsinteresser (fx dallandskaber, økologiske forbindelser og udsigter)

Friholdelse af kirkeomgivelser


Ved at øge udpegningerne til skovrejsning ønsket, gives der gode muligheder for at opnå tilskud, og den nationale målsætning om at øge skovarealet til 20-25 % af Danmarks areal understøttes. Samtidig danner det grundlag for grundvandsbeskyttelse og bynære arealer.


Ved at inddrage kirkeomgivelserne i skovrejsning uønsket, bliver der flere områder, hvor der er forbud mod større skovrejsningsprojekter. Samtidig er der også en interesse i at bevare det frie indkig til kirkerne, således de fremtræder tydeligt i landskabet. Kirkeomgivelserne inddeles i nær- og fjernzoner, hvori der er forskellige muligheder. For at bevare det frie kig til kirkerne, kan skovrejsning uønsket udlægges indenfor både fjern- og nærzonerne. Det giver dog omvendt store begrænsninger for mulighederne for at rejse skov. Derfor kan det være hensigtsmæssigt, at skovrejsning uønsket kun ligger indenfor nærzonerne. Indenfor fjernzonerne vil hensynet til skovrejsning så i stedet for blive afvejet mod hensynet til kirkernes fremtræden i landskabet, hvorved sagsbehandlingen af den enkelte ansøgning beror på en konkret vurdering.


Større sammenhængende naturområder

Et led i at skabe større sammenhængende naturområder, enten i form af forbedring af økologiske forbindelser eller store skovrejsningsprojekter, kan være at gå aktivt ind i projekter og forsøge at inddrage og forene relevante aktørers interesser, således man kan få gennemført de bedst mulige projekter for såvel natur, miljø, landbrugserhverv og borgere. Det vurderes at være en god mulighed for at kunne gennemføre større projekter, hvor alle aktører i området tilgodeses.


Resume

Sagen afgøres i: Teknik- og Miljøudvalget


Den 17. august blev der afholdt temadag med byrådet med henblik på at drøfte en række emner indenfor natur og landskab i forbindelse med revisionen af kommuneplanen. På bagrund af drøftelserne skal Teknik- og Miljøudvalget tage stilling til, hvordan emnerne Grønt Danmarkskort, jordbrug og skovrejsning skal revideres.

Beslutning

Godkendt, med tilføjelse af at der tilstræbes, at der fortsat er byggegrunde i byzonebyerne til en 12-årig periode.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget træffer beslutning om:


at bymønsteret ændres så der fremadrettet kun er en hovedby, som er Støvring og beskrivelsen af de enkelte byer i kommuneplanen udbygges, hvorved der sættes fokus på byernes forskellige potentialer og forskelligheden i udbygningstakten.
at nye arealudlæg til boligformål hovedsagelig udlægges i Støvring og i Skørping, så det sikres at der er areal svarende til en 12-årig periode, da der i de resterende byzonebyer allerede er udlagt arealer, og hvor det forventes at disse arealer overstiger det forventede behov.
at alle byzonebyerne undersøges i forhold til erhvervsareal, for at sikre at der i de mindre byzonebyer er erhvervsareal, hvor der er plads til mindre erhvervsvirksomheder, og erhvervsarealet til det større og tungere erhverv flyttes ud langs de 2 trafikale hovedårer; Motorvejen og Hadsundvej.
at det nye arealudlæg til erhvervsformål primært udlægges Støvring, men med et fortsat fokus på, at der også er arealer i Haverslev og Terndrup til det større og tungere erhverv.

Sagsfremstilling

I forbindelse med revisionen af Kommuneplan 2021 har der været behov for en politik drøftelse af en række emner. Den 17. august 2020 blev der afholdt en temadag, hvor en række emner indenfor byudvikling blev drøftet. På baggrund af drøftelserne skal Teknik- og Miljøudvalget tage stilling til, hvordan bymønsteret skal revideres, samt i hvilke byer der skal udlægges nyt areal til bolig- og erhvervsformål.


