Teknik- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget, byrådet.

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalg og byråd anbefaler, at:

1. Forslag til tillæg nr. 19 til kommuneplan 2021 sendes i offentlig høring i otte uger.

2. Tillæg nr. 19 inden høring tilrettes, så kulturmiljøer flyttes til den retningslinje, hvor der skal foretages en konkret vurdering.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 24. september 2024, pkt. 129:

Indstilling anbefalet, hvor retningslinjer vedr. størrelse af solenergianlæg formuleres som følger; ”som udgangspunkt skal nye solcelleanlæg i det åbne land fortrinsvist etableres i parker, der er mindst 50 ha.”

Udvalget ønsker at fremhæve, at alle indkomne ansøgninger om VE-anlæg skal behandles i forlængelse af endelig vedtagelse af kommuneplantillægget.

Udvalget bemærker, at ansøgninger med fordel kan tilpasses de retningslinjer, der nu fremlægges i offentlig høring.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 2. oktober 2024, pkt. 183:

Indstilles godkendt med bemærkningen fra Teknik- og Miljøudvalget.

Økonomiudvalget besluttede den 4. oktober 2023 at igangsætte udarbejdelse af kommuneplantillægget. Kommuneplantillæg nr. 19 er en temarevision af Kommuneplan 2021 om emnet vedvarende energianlæg (VE-anlæg) i det åbne land. Med tillægget fastlægges målsætninger for, hvordan udbygningen af VE-anlæg i Rebild Kommune skal ske. Det konkretiseres i opdaterede retningslinjer med tilhørende redegørelse.

Temarevisionen er udarbejdet indenfor de rammer, der blev fastlagt gennem markedsinddragelse og efterfølgende temamøder med byrådet. På denne baggrund er der udarbejdet et udkast til kommuneplantillæg nr. 19, som er vedlagt som bilag 1. Planforslaget kan også findes i digital version via følgende link:

Udkast til forslag til kommuneplantillæg nr. 19

https://rebild.viewer.dkplan.niras.dk/DKplan/DKplan.aspx?TillaegId=81

Beskrivelse af forslag til kommuneplantillæg

Udkastet til retningslinjerne er udformet i fire hovedgrupper og fremgår også af bilag 1:

1. Overordnede retningslinjer for udlæg af VE-områder
2. Retningslinjer for solenergianlæg
3. Retningslinjer for vindmøller
4. Retningslinjer for biogas

Retningslinjerne skal støtte op om de målsætninger for VE-anlæg, som blev besluttet på byrådsmødet den 25. april 2024, og som fremgår af bilag 1. Rebild Kommune har forpligtet sig til den fælles nordjyske målsætning om at være selvforsynende med vedvarende energi inden 2040. Retningslinjerne understøtter denne forpligtelse ved at sikre, at udbygningen med VE-anlæg sker på en måde, der bevarer pladsen til andre arealanvendelser i det åbne land. De sikrer også, at VE-anlæg etableres hensigtsmæssigt i forhold til fysisk og teknisk infrastruktur og tilpasser afskærmningen af anlæggene i forhold til den omgivende landskabskontekst. Der tages også hensyn til naboer i det omfang, lovgivningen ikke allerede regulerer dette.

1) Overordnede retningslinjer
Formålet er at fastlægge generelle retningslinjer for, hvordan VE-anlæg kan etableres, og som sikrer det overordnede hensyn til indpasning af VE-anlæg i det åbne land.

Der udlægges ikke positiv-områder til VE-anlæg, men alene områder, der ikke må udlægges til VE-anlæg. Områder, der skal friholdes for VE-anlæg, består af særlige naturområder, områder med geologiske bevaringsværdier, kulturmiljøer og fredede områder. Områderne er vist på bilag 2. Områder, der skal friholdes for VE-anlæg, stammer fra politiske drøftelser på temamødet den 30. november. Dertil anbefaler forvaltningen at tilføje områder med geologiske bevaringsværdier, fordi den gældende retningslinje i kommuneplanen ikke er forenelig med VE-anlæg.

