I løbet af den første del af 2020 har forvaltningen i samarbejde med 3 arbejdsgrupper skitseret på en omdannelse af Støvring midtby. I de 3 arbejdsgrupper er der blevet udarbejdet et forslag til ny plan for omdannelsen af Støvring midtby, hvor der er nedslagspunkter på Jernbanegade, Støvring bytorv og det Grønne område ved Solvangen.
Teknik- og Miljøudvalget godkendte på deres møde den 12. august 2020, at principperne i planen skal danne grundlag for den endelige omdannelse af Støvring midtby. Efterfølgende er der udarbejdet et prisoverslag for omdannelsen af midtbyen, som giver et overblik over det økonomiske aspekt i omdannelsen. Nedenfor gives et overblik af prisoverslaget:
Prisoverslag afrundet
Jernbanegade 10.000.000 kr.
Støvring bytorv 1.820.000 kr.
Det grønne område ved Solvangen 2.600.000 kr.
I alt 14.420.000 kr.
Derudover afsættes der 20 % til rådgiverydelser som et samlet for de 3 områder:
Rådgiverydelser = 14.420.000 kr. x 20% 2.880.000 kr.
I alt for omdannelse af Støvring midtby 17.300.000 kr.
Som grundlag for beregningen af prisoverslaget er gjort brug af V&S prisdata, erfaring fra tidligere projekter, samt listepriser på materialer. Derudover er der regnet med 30 % til uforudsete udgifter, samt 20 % til rådgiverydelser. Da der er tale om et overslag regnet ud fra en tidlig skitse, er der en vis usikkerhed i de beregnede priser.
Støvring bytorv
Støvring bytorv tænkes realiseret på følgende måde. Port gennemgangen mellem torvet og Hobrovej, indstilles ikke til at blive realiseret på nuværende tidspunkt, da det vil skabe mere værdi for området, at der laves et flot torv. Derudover tænkes det, at den store slangende bænk centralt på Støvring bytorv afventer. Det økonomiske overslag af bænken er forbundent med en del usikkerhed, og alternativt kan den forhåbentlig realiseres gennem fonde og lokale initiativer. På Støvring bytorv foreslås der fra forvaltningens side at igangsætte følgende:
Omlægning af belægninger, plantebede med træer og planter, overdækning af scene, belysning af træer, skraldespande og vandpost (for udspecificeret materiale se bilag 3, hvor der kan læses om de forskellige poster der er for hele projektet)
I alt 683.000 kr.
Med en faktor 1,3 til uforudsete 888.000 kr.
Det Grønne område
En ny forening har sideløbende med de nedsatte arbejdsgrupper, arbejdet med det grønne område ved Solvangen. Efter de har indsendt et forslag til en alternativ indretning for det grønne område ved Solvangen har der været en dialog med den nye forening, for at se om der er mulighed for, at koble arbejdsgruppens og foreningens tanker til området sammen. Tankerne bag deres projekt falder godt i tråd med de tanker, som den nedsatte arbejdsgruppe har arbejdet med for området.
Den nye forening har meldt ind, at de gerne vil med i den videre proces i forhold til at realisere området.
Derfor har det været drøftet, om det grønne område ved Solvangen kunne udformes som et samskabelsesprojekt, hvor man sammen detailplanlægger området, og så efterfølgende deler projektet op, så forskellige grupper står for realiseringen af projektet.
Rebild Kommune kunne dermed stå for realiseringen af en mindre del af området og foreningen vil stå for at finde økonomi til at realisere en anden del af området. For at projektet kan få en start, indstilles det, at der afsættes økonomi til at realisere sti, diger og beplantning. Det giver følgende overslag til økonomi, hvor der afsættes penge til følgende arbejder:
Gravearbejde, stier med stenmel, fortov langs syd, græsser både almindelig og vilde, samt træer og hæk (for udspecificeret materiale se bilag 2, hvor der kan læses om de forskellige poster der er for hele projektet)
I alt 320.000 kr.
Med en faktor 1,3 til uforudsete 416.000 kr.
Forvaltningen anbefaler, at det grønne område ved Solvangen udføres som et samskabelses projekt, hvor man sammen får detailplanlagt området og Rebild Kommune står for at realisere det overordnet i området og forskellige aktører står for at realisere det resterende af området.
Jernbanegade:
For at Jernbanegade kan realiseres bør man starte med at få lavet belægningen, som er den store post. Dette kan dog ikke realiseres indenfor den nuværende økonomiske ramme. Der indtænkes derfor nogle midlertidige tiltag i form af træer og plantebede, for at gøre Jernbanegade mere grøn og attraktiv allerede nu. Disse tiltag er midlertidige og derfor kan det have den konsekvens, at når Jernbanegade skal realiseres, kan disse elementer muligvis ikke genbruges.
Der indstilles, at der bruges 100.000 kr. på at lave de midlertidige tiltag på Jernbanegade. De 100.000 kr. svarer til det resterende beløb af puljen på 1.4 mio. kr.