I byerne knytter interesserne sig i høj grad til byudvikling og herunder bosætning og erhvervsudvikling. Den overordnet retning for byudvikling skrives ind i kommuneplanen, som en del af de overordnet politiske mål for udviklingen og arealanvendelsen i kommunen og indgår som en del af redegørelsen for emnet byudvikling.


Bymønster

I det gældende bymønster der er vedtaget i forbindelse med Kommuneplan 2017, er der 2 hovedbyer – Støvring og Skørping og 11 byzonebyer - Blenstrup, Bælum, Haverslev, Nørager, Ravnkilde, Rebild, Rørbæk, Suldrup, Sørup, Terndrup og Øster Hornum. Byerne er af forskellig størrelse og har forskellige funktioner og det er de 2 hovedbyer som skal præge en udvikling, som er til gavn for hele kommunen.


Der skal tages stilling til om der skal ske en revidering af bymønsteret i forbindelse med revideringen af kommuneplanen.

Byerne i Rebild Kommunen er forskellige, og den enkelte by skal udvikles og styrkes på baggrund af byens potentialer. Men det er vigtigt ikke at glemme at Støvring både størrelses- og udviklingmæssigt er noget for sig.

Det vil være hensigtsmæssigt at ændre bymønsteret så det fremadrettet kun er Støvring der er hovedby. Byernes forskellighed i både kvaliteter og udviklingspotentialer kan blive fremhævet ved at udvide beskrivelserne af de enkelte byer.


Boligudvikling

Ud fra prognosen for antal nye boliger i Rebild Kommune er der et arealbehov på 167 ha til boligformål for den kommende planperiode (12-årige periode). Der er i dag en eksisterende rummelighed på 83 ha placeret rundt om i de forskellige byzonebyer som ikke er udnyttet og der er arealer der er reserveret, som skal udlægges i Kommuneplan 2021, hvilket betyder, at der er behov for at udlægge yderligere 35 ha for at dække den forventede boligudbygningen i planperioden.


Der skal tages stilling til, hvor der skal udlægges nye arealer til boligformål.

Den eksisterende rummelighed til boligformål er placeret rundt i alle byzonebyerne og i de fleste byer er arealet større end det forventet behov i den kommende planperiode. Der er 2 byer, hvor behovet overstiger den eksisterende rummelighed. Det er byerne Støvring og Skørping. I Skørping kommer der til at mangle omkring 5 ha og i Støvring kommer der til at mangle omkring 41 ha.


Erhvervsudvikling

Der er i løbet af 2020 sket en kraftig stigning af salget af erhvervsjord og en øget interesse for køb af erhvervsarealer. Det er stadig for tidligt at sige, om den øget stigning bliver ved, så derfor sikres det, at der udlægges det samme som i Kommuneplan 2017, hvilket betyder, at der i forbindelse med Kommuneplan 2021 skal udlægges 11,4 ha til erhvervsformål.


Der skal tages stilling til, hvor der skal udlægges nye areal til erhvervsformål.

Det er langs de to trafikale hovedårer; Motorvejen og Hadsundvej, at der de sidste år har været en øget interesse for erhvervsarealer. Derfor kan det være hensigtsmæssigt, at byzonebyerne gennemgåes i forhold til om de arealer der er udlagt til erhverv forsat er relevant. Ellers kunne disse arealer flyttes ud til byerne langs to trafikale hovedårer. Det er dog vigtigt, at det fortsat sikres areal til mindre erhvervsvirksomheder (f.eks. håndværkervirksomheder) i de mindre byzonebyer.


I Støvring har den største interesse været og her er der ikke mange kommunale grunde tilbage. Derfor kan det være hensigtsmæssigt, at det primært er i Støvring det nye erhvervsareal udlægges. Det er dog vigtigt, at der også er arealer i både Haverslev og Terndrup til det større og tungere erhverv.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0