Forvaltningen indstiller, at Ældre-, Pleje- og Omsorgsudvalget tager orienteringen om opstart af eTeamet til efterretning.

Ældre-, Pleje- og Omsorgsudvalget

Nordjysk Socialaftale er en politisk aftale, der indgås af de 11 nordjyske kommuner og Region Nordjylland. Formålet er at sikre udvikling, koordinering og styring af det specialiserede social- og specialundervisningsområde i Nordjylland. Aftalen udspringer af lov om Social Service og Bekendtgørelserne om rammeaftaler på det sociale område samt for lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud og gælder i 2 år. Den eksisterende socialaftale er således gældende for 2023-2024 og skal dermed fornys. Socialaftalen er udarbejdet med Den Administrative Styregruppe som tovholder i samspil med politikere, fagfolk og embedsmænd.

Vision for det Specialiserede Socialområde

Nordjyske Socialaftale 2025-2026 har særligt fokus på at understøtte dels borgerens mestring, og dermed mulighed for at kunne mest muligt selv, og dels borgernes mulighed for at kunne deltage i meningsfulde fællesskaber med fokus på borgerens individuelle behov. Mestring og meningsfulde fællesskaber kan hver især og i kombination bidrage til, at borgerne kan leve det liv, de ønsker og dermed højne livskvaliteten for den enkelte.

Valget af visionen for den nye socialaftale bakkede de nordjyske socialudvalgsmedlemmer tydeligt op om på Socialpolitisk Dialogforum d. 29. november 2023. Her blev der også peget på vigtigheden af samarbejde og vidensdeling på tværs af kommuner og sektorer, og at gensidig forventningsafstemning imellem borgere, pårørende og de fagprofessionelle aktører har stor betydning på det specialiserede socialområde. Ligeledes pegede udvalgsmedlemmerne på kommunernes dilemmaer omkring at have såvel faglige som økonomiske betragtninger med i beslutningerne på området samt at fremtidssikre området ift. fx rekrutteringsudfordringer og lignende.

Fokusområder

For at udmønte visionen om understøttelse af borgernes mestring ift. at kunne mest muligt selv samt borgernes mulighed for deltagelse i meningsfulde fællesskaber, er der udvalgt tre fokusområder. Fokusområderne er udvalgt med udgangspunkt i hvilke udfordringer, der i de kommende år kræver et fælleskommunalt fokus samt i forhold til på forskellig vis at kunne understøtte visionen. Fokusområder i 2025-2026 er:

• Fokusområde 1: Samskabelse af fællesskaber for borgerne

Når der skal skabes varige og langsigtede resultater for borgerne, er det afgørende, at vi har fokus på borgernes netværk og nærmiljø. Dette fokusområde stiller derfor skarpt på netop, hvordan vi som kommune og region kan blive bedre til at inddrage familie og pårørende, arbejde med peer-to-peer og endelig inddragelse af civilsamfundet og de mange frivillige kræfter.

• Fokusområde 2: Kvalitetsudvikling og effekt

Der er løbende brug for at kvalitetsudvikle og sikre effekten i vores indsatser for at sikre de nordjyske borgere de bedst mulige tilbud. Fokusområdet her sætter derfor spot på at sikre, at vi bruger relevant data og dermed kvalitetsudvikler på et oplyst grundlag, men ligeledes at vi har fokus resultatdokumentation, og dermed at de valgte indsatser virker og er effektive. Endelig giver nye velfærdsteknologiske løsninger nye muligheder, som vi skal udnytte og gøre brug af.

• Fokusområde 3: Fremtidssikring af indsatsen

Udviklingen på det specialiserede socialområde med den stigende efterspørgsel på støtte og hjælp gør det vanskeligt at kunne imødekomme behovene. Fokusområdet vedr. fremtidssikring af indsatsen stiller derfor skarpt på mulige, nye samarbejdsformer med uddannelsesinstitutionerne samt den vanskelige balancegang mellem socialfaglige og økonomiske forhold.

Den Administrative Styregruppe (DAS Social) vil stå for den løbende udmøntning af fokusområderne med inddragelse af Kommunekontaktrådet i Nordjylland (KKR).

Sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel

Kommunerne og regionen har løbende fokus på, om der er det rigtige udbud af tilbud og indsatser på det specialiserede socialområde. Formålet er at sikre, at der til stadighed er de nødvendige tilbud til såvel brede målgrupper, som små målgrupper med komplekse problemstillinger.

De nordjyske kommuner og Region Nordjylland har i 2024 foretaget en afdækning af det specialiserede socialområde i Nordjylland og vurderer, at der overordnet set er sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel. Dog peger kommunerne og regionen på to målgrupper, hvor det skal undersøges nærmere, hvilke muligheder der er for at styrke indsatsen:

• Borgere med udviklingshandicap samt misbrug, psykiatriske udfordringer, udadreagerende adfærd
• Børn og unge med komplekse problemstillinger, herunder ofte autisme og flere tillægsdiagnoser

Den nærmere kvalificering af kommunernes behov, udfordringer og mulige løsninger ift. disse målgrupper vil ske i den nye aftaleperiode. Det er ligeledes besluttet, at der i løbet af 2025 og 2026 skal foretages en systematisk og databaseret undersøgelse af de særligt dyre borgersager, som har en omkostning på over 2 mio. kr. årligt, med det formål at bidrage til et mere strategisk indspark til udvikling af tilbudsviften i Nordjylland.

