I forbindelse med revisionen af Kommuneplan 2021 har der været behov for en politik drøftelse af en række emner. Den 17. august 2020 blev der afholdt en temadag, hvor en række emner indenfor byudvikling blev drøftet. På baggrund af drøftelserne skal Teknik- og Miljøudvalget tage stilling til, hvordan bymønsteret skal revideres, samt i hvilke byer der skal udlægges nyt areal til bolig- og erhvervsformål.

I byerne knytter interesserne sig i høj grad til byudvikling og herunder bosætning og erhvervsudvikling. Den overordnet retning for byudvikling skrives ind i kommuneplanen, som en del af de overordnet politiske mål for udviklingen og arealanvendelsen i kommunen og indgår som en del af redegørelsen for emnet byudvikling.

Bymønster

I det gældende bymønster der er vedtaget i forbindelse med Kommuneplan 2017, er der 2 hovedbyer – Støvring og Skørping og 11 byzonebyer - Blenstrup, Bælum, Haverslev, Nørager, Ravnkilde, Rebild, Rørbæk, Suldrup, Sørup, Terndrup og Øster Hornum. Byerne er af forskellig størrelse og har forskellige funktioner og det er de 2 hovedbyer som skal præge en udvikling, som er til gavn for hele kommunen.

Der skal tages stilling til om der skal ske en revidering af bymønsteret i forbindelse med revideringen af kommuneplanen.

Byerne i Rebild Kommunen er forskellige, og den enkelte by skal udvikles og styrkes på baggrund af byens potentialer. Men det er vigtigt ikke at glemme at Støvring både størrelses- og udviklingmæssigt er noget for sig.

Det vil være hensigtsmæssigt at ændre bymønsteret så det fremadrettet kun er Støvring der er hovedby. Byernes forskellighed i både kvaliteter og udviklingspotentialer kan blive fremhævet ved at udvide beskrivelserne af de enkelte byer.

Boligudvikling

Ud fra prognosen for antal nye boliger i Rebild Kommune er der et arealbehov på 167 ha til boligformål for den kommende planperiode (12-årige periode). Der er i dag en eksisterende rummelighed på 83 ha placeret rundt om i de forskellige byzonebyer som ikke er udnyttet og der er arealer der er reserveret, som skal udlægges i Kommuneplan 2021, hvilket betyder, at der er behov for at udlægge yderligere 35 ha for at dække den forventede boligudbygningen i planperioden.

Der skal tages stilling til, hvor der skal udlægges nye arealer til boligformål.

Den eksisterende rummelighed til boligformål er placeret rundt i alle byzonebyerne og i de fleste byer er arealet større end det forventet behov i den kommende planperiode. Der er 2 byer, hvor behovet overstiger den eksisterende rummelighed. Det er byerne Støvring og Skørping. I Skørping kommer der til at mangle omkring 5 ha og i Støvring kommer der til at mangle omkring 41 ha.

Erhvervsudvikling

Der er i løbet af 2020 sket en kraftig stigning af salget af erhvervsjord og en øget interesse for køb af erhvervsarealer. Det er stadig for tidligt at sige, om den øget stigning bliver ved, så derfor sikres det, at der udlægges det samme som i Kommuneplan 2017, hvilket betyder, at der i forbindelse med Kommuneplan 2021 skal udlægges 11,4 ha til erhvervsformål.

Der skal tages stilling til, hvor der skal udlægges nye areal til erhvervsformål.

Det er langs de to trafikale hovedårer; Motorvejen og Hadsundvej, at der de sidste år har været en øget interesse for erhvervsarealer. Derfor kan det være hensigtsmæssigt, at byzonebyerne gennemgåes i forhold til om de arealer der er udlagt til erhverv forsat er relevant. Ellers kunne disse arealer flyttes ud til byerne langs to trafikale hovedårer. Det er dog vigtigt, at det fortsat sikres areal til mindre erhvervsvirksomheder (f.eks. håndværkervirksomheder) i de mindre byzonebyer.

I Støvring har den største interesse været og her er der ikke mange kommunale grunde tilbage. Derfor kan det være hensigtsmæssigt, at det primært er i Støvring det nye erhvervsareal udlægges. Det er dog vigtigt, at der også er arealer i både Haverslev og Terndrup til det større og tungere erhverv.