På bilag 2 er kulturmiljøerne vist særskilt. Det skyldes, at den politiske tilkendegivelse på temamøderne var, at kulturmiljøerne skulle friholdes for VE-anlæg. Forvaltningen vil dog anbefale, at det genovervejes om der kan etableres VE-anlæg i kulturmiljøer på baggrund af en konkret vurdering. Anbefalingen bunder i, at kulturmiljøerne er meget forskellige og blandt andet består af byer, landsbyer, oldtidslandskaber, koldkrigsanlæg og nationalpark. Nogle af områderne er ikke forenelige med etablering af VE-anlæg, mens andre efter en konkret vurdering kan være det, hvis der for eksempel sker tilpasning af anlæggene. Bilag 1 indeholder den politiske tilkendegivelse om at friholde kulturmiljøer for VE-anlæg. Følges den faglige anbefaling, tilpasses bilag 1 inden den offentlige høring, så kulturmiljøer flyttes til den retningslinje, hvor der skal foretages en konkret vurdering.

Udenfor de områder, der skal friholdes for VE-anlæg, kan der udlægges områder til VE-anlæg på baggrund af en konkret vurdering. I retningslinjen er det fremhævet, at der skal tages et særligt hensyn til bevaringsværdige og større sammenhængende landskaber, økologiske forbindelser, potentielle naturområder samt potentielle økologiske forbindelser. Derudover skal der tages et særligt hensyn til indvindingsoplande, når der skal udlægges arealer til biogas. Netop disse udpegninger er fremhævet, da nogle er nationale interesser, og nogle af retningslinjerne kan være udfordrende at forene med VE-anlæg. Biogas kan potentielt være grundvandstruende, og for at undgå forurening skal der være et særligt fokus på tilpasning i indvindingsoplande.

De øvrige overordnede retningslinjer tager et generelt hensyn til beboelse og byer, tilpasning til landskab og et hensyn til at fastholde adgang og rekreative forbindelser til naturen.

2) Retningslinjer for solenergianlæg
Retningslinjerne fastlægger en minimumsstørrelse på mindst 50 ha, der skal sikre, at anlæggene samles i større anlæg for at påvirke færre områder. De øvrige retningslinjer fastlægger samlet set et hensyn til placering i forhold til beboelse og elnet, en tilpasning til landskabskontekst og praktiske retningslinjer om genskin og krav om fjernelse efter endt brug

3) Retningslinjer for vindmøller
Retningslinjerne fastlægger, at der mindst skal kunne være tre vindmøller i en gruppe for at sikre, at møllerne samles for at påvirke færre områder. De øvrige retningslinjer om vindmøller sikrer samlet set hensyn til placeringshensyn, opstillingsmønstre og landskabstilpasning samt krav om fjernelse efter endt brug. Der er ikke retningslinjer om afstand til boliger, fordi det er reguleret direkte i bekendtgørelserne om vindmøller.

4) Retningslinjer for biogas
Retningslinjerne fastlægger, at nye biogasanlæg skal etableres i tilknytning til gastransmissionsnettet og de steder, hvor der er høj koncentration af dyreenheder og biomasse. Tilknytningskravet er mere aktuelt for biogas end vindmøller og solceller, fordi der er fysiske transporter til og fra anlægget, som har en samfundsmæssig påvirkning, der skal mindskes mest muligt.

De øvrige retningslinjer omhandler afstand til samlet bebyggelse for at undgå lugtgener, og at anlægget skal tilpasses den landskabskontekst, det opføres i.

