Børne- og Familieudvalget

Ingen bemærkninger.

På Børne- og Familieudvalgsmødet den 6. marts 2024 (pkt. 30) blev det besluttet, at ‘udvalget på hvert udvalgsmøde fremover ønsker at få en løbende statusopfølgning på implementering af de forskellige punkter fra budget 2024 på Børne- og Familieudvalgets område.

Den politiske Vision 2030 sætter retningen for udviklingen af skole- og dagtilbudsområdet i kommunen, og er udmøntet i vedlagte processkitse, der fungerer som en overordnet ramme for implementering og opfølgning på arbejdet med Vision 2030. Processkitsen er opdateret i februar 2025 - se bilag 1.

På Børne- og Familieudvalgsmødet den 5. november 2024 ytrede udvalget et ønske om, at fremtidige statussager formuleres kort som afsæt for mundtlig orientering.

Udvikling af skoler og dagtilbud, der kan mere for flere

• På skoleområdet er Vision 2030 konkretiseret i fire fokusområder i forankring af en skole, der kan mere for flere; Fælles forståelse, Målrettet indsatser med ekstra fagprofessionelle i undervisningen, Sammen om udvikling af de almene fællesskaber og Professionalisering af teamsamarbejde (bilag 2).
• På skolerne er der igangsat afdækning af behov for kompetenceudvikling. De fire fokusområder sætter retningen for kompetenceudviklingen.

• På dagtilbudsområdet trækkes på virksomme erfaringer fra velfærdsaftalen i arbejdet med Vision 2030, herunder udvikling af et fælles sprog og narrativer samt at se visionen som en anledning til at tænke praksis om på ny.

Audit på visitationsprocesser

• Ledelsen i det centrale visitationsudvalg tager på intern audit på alle folkeskoler i foråret 2025 for at afdække muligheder og begrænsninger i eksisterende visitationsprocesser.

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget tager orienteringen til efterretning.

Børne- og Familieudvalget

Baggrund

Regeringen m.fl. vedtog i marts 2024 aftale om folkeskolens kvalitetsprogram - frihed og fordybelse.

Formålet med aftalen er, at folkeskolen skal sættes fri med henblik på at sætte elevernes faglige udvikling, dannelse og trivsel i centrum. Med aftalen skrues ned for den centrale styring af folkeskolen, så flere beslutninger kan træffes lokalt.

Aftalen består af i alt 33 initiativer, under tre overskrifter:

• Frisættelse af folkeskolen og mere indflydelse til skolebestyrelserne
• Mere praktisk undervisning og valgfrihed til de ældste elever
• Ro og rammer - nødvendigt for nogle, godt for alle

(Se bilag 1 for Aftale om folkeskolens kvalitetsprogram og bilag 2 for overblik over initiativer i aftalen)

Børne- og Familieudvalget blev orienteret om aftalen på deres møde d. 4. september 2024.

Den 12. december 2024 blev lovforslagene vedrørende aftalen vedtaget med et bredt flertal i Folketinget. Størstedelen af initiativerne træder i kraft fra kommende skoleår.

Aftalens udmøntning i Rebild Kommune

Intentionerne med Folkeskolens kvalitetsprogram stemmer overens med intentionerne i den kommunalt vedtagne aftale om frisættelse og afbureaukratisering med henblik på at løfte kvaliteten af velfærden ved at sætte fagligheden og den professionelle dømmekraft fri.

Folkeskoleaftalen og den kommunale aftale om frisættelse og afbureaukratisering har tilmed dannet afsæt for den nye styrelsesvedtægt på skoleområdet, som blev vedtaget d. 6. november og trådte i kraft d. 1. januar 2025. Denne styrelsesvedtægt blev vedtaget med en opmærksomhed på, at der kunne blive behov for tilpasninger heraf, når folkeskolen kvalitetsprogram blev endeligt vedtaget.

De initiativer fra aftalen, som kræver tages politisk stillingtagen i denne sag gældende for kommende skoleår er:

• Skolernes mulighed for at give karakterer i 6. og 7. klasse
• Mulighed for afskaffelse af den obligatoriske projektopgave i 9. klasse.
• Afskaffelse af krav om læseplaner
• Afskaffelse af centralt krav om fuld kompetencedækning i indskolingen
• Oprettelse af skolernes timebank, herunder frihed til kortere skoledage

Skolens timebank

Med afskaffelsen af kravet om understøttende undervisning indføres samtidig 'Skolens timebank'. Skolens timebank muliggør lokal fleksibilitet til skolerne i forhold til at prioritere undervisning og aktiviteter og muliggør kortere skoledage. Dermed videreføres de midlertidige frihedsgrader, som blev indført efter COVID-19, nu som en fast ordning.

Der er stadig krav om en samlet undervisningstid, men skolerne kan altså selv beslutte, hvordan de fordeler tid til fag, aktiviteter og pauser.

Desuden kan der nu vedtages kortere skoledag for en hel skole ad gangen, og der er ingen krav til begrundelse herfor.

Fastholdelse af decentral kompetence
Forvaltningen indstiller i overensstemmelse med folkeskoleaftalens formål og intentionerne bag den nyligt vedtagne styrelsesvedtægt at bevare kompetencen lokalt ved skolebestyrelserne.

Forvaltningens forslag er således følgende:

• Skolebestyrelsen fastholder fortsat kompetencen til i samarbejde med skolelederen at godkende fravigelse af reglerne om en mindste varighed af undervisningstiden mv. (ingen ændring)
• Skolebestyrelsen tillægges kompetence til at træffe beslutning om, hvorvidt der gives karakterer i 6. og 7. klasse, og om den hidtil obligatoriske projektopgave i 9. klasse afskaffes.
• Endelig fjernes kompetencen vedr. godkendelse af læseplaner, som følge af at kravet om læseplaner forsvinder.

Forslag til konsekvensrettelser i styrelsesvedtægten kan ses af vedhæftede Bilag 3: 'Styrelsesvedtægtens Bilag 2: Kompetencefordelingsplan'

Forslaget er udtryk for fastholdelse af decentral kompetence og frisættelse i overensstemmelse med vedtaget lovgivning og kommunal aftale og styrelsesvedtægt på området, hvormed der ikke er krav om forudgående høring af forslaget. Ønskes der politisk en ændring, bør sagen sendes i høring ved bestyrelserne.