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget træffer beslutning om:

I starten af 1980'erne er der indgået frivillige aftaler til beskyttelse af enkelte kirkers omgivelser (aftaleplaner). I den nuværende kommuneplan er der udpeget 8 kirker, som er omfattet af beskyttelseszoner omkring aftalekirkerne.

Beskyttelse af kirkerne er en del af de nationale interesser i kommuneplanlægning. Kirkerne er markante kulturhistoriske kendingsmærker i landskabet, og kommunerne skal sikre indsynet til og udsynet fra kirkerne. Kommunerne skal gennem de udpegede kirkebeskyttelsesområder bidrage til at sikre, at kirkerne bevares som tydelige kendingsmærker i landskabet og respekteres i den kommunale planlægning.

I forbindelse med revisionen af kommuneplanen er kirkerne i kommunen blevet vurderet af NIRAS, og vist med en nær- og fjernzone. Udkastet til de nye udpegninger sikre kirkerne, ligesom de 8 aftaleplaner.

Formålet med retningslinjen omkring kirkebeskyttelsesområder i revisionen med kommuneplanen er, at der kun må opføres bebyggelse, anlæg og skovrejsning indenfor beskyttelseszonerne, hvis det ikke har en væsentlig indvirkning på hensynet til kirkernes landskabelige beliggenhed eller samspil med bymæssigt miljø, både i landzone og byzone. Formålet er at der fra sag til sag skal ske konkrete vurderinger i forhold til retningslinjen og vurdere om anlægget og bebyggelsens udformning og placering vil få væsentlig indvirkning på kirkerne. Der skal også ske en vurdering i forbindelse med skovrejsning for at sikre, at det ikke vil få væsentlig indvirkning på kirkerne. Driftsbygninger i det åbne land, som er nødvendige for driften skal stadig kunne etableres dog skal der i hver enkelt sag være fokus på udformningen og placeringen for, at det ikke får en væsentlig påvirkning på kirkerne.

Nær- og fjernzonerne beskriver kirkernes visuelle betydning for det omkringliggende landskab, samt det nærmiljø de indgår i. Udkastet til udpegningerne omkring kirkerne kan ses på bilag 1. Den røde afgrænsning er nærzonerne og den sorte afgrænsning er fjernzonerne. Der kan komme små justeringer på udpegningerne, men kirkerne vil stadig indgå i udpegningen.

Nærzonerne er udpegning af de områder omkring kirken, der har betydning for kirkernes visuelle forhold i den nære kontekst. Det kan både være i forhold til det omgivende landsbymiljø, ligesom det kan være det nære landskab omkring, der har betydning for oplevelsen af kirkerne. I udpegningen af kirkernes nærzoner er der lagt vægt på de områder, hvor kirken optræder som et markant element med stor oplevelsesværdi for nærområdet. Ofte er landsbyernes adgangsveje placeret i kirkernes sigtelinjer, hvilket er med til at underbygge kirkens visuelle betydning. Flere steder er kirkerne placeret på kanten mellem landsby og det åbne land, hvor det helt nære landskab herved kan få en stor betydning for oplevelsen af kirkerne. Indenfor nærzonerne skal der som udgangspunkt ikke ske ændringer, der er med til at sløre eller forringe kirkernes synlighed og visuelle værdi.

Fjernzonerne er de områder, hvor kirkerne kan opleves som et visuelt element i landskabet. Den ydre grænse for kirkernes fjernzoner er bestemt af, hvorfra kirkerne kan opleves som et synligt element i landskabet. Det betyder ikke nødvendigvis at kirkerne vil være synlige inden for hele den udpegede fjernzone, idet eksempelvis et bakket terræn kan være med til at skabe stor synlighed på lang afstand, til trods for at beplantning eller bebyggelse begrænser udsynet på kort afstand. Oftest vil den visuelle betydning ligeledes være størst fra de store landeveje, frem for de mindre markveje. Fjernzonerne skal betages som en opmærksomhedszone, hvor der skal tages stilling til den konkrete påvirkning fra sag til sag.

Ingen bemærkninger

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget træffer beslutning om, at der udpeges nær- og fjernzoner for kirkerne i revisionen af den nye kommuneplan 2021