Miljøvurdering

Planen er omfattet af Miljøvurderingsloven. Der er foretaget en screening af planforslagets mulige indvirkning på miljøet. På den baggrund er det vurderet, at der ikke skal laves en miljøvurdering. Det skyldes, at kommuneplanrevisionen opererer på et overordnet niveau, hvor den mest markante miljøpåvirkning er, at særlige naturområder, områder med geologiske bevaringsværdier og fredede områder friholdes for VE-anlæg. I øvrige områder beror vurderingen af VE-anlæg på en konkret vurdering. Det medfører, at den konkrete miljøpåvirkning først kan belyses i forbindelse med planlægningen for det konkret projekt.

Ansøgningsrunde

I første kvartal af 2024 blev der afholdt en ansøgningsrunde, hvor der var mulighed for at ansøge om nye VE-anlæg. Hensigten var at samle ansøgningerne, så der efter vedtagelsen af dette kommuneplantillæg kan ske en samlet prioritering af ansøgningerne sammen med de projekter, der blev sat i bero, mens temarevisionen bliver udarbejdet. For at give et vurderingsgrundlag af, hvordan udkastet til retningslinjer påvirker de afventende ansøgninger, er der foretaget en overordnet vurdering af dem. Vurderingen er vedlagt i bilag 5, hvori det fremgår, om projekterne er i overensstemmelse med retningslinjerne. Bilaget indeholder i alt 14 ansøgninger om VE-anlæg, og de fordeler sig sådan:

• 2 ansøgninger er i overensstemmelse med retningslinjerne
• 3 ansøgninger ligger delvist indenfor områder, der skal friholdes for VE-anlæg
• 9 ansøgninger ligger i områder, hvor der skal foretages en konkret vurdering af enten bevaringsværdige og større sammenhængende landskaber, økologiske forbindelser, potentielle naturområder og potentielle økologiske forbindelser eller indvindingsoplande

Ansøgningerne fremlægges igen efter vedtagelse af kommuneplantillæg for VE-anlæg, og der skal træffes politisk beslutning om hvilke projekter, der skal arbejdes videre med. Forvaltningen anbefaler, at ansøgningerne tilpasses de endeligt vedtagne retningslinjer. Projekter der delvist ligger indenfor områder, der skal friholdes fra VE-anlæg, bortfalder ikke automatisk, der er mulighed for at tilpasse dem, så dele af ansøgningerne kan realiseres.

Planlægning for Rodhøj Energipark, der er ansøgt som statslig energipark, blev også sat i bero. Denne ansøgning har dog en anden karakter end de øvrige og bliver derfor behandlet særskilt på et efterfølgende punkt på denne dagsorden.

Inddragelse i planlægningsarbejdet

Inddragelse af borgere, markedet og byrådet er sket i forskellige faser i planlægningsarbejdet.

Markedsdialog og temamøder

Markedsdialogen med VE-udviklere, Danmarks Naturfredningsforening og landboorganisationer har bidraget med viden og input til det indledende arbejde med temarevisionen.

På temamødet den 30. november 2023 var der fokus på en politisk rammesætning af temarevisionen og en indledende drøftelse af mål og konkrete udpegninger i kommuneplanen.

Den 29. februar 2024 blev der afholdt et opfølgende temamøde, hvor der var fokus på målsætninger og konkret udkast til retningslinjer. Målsætningerne og principper for udarbejdelse af retningslinjerne blev behandlet af byrådet på mødet den 25. april 2024.

Foroffentlighed

Offentligheden og udviklere inden for VE-området er inddraget i kommuneplanarbejdet ved en forudgående offentlighed (foroffentlighed), der har omhandlet de målsætninger og principper for udarbejdelse af retningslinjer, som byrådet besluttede den 25. april 2024.

I foroffentligheden indkom der fire høringssvar, som omhandlede en lang række emner. Høringssvarene kredsede blandt andet omkring placering og arealer, der skal friholdes, hensyn til bosætning, ambitionsniveau, tilpasning til landskab, sikring af natur, teknologien og borgerinddragelse. Alle høringssvar er samlet i deres fulde længde i bilag 3. Høringssvarene har bidraget til den konkrete udarbejdelse af retningslinjerne. Det fremgår af bilag 4, hvordan de indsendte høringssvar har bidraget til at udforme retningslinjerne.