Nordjysk Socialaftale for 2025-2026 skal godkendes i de nordjyske kommuner og Region Nordjylland inden 1. december 2024.

Forvaltningen indstiller, at Ældre-, Pleje- og Omsorgsudvalget, Børne- og Familieudvalget, Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget og slutteligt Byrådet godkender Nordjysk Socialaftale 2025-2026

Ældre-, Pleje- og Omsorgsudvalget, Børne og Familieudvalget, Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget, Byrådet

Hvert år offentliggør Social- og Ældreministeriet kommunefordelt Danmarkskort over omgørelsesprocenter i Ankestyrelsens klagesager vedr. serviceloven. Danmarkskortet kan ses i digital udgave på Social og Ældreministeriets hjemmeside eller i det vedhæftede bilag.

Når en borger klager over en kommunal afgørelse på socialområdet, er det Ankestyrelsen, der behandler klagen efter kommunens revurdering. Omgørelsesprocenten viser andelen af realitetsbehandlede klagesager i Ankestyrelsen, som ændres, ophæves eller hjemvises. Omgørelsesprocenten viser dermed, hvorvidt de borgere der klager til Ankestyrelsen, enten har ret i deres klage, eller om sagen hjemvises til genvurdering i kommunen.

Der anvendes tre begreber, når Ankestyrelsen udregner omgørelsesprocenter:

• Stadfæstelse: Styrelsen er enig i afgørelsen. Der sker ingen ændringer i afgørelsen.
• Hjemvisning: Hvis der for eksempel mangler oplysninger i en sag, og styrelsen ikke selv kan indhente dem, sender styrelsen sagen tilbage til myndigheden. Det hedder at hjemvise en sag og betyder, at myndigheden skal genoptage sagen, og afgøre den på ny.
• Ændring/Ophævelse: Styrelsen er helt eller delvist uenig i afgørelsen og ændrer/ophæver den.

Når en afgørelse hjemvises, ændres eller ophæves, kaldes det, at kommunens afgørelse bliver omgjort. Det hedder det, selvom en hjemvisning ikke nødvendigvis betyder, at afgørelsen bliver ændret. Omgørelsesprocenten er derfor andelen af sager, der bliver omgjort (hjemvist, ændret eller ophævet) af Ankestyrelsen.

Når Ankestyrelsen træffer flere afgørelser i samme sag, kategoriseres sagen statistisk efter den mest vidtgående afgørelse. Det betyder, at hvis Ankestyrelsen i samme sag forholder sig til fire påklagede afgørelser, hvoraf de tre stadfæstes og den ene hjemvises til fornyet behandling, så kategoriseres den samlede sag som en hjemvisning, da denne afgørelse vurderes mest vidtrækkende. Se desuden bilag med beskrivelse af Ankestyrelsens kategorisering af afgørelser.

Som en del af "Danmarkskortet" indgår også kommunernes samlede antal ydelser under serviceloven fra foregående år (data trukket fra Danmarks Statistik). Selvom disse data er fra året før Danmarkskortets øvrige data, kan dette give et billede af, hvor stor en andel af de ydelser Rebild Kommune leverer under serviceloven, der er omgjort af Ankestyrelsen. Denne sammenligning ses yderst til højre i skemaet nedenfor, hvoraf det estimeres at 0,7% af Rebild Kommunes afgørelser på hele servicelovområdet omgøres i Ankestyrelsen i 2023. Når man ser på, hvor stor en andel af det samlede antal afgørelser der af Ankestyrelsen er ændret eller ophævet, er dette kun 6 ud af 2763 afgørelser - svarende til 0,22%.

På hele servicelovområdet i Rebild Kommune har Ankestyrelsen omgjort 20 ud af 37 afgørelser, der fordeler sig med 1 klage på voksenhandicapområdet, 3 klager på børnehandicapområdet og 16 klager på de øvrige områder i Serviceloven, der primært relaterer sig til det sociale Børne- og Familieområde.

På både voksen- og børnehandicapområdet er sagsgrundlaget begrænset med hhv. 1 og 3 omgjorte sager. En enkelt hjemvisning eller ændring kan dermed betyde at omgørelsesprocenten ændres markant - fx. giver én ud af to omgjorte afgørelser en omgørelsesprocent på 50.

For Rebild Kommune fordeler omgørelsesprocent sig således i forhold til landsgennemsnittet i 2023:

Juridisk handlingsplan

Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til, om omgørelsesprocenterne betyder, at der er et behov for at udarbejde en handlingsplan til styrkelse af sagsbehandlingen. Ankestyrelsen skal orienteres, hvis det besluttes ikke at udarbejde en handlingsplan.

Omgørelsesprocenten kan ikke bruges til at udtale sig om den generelle kvalitet i kommunens sagsbehandling. Det estimeres, at højst 2% af Rebild kommunes afgørelser på servicelov-området påklages til Ankestyrelsen. Estimat er gjort ud fra 2763 ydelser i 2022 i Rebild kommune på de pågældende paragraffer og 37 afgørelser i Ankestyrelsen.

Med dette forbehold peger en omgørelsesprocent på det samlede socialområde på 54 % i Rebild kommune på et behov for et eftersyn af sagsbehandlingen, når man sammenligner med landsgennemsnittet på 38,5 %.

Fælles for børnehandicapområdet og voksenhandicapområdet er en omgørelsesprocent på 50%. 3 ud af 6 sager på børnehandicapområdet er omgjort og 1 ud af 2 på voksenhandicapområdet. Det bemærkes i øvrigt, at alle 4 omgjorte sager også indeholder stadfæstelser af kommunens afgørelser. En sag kan indeholde flere afgørelser.

De resterende 29 sager ligger inden for det øvrige sociale område. Heraf er 16 afgørelser omgjorte og omgørelsesprocenten er 55%. 7 omgjorte afgørelser vedrører fastsættelse af egenbetaling for døgnophold. 5 omgjorte afgørelser vedrører børn med særligt støttebehov, hvor det bemærkes, at 3 afgørelser vedrører samme sag.  For de øvrige 4 sager er der tale om 1 afgørelse inden for en paragraf, hvorfor der ikke kan udledes noget om enkelte områder.

Som gennemgående træk kan konstateres, at ud af de 20 omgjorte sager, har 10 sager ikke har været tilstrækkeligt oplyste, 4 sager har været mangelfuldt begrundede, og i 10 sager er reglerne fortolket og anvendt forkert. Flere fejl kan forekomme i samme sag. Det bemærkes, at i de 10 sager om forkert regelanvendelse, vedrører 7 sager fastsættelse af egenbetaling i døgntilbud. De 4 sager med mangelfuld begrundelse vedrører børn med særligt støttebehov.

Forvaltningen har foretaget en juridisk kvalitativ vurdering og gennemgået de 20 omgjorte sager og anbefaler, at der er fokus på følgende:

• Et fokus på beregning og fastsættelse af forældres egenbetaling ved anbringelse af børn uden for hjemmet samt unge/voksnes egenbetaling ved ophold i botilbud.
• Særlig støtte til børn: et fokus på at afdække støttebehov og matchning med indsatser, der dækker behov.
• På tværs af de enkelte lovområder et fokus på:

- Oplysningsfasen og begrundelse: hvornår er en sag tilstrækkeligt oplyst til at kunne træffe afgørelse. Rebild kommune har fået 50 % af sagerne hjemvist til fornyet afgørelse i 2023, fordi sagerne ikke har været tilstrækkeligt oplyste. Der skal være opmærksomhed på kriterierne for hjælp i loven, som skal styre, hvilke oplysninger, der indhentes. De samme kriterier skal indgå i afgørelsens begrundelse. Dermed sikres tilstrækkelig oplysning, og en omhyggelig begrundelse medvirker til at sikre og eftertjekke, at den forudgående sagsoplysning har været tilstrækkelig.

Det ses ikke at være et gennemgående træk; alligevel anbefales det til stadighed at have fokus på dette:

- En helhedsvurdering, når der ansøges om hjælp:  kan der gives hjælp efter andre bestemmelser end det, der er ansøgt om, vejledning til borger herom. Søjlerne mellem centrene kan være en udfordring. Der er pligt til helhedsvurdering på det sociale område.

- Anvendelsen af serviceniveauer må ikke sætte det lovpligtige skøn til side. Der skal foretages en konkret og individuel vurdering.

Handlingsplanen kan være:

• Et ledelsesmæssigt fokus på, at der anvendes beregnings modul ved fastsættelse af egenbetaling. Der skal være en systematisk og teknisk tilgang til korrekt indkomst. Der er fremsendt et notat med kvalitativ juridisk gennemgang, som udtrækker de gennemgående fejl ved fastsættelse af egenbetaling, til berørt center.
• Et socialfagligt fokus på matchning af behov og indsatser til børn med særligt støttebehov.
• Løbende kompetenceudvikling, fx kurser, herunder korte interne undervisningsforløb, fx med udgangspunkt i de lovguides, som kommunen har til rådighed gennem Schultz kommunekoncept.
• Der er udarbejdet en juridisk gennemgang på sagsniveau med udgangspunkt i Ankestyrelsens omgørelser/danmarkskortet. Der har allerede i Center Familie og Handicap været afholdt en temadag om, hvordan sagen oplyses, hvor metode har været drøftet med udgangspunkt i konkrete cases, taget fra de omgjorte sager.