Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Sagsfremstilling

Udvalget orienteres tre gange årligt om ledelsesinformation på voksenhandicapområdet. Træk af ledelsesinformation er foretaget d. 17. april 2023.

Samlede antal aktive sager

Nedenstående graf viser det samlede antal aktive sager på voksenhandicapområdet. Grafen viser en stigning i antal aktive sager siden seneste træk af ledelsesinformation (dec. 2022) fra 416 til 444.

Voksenudredningsmetoden (VUM)

Voksenudredningsmetoden (VUM) er en national metode til at understøtte sagsbehandlingen på voksenhandicapområdet. Anvendelsen af VUM er et vigtigt redskab, både i forhold til at kunne vurdere behovet og relevansen af indsatsen, men også for at sikre helhedsperspektivet i sagsbehandlingen. Det er besluttet lokalt, at VUM anvendes i stort set alle sager.

Der er anvendt VUM i 83% af sagerne på voksenhandicapområdet, hvilket er et fald på 3% ift. seneste ledelsesinformation. I 17% af sagerne er VUM endnu ikke igangsat eller færdiggjort.


Handleplan

Som det fremgår af nedenstående graf, er der lavet handleplaner i 92% af de sager, hvor det er et lovkrav, at der foreligger en handleplan for borgeren. Det er et fald på 2% ift. seneste ledelsesinformation.


Opfølgninger

Der er et lokalt krav om, at de fleste af voksenhandicapsagerne skal følges op årligt. Dog er der et par undtagelser i forbindelse med cøliaki- og diabetessager (§100 sager), hvor der er opfølgning hvert 5. år. I grafen er kun medtaget de opfølgninger, hvor der er et lokalt lovkrav om opfølgning.

Der er fulgt rettidigt op i 88% af sagerne jævnfør grafen nedenfor. Det er et fald på 7% ift. seneste ledelsesinformation. Opfølgninger prioriteres efter økonomisk og faglig relevans.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Ældre-, Pleje- og Omsorgsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Resume

Udvalget orienteres tre gange årligt om ledelsesinformation på voksenhandicapområdet. Træk af ledelsesinformation er foretaget d. 17. april 2023.

Text

Ældre-, Pleje- og Omsorgsudvalget

Sagsfremstilling

Det kvalitative ledelsestilsyn for april 2023 på voksenhandicapområdet er foretaget som beskrevet i den overordnede Plan for ledelsestilsyn i CFH Myndighed (udarbejdet i juli 2018) med kontrol af 5 sager.

Det primære fokusområde i april 2023 er opfølgning og handleplaner.  

Overordnet er sagerne valgt ud fra følgende kriterier:

  • Sagsudsnittet fordeles repræsentativt fra alle rådgivere 
  • Sagsudsnittet fordeles mellem de respektive foranstaltningstyper
  • Sagsudsnittet fordeles mellem nye og løbende foranstaltninger

Det kvalitative ledelsestilsyn i voksenhandicapsager foretages ud fra Deloittes skabelon. 

På voksenhandicapområdet er der udvalgt 5 sager. Der er indsatser jf. SEL § 85 bostøtte i eget hjem, § 107 midlertidigt botilbud, Aktivitets og samværstilbud jf. SEL § 104, SEL § 85/ABL § 105 botilbud, SEL § 100 handicapkompenserende merudgift,

Opfølgning:

Der er foretaget rettidig opfølgning i alle sager bortset fra en enkelt sag, hvor sagen forsinkes pga. sygdom hos borger.

Handleplaner:

Der er aktuelle handleplaner i alle sager.

Samtlige afgørelser ligger indenfor Rebild kommunes serviceniveau.

Opmærksomhedspunkter:

I enkelte sager bør der fremadrettet være mere fokus på borgerens eget perspektiv i udredningerne.

Der er ikke tale om kritik der har betydning for borgerens retssikkerhed eller den fremadrettede sagsbehandling. 

Den enkelte sag drøftes med den ansvarlige rådgiver. Læringspunkter anvendes til samlet læring og udvikling i teamet. Punkterne vil blive taget med på førstkommende teammøde.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Ældre-, Pleje- og Omsorgsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Resume

Det kvalitative ledelsestilsyn for april 2023 på voksenhandicapområdet er foretaget som beskrevet i den overordnede Plan for ledelsestilsyn i CFH Myndighed (udarbejdet i juli 2018) med kontrol af 5 sager.

Det primære fokusområde i april 2023 er opfølgning og handleplaner.  

Text

Ældre-, Pleje- og Omsorgsudvalget

Monsido - statistik

Cookieinformation