Høring af planforslag

Planforslaget anbefales sendt i offentlig høring i 8 uger. Der udsendes høringsbreve til

• Deltagere fra markedsdialogen
• Borgere, virksomheder og organisationer, der har indsendt bemærkninger i foroffentligheden
• Ansøgere, der har indsendt projekter i ansøgningsrunden
• Lokalråd og landsbyrådet

Øvrige interesserede kan tilgå høringen på Rebild Kommunes hjemmeside.

Der er ikke økonomi forbundet med kommuneplantillægget. Når de konkrete projekter tilsluttes elnettet, skal VE-opstilleren indbetale til en Grøn pulje til gavn for naboer til VE-anlæg og til gavn for lokalsamfundet generelt, for eksempel til grønne tiltag, landskabelige, rekreative eller kulturelle formål. Forvaltningen forventer en politisk behandling af retningslinjer for grøn pulje inden udgangen af 2024.  

Satserne for indbetaling til Grøn pulje er på nuværende tidspunkt

• 313.000 kr. pr. MW ved landvindmøller
• 125.000 kr. pr. MW ved solcelleanlæg

Økonomiudvalget, byrådet

Forvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget overfor byrådet anbefaler, at:

• Visionsprogrammet for det kommende livs- og læringsmiljø godkendes

Beslutning fra Økonomiudvalget, 2. oktober 2024, pkt. 181:

Indstilles godkendt.

Byrådet har i marts 2023 besluttet, at der skal opføres en ny skole i den sydlige del af Støvring. Den politiske ambition er, at projektet med en ny skole også skal rumme by, kultur- og fritidsliv.

Tilblivelsen af en ny skole som et livs- og læringsmiljø strækker sig over flere år, og derfor består projektet også af flere faser. Se bilag 1. Visionsprogrammet markerer afslutningen af ”visionsfasen”, som er den første fase i realisering af livs- og læringsmiljøet. Visionsprogrammet skal være tydeligt og retningsgivende og er derfor et vigtigt dokument i det videre arbejde med livs- og læringsmiljøet. Visionsprogrammet skal sikre, at visionen for livs- og læringsmiljøet videreføres i de kommende faser, hvor projektet konkretiseres i byggeprogram, bruger- og interessentinddragelse og projektering.

I visionsfasen har der været fokus på en bred og ambitiøs inddragelse af repræsentanter for lærere, pædagoger, politikere, skoleledere, ungdomsskole, kulturskole, foreninger, erhvervsliv samt børn og unge. Der har været et stort engagement fra de mange inddragede repræsentanter, borgere, børn og unge, og visionsprogrammet afspejler derfor også i høj grad dette.

Den politisk nedsatte følgegruppe har ligeledes fulgt visionsfasen tæt, og visionsprogrammet blev den 2. september 2024 forelagt for følgegruppen. Visionsprogrammet er herefter tilrettet og fremlægges i denne sag til politisk godkendelse.

Visionsprogrammet rummer både en pædagogisk vision for skolen samt en vision for livs- og læringsmiljøet som et samlingspunkt for byen og kommunen. Se bilag 2.

Visionen for livs- og læringsmiljøet (forkortet version)

Visionen for livs-og læringsmiljøet er at skabe et dynamisk samlingspunkt for børn, unge og voksne, hvor skole, fritid og lokalsamfund smelter sammen til en levende helhed 24/7.

Den nye skole er ikke blot en skole – det er et folkets hus og byens hjerte. Støvring og hele Rebild Kommune får et nyt, levende hus, som bliver en ramme for både læring og udviklende fællesskaber og

hvor rum, fællesskaber og udvikling hænger uløseligt sammen.

