Hvert år offentliggør Social- og Ældreministeriet kommunefordelt Danmarkskort over omgørelsesprocenter i Ankestyrelsens klagesager vedr. serviceloven. Danmarkskortet kan ses i digital udgave på Social og Ældreministeriets hjemmeside eller i det vedhæftede bilag.

Når en borger klager over en kommunal afgørelse på socialområdet, er det Ankestyrelsen, der behandler klagen efter kommunens revurdering. Omgørelsesprocenten viser andelen af realitetsbehandlede klagesager i Ankestyrelsen, som ændres, ophæves eller hjemvises. Omgørelsesprocenten viser dermed, hvorvidt de borgere der klager til Ankestyrelsen, enten har ret i deres klage, eller om sagen hjemvises til genvurdering i kommunen.

Der anvendes tre begreber, når Ankestyrelsen udregner omgørelsesprocenter:

• Stadfæstelse: Styrelsen er enig i afgørelsen. Der sker ingen ændringer i afgørelsen.
• Hjemvisning: Hvis der for eksempel mangler oplysninger i en sag, og styrelsen ikke selv kan indhente dem, sender styrelsen sagen tilbage til myndigheden. Det hedder at hjemvise en sag og betyder, at myndigheden skal genoptage sagen, og afgøre den på ny.
• Ændring/Ophævelse: Styrelsen er helt eller delvist uenig i afgørelsen og ændrer/ophæver den.

Når en afgørelse hjemvises, ændres eller ophæves, kaldes det, at kommunens afgørelse bliver omgjort. Det hedder det, selvom en hjemvisning ikke nødvendigvis betyder, at afgørelsen bliver ændret. Omgørelsesprocenten er derfor andelen af sager, der bliver omgjort (hjemvist, ændret eller ophævet) af Ankestyrelsen.

Når Ankestyrelsen træffer flere afgørelser i samme sag, kategoriseres sagen statistisk efter den mest vidtgående afgørelse. Det betyder, at hvis Ankestyrelsen i samme sag forholder sig til fire påklagede afgørelser, hvoraf de tre stadfæstes og den ene hjemvises til fornyet behandling, så kategoriseres den samlede sag som en hjemvisning, da denne afgørelse vurderes mest vidtrækkende. Se desuden bilag med beskrivelse af Ankestyrelsens kategorisering af afgørelser.

Som en del af "Danmarkskortet" indgår også kommunernes samlede antal ydelser under serviceloven fra foregående år (data trukket fra Danmarks Statistik). Selvom disse data er fra året før Danmarkskortets øvrige data, kan dette give et billede af, hvor stor en andel af de ydelser Rebild Kommune leverer under serviceloven, der er omgjort af Ankestyrelsen. Denne sammenligning ses yderst til højre i skemaet nedenfor, hvoraf det estimeres at 1,5 % af Rebild Kommunes afgørelser på hele servicelovområdet omgøres i Ankestyrelsen i 2022. Når man ser på, hvor stor en andel af det samlede antal afgørelser der af Ankestyrelsen er ændret eller ophævet, er dette kun 3 ud af 1230 afgørelser - svarende til 0,24%.

For Rebild Kommune fordeler omgørelsesprocent sig således i forhold til landsgennemsnittet i 2022:

På hele socialområdet har Ankestyrelsen omgjort 18 ud af 40 afgørelser, der fordeler sig med én klage på voksenhandicapområdet, otte klager på børnehandicapområdet og ni klager på de områder i Serviceloven, der primært relaterer sig til Børne- og Familieområdet.

På Børne - og familieområdet er der i Rebild Kommune en omgørelsesprocent på 45% (18 ud af 40 afgørelser), på børnehandicap og voksenhandicap området er der en omgørelsesprocent på henholdsvis 53 % (8 af 15) og 25 % (1 af 4). På voksenhandicapområdet er sagsgrundlaget dog begrænset, og en enkelt hjemvisning eller ændring kan dermed betyde at omgørelsesprocenten ændres markant hvor én ud af fire afgørelser er omgjort, hvilket giver en omgørelsesprocent på 25.

Juridisk handlingsplan

Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til, om omgørelsesprocenterne betyder, at der er et behov for at udarbejde en handlingsplan til styrkelse af sagsbehandlingen. Ankestyrelsen skal orienteres, hvis det besluttes ikke at udarbejde en handlingsplan.

Omgørelsesprocenten kan ikke bruges til at udtale sig om den generelle kvalitet i kommunens sagsbehandling. Det estimeres, at højst 3% af Rebild kommunes afgørelser på det sociale område påklages til Ankestyrelsen. Estimat er gjort ud fra 1230 ydelser i 2021 i Rebild kommune på de pågældende paragraffer.

Med dette forbehold peger en omgørelsesprocent på det samlede socialområde på 45 % i Rebild kommune på et behov for et eftersyn af sagsbehandlingen, når man sammenligner med landsgennemsnittet på 37,5 %.

Fordelt på områder skiller voksenhandicapområdet sig positivt ud med en omgørelsesprocent på 25% over for landsgennemsnittet på 38,9%. 1 ud af 4 påklagede sager er blevet hjemvist. Omgørelsesprocenten på børnehandicapområdet er 53% i Rebild kommune mod landsgennemsnittet på 48,8%, og det peger på, at der skal være et større fokus på dette område, særligt afgørelser om merudgifter. 8 ud af 15 afgørelser er omgjorte. 5 ud af 7 afgørelser om merudgifter til børn er hjemviste, hvorimod 4 ud af 5 afgørelser om tabt arbejdsfortjeneste som noget positivt blev stadfæstet.

De resterende 21 påklagede sager ligger inden for det øvrige sociale område. Omgørelsesprocenten er 42,8%. Der er ofte tale om 1 afgørelse inden for en paragraf, hvorfor der ikke kan udledes noget om de enkelte områder. Som noget positivt kan nævnes af 4 ud af 5 afgørelser om hjælpemidler er stadfæstet. 3 ud af 3 afgørelser om foranstaltninger til udsatte børn og unge er også stadfæstede.

Forvaltningen har foretaget en juridisk kvalitativ vurdering og gennemgået de 18 omgjorte sager på tværs af områder og anbefaler at have fokus på følgende:

• Et særligt fokus på merudgifter ved forsørgelsen af børn med funktionsnedsættelse
• På tværs af de enkelte lovområder et fokus på:

1. Oplