Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Sagsfremstilling

1. Gensidig orientering fra udvalg og forvaltning

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget tager orientering til efterretning

Resume

Orientering siden sidst.

Text

Børne- og Familieudvalget

Sagsfremstilling

Peter Hansen, Socialdemokratiet har anmodet om en oversigt for dagtilbudsområdet i forhold til forbrug og tildeling inden for specialområdet i 2023 og 2024.

En tilsvarende model som den, der blev præsenteret for skoleområdet på det seneste møde i BFU.

Tildelingsmodellen på det specialiserede dagtilbudsområde

På dagtilbudsområdet blev der i februar 2024 vedtaget en ny tildelingsmodel på dagtilbudsområdet, herunder også en ny tildelingsmodel for særlige dagtilbud.

Lovgivningen på dagtilbudsområdet er væsentlig forskellig i forhold til skoleområdet, når der drejer sig om børn med betydelig og varigt fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, som dermed har behov for hjælp eller særlig støtte. Kommunen er forpligtet til at give et tilbud, hvis barnet er vurderet i målgruppen. Særlige dagtilbud hører under Barnets lov og er omfattet af denne lovgivning, hvorfor det blev besluttet, at særlige dagtilbud får en tildelingsmodel svarende til den model der er på det øvrige specialiserede socialområde, hvor der tildeles budget i forhold til disponerede udgifter i forhold til antal børn i maj. På særlige dagtilbud sker tildelingen på baggrund af børnetallet i marts, da der i april ofte er en mindre nedgang i børnetallet som følge af overgang til mini-SFO. Det er det centrale visitationsudvalg, der vurderer om børn er i målgruppen for Barnets lov § 82/83 og beslutter om det enkelte barn skal visiteres til et specialiseret dagtilbud (eksempelvis Fuglereden) eller til et dagtilbud i et alment dagtilbud med støtte.

Regnskabstal for særlige dagtilbud 2023 og 2024 (regnskabstallet for 2024 er foreløbigt).

I 2023 var der et merforbrug på 1,6 mio. kr., hvoraf de 0,8 mio. kr. var overført merforbrug fra tidligere år. I 2024 er der et foreløbigt merforbrug på 3,5 mio. kr., hvoraf de 0,4 mio. kr. er overført merforbrug fra tidligere år. I opgørelsen for 2024 indgår nogle børn som opfylder kriterierne for statsrefusion efter reglerne for særligt dyre enkeltsager, fordi de samlede udgifter i CFH og særligt dagtilbud kommer over beløbsgrænsen for statsrefusion. Derfor vil der komme lidt indtægter på særlige dagtilbud skønnet til omkring 0,1 mio. kr., som ikke er med i nedenstående opgørelse.

Det har dog ingen betydning i forhold til overførsel af merforbrug til næste år, da der med den nye tildelingsmodel er begrænset overførsel på +/- 1 mio. kr. Med den nye tildelingsmodel er der tilført omkring 5,7 mio. kr. ekskl. fremskrivning fra 2024 til 2025 som følge af flere børn.



Forbrug

Oprindeligt budget

Overførsel fra tidligere år

Budget inkl. overførsler fra tidligere år

Restbudget

Profitcenter

Regnskabsår

DKK

DKK

DKK

DKK

DKK

Særlige dagtilbud

2023

9.581.209

8.769.700

-823.925

7.945.775

-1.635.434

Særlige dagtilbud

2024 – foreløbig

12.195.853

9.132.000

-438.485

8.693.515

-3.502.338

Det enkelte dagtilbud skal indenfor den almindelig tildelingsmodel selv sørge for støtte til de børn, der har behov herfor, men som ikke har en betydelig og varig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse.

På baggrund af oversigten vil initiativtager gerne have en drøftelse af:
- Er institutionerne lige så pressede som skolerne?

- Hvordan er tendenserne sammenlignet med skoleområdet?

- Er der indikatorer, som vi kan forfølge i forhold til at lave en tidligere og mere forebyggende indsats?

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget drøfter sagen

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0