Her er plads til alle, og man deles om faciliteterne, og fællesskab, sammenhængskraft og børns trivsel, læring og udvikling er kerneværdier.

I livs- og læringsmiljøet skal skoledagen give mening og inspirere til nysgerrighed. Eleverne arbejder undersøgende og projektorienteret og oplever, hvordan alt, hvad de lærer, har en klar mening og relevans.

Natur, bevægelse, kreativitet og faglig motivation går hånd i hånd, og det er et legende sted, hvor miljøer og aktiviteter inde og ude hænger naturligt sammen.

Den fulde version af visionen kan læses i visionsprogrammet. Se bilag 2.

I visionsprogrammet er det beskrevet, at livs- og læringsmiljøet først og fremmest skal fungere som skole og skolefritid, og at det samtidig også skal danne ramme om en lang række tilbud inden for blandt andet kultur- og fritidsområdet.

Visionsprogrammets elementer

Livs- og læringsmiljøet bliver en del af det nye byudviklingsområde Støvring Syd, hvor det skal fungere som katalysator for udviklingen i området og være et samlingspunkt for både lokalområdet, byen og kommunen. Det vil være placeret syd for Nibevej i et område til offentligt formål, som skal binde byen sammen. Intentionerne med Støvring Syd og ambitionerne for livs- og læringsmiljøet er samstemmende med fokus på fællesskab, natur og et godt hverdagsliv.

I visionsprogrammet beskrives livs- og læringsmiljøet med fire dimensioner:

• Undervisnings- og skolefritidsmiljø
• Natur- og madskolemiljø
• Kultur- og fritidsmiljø
• Værksteds- og inkubationsmiljø

Undervisning-og skolefritidsmiljøet er hjertet af dette miljø, hvor børn og unge indgår i undersøgende og meningsskabende undervisningsforløb i et kreativt, inkluderende og stimulerende miljø.

Natur-og madskolemiljøet understreger en praktisk og klimafokuseret dimension til læringen, og gennem madlavning og fællesspisning skabes der et stærkt fællesskab, hvor mennesker mødes og deler oplevelser over et måltid.

Kultur- og fritidsmiljøet udvider læringsmiljøet yderligere ved også at rumme lokale klubber, kulturforeninger og fritidsaktiviteter. Stedet understøtter både eksisterende foreninger og nye initiativer, der bidrager til en mangfoldig og levende lokal kultur.

Værksteds-og inkubationsmiljøet er stedet, hvor iværksætteri og innovation blomstrer. Her får entreprenante børn, unge, voksne og kreative sjæle adgang til ressourcer, faglig viden og netværk, der hjælper dem med at udvikle og realisere deres idéer.

Hverdagen i livs- og læringsmiljøet er kendetegnet ved en dynamisk, engagerende og varieret hverdag for børn, unge og voksne. De fysiske rammer skal danne grundlag og mulighed for anderledes skemaer, forskellige holdsammensætninger og mere fleksible daglige strukturer, der kan tilpasses aktuelle emner og aktiviteter.

Livs- og læringsmiljøet er ét hus og et samlet sted for både skoleliv, fritidsliv og byliv. Det betyder, at værksteder, møde- og konferencefaciliteter, køkkener, bevægelsesrum mm. kan anvendes af alle brugere af stedet og så vidt muligt hele døgnet.

Udearealerne skal opleves som en integreret del af indendørsmiljøerne, og de skal give let adgang og mulighed for at deltage i udendørs aktiviteter og fællesskaber.

Den videre proces

Med afslutningen af visionsfasen går projektet videre til næste fase, som er programfasen. Her vil livs- og læringsmiljøet blive yderligere konkretiseret, og de konkrete elementer i visionsprogrammet kan op- og nedjusteres, som projektet udvikler sig. Der arbejdes fortsat videre på at skabe stærke partnerskaber med lokalsamfundets mange aktører som f.eks. foreningsliv, institutioner og erhverv.

Ingen bemærkninger.