Regeringen og Kommunernes Landsforening (KL) indgik i 2015 en servicemålsaftale om sagsbehandlingstiderne for byggetilladelser. Servicemålene angiver den tid, som en ansøger skal forvente vil gå for at få behandlet en ansøgning om byggetilladelse i den enkelte kommune. Konkret blev der aftalt følgende servicemål for byggesager:
- 40 kalenderdage for mindre kompliceret byggeri
- 50-60 kalenderdage for mere kompliceret byggeri
Som følge af den statslige aftale om fælles servicemål for samtlige kommuner, er det ikke længere et krav, at kommunerne skal fastsætte og offentliggøre egne mål for deres sagsbehandlingstid på byggeområdet. Rebild Kommune har dog fastsat lokale servicemål. Hvis udvalget kan godkende servicemålene, vil forvaltningen i 2024 arbejde ud fra de samme servicemål som for 2023, om end disse er mere ambitiøse end i KL-aftalen. Forslag til servicemål for 2024 fremgår her nedenfor og i bilag 1. Servicemålene offentliggøres på Rebild Kommunes hjemmeside.
- 28 kalenderdage for mindre kompliceret byggeri
- 42 - 56 kalenderdage for mere kompliceret byggeri
Forvaltningen har i 2023 modtaget 780 forespørgsler og byggesager, heraf er 107 modtaget via ansøgningssystemet Byg og Miljø. Heraf er 78 sager afgjorte, mens yderligere 26 sager indkommet før 2023 også er afgjorte. I alt 104 sager, som anført i bilag 3. Dertil er 29 sager indkommet i 2023 fortsat under behandling. Antal henvendelser og byggesager for perioden 2018- 2023 kan ses i bilag 2. Det fremgår, at der har været relativt store udsving i antal sager gennem årene.
Sagsbehandlingstiden opgøres fra det tidspunkt, en ansøger har indsendt en fuldt oplyst ansøgning, og indtil kommunen har truffet afgørelse i sagen. Sagsbehandlingstiden tælles som kalenderdage, hvor ansøgers svartid på opfølgende spørgsmål fra kommunen ud over syv dage trækkes fra. I sagsbehandlingen kan der være behov for sagsbehandling hos anden myndighed, ligesom der er lovpligtige høringer, der skal gennemføres. Dette tælles med som sagsbehandlingstid.
|
Kategori
|
Opfyldelsesgrad
KL´s servicemål
|
Opfyldelsesgrad
RK´s servicemål
|
|
Simple konstruktioner, enfamiliehuse, telte og tribuner
|
82
|
72
|
|
Industri-/lager, avls-/driftsbygninger
|
67
|
67
|
|
Erhvervsbyggeri, institutioner, etageboliger, anlæg mv.
|
55
|
53
|
Erfaringen fra flere af sagerne, hvor servicemålet ikke er imødekommet, viser, at forhåndsdialogen er væsentlig for at få afklaret delelementer af sagsbehandlingen, hvor forvaltningen er afhængig af bidrag fra eksterne parter, f.eks. politiet. Se bilag 3 (Servicemålstatistik - udtræk fra Byg- og Miljøportalen).
Nye tiltag til at optimere sagsbehandlingen
Forvaltningen har de seneste år arbejdet med særlige tiltag for at optimere sagsbehandlingen af de enkelte byggesager og de administrative opgaver i forbindelse hermed. I 2024 vil forvaltningen arbejde med:
- Afdækning af muligheder i digital understøttelse af sagsbehandlingen, herunder administrative robotter og elektroniske blanketter.
- Forhåndsdialog med ansøgere på byggesager med henblik på at hjælpe ansøgningsprocessen på vej. Dette støttes af muligheden for at booke en byggesagsbehandler via hjemmesiden.
- Indledende screening af alle byggesager i forbindelse med sagsoprettelse. Dette består i, at det bliver kontrolleret, om sagen indeholder de nødvendige tegningsmaterialer og øvrige relevante dokumenter, før byggesagsbehandlingen startes op.
- Fortsat samarbejde med Business Rebild, hvor der vil være fokus på at kunne nyttiggøre de fælles kontakter og netværk.
- Opdatering af hjemmesiden med henblik på at gøre denne mere brugervenlig.
Opsummering af 2023
Forvaltning har igen i 2023 været præget af den store succes, der har været med at afsætte bygge- og erhvervsgrunde. Dette har givet travlhed og særligt på erhvervsområdet er der brugt meget tid på dialog og på at støtte ansøgere gennem sagsbehandlingen.
I år har forvaltningen fået afviklet puklen af ældre lovliggørelsessager, så der nu er truffet afgørelse i de 106 sager, som lå ved årets begyndelse.
Derudover har de nye ejendomsvurderinger udløst knap 200 henvendelser om lovliggørelser af f.eks. tilbygninger, carporte og drivhuse, idet borgerne er blevet opmærksomme på fejl i Bygnings- og Boligregistret (BBR). Det er den enkelte ejers ansvar, at oplysningerne i BBR er korrekte.
De mange lovliggørelsessager, fra de to første etaper på Høje Støvring, som forvaltningen har arbejdet med de seneste to år, er nu bragt ned på under en håndfuld, hvorved lovliggørelsessagerne ikke længere betragtes som en samlet selvstændig sag, men de resterende som øvrige individuelle lovliggørelsessager.
Udskriv
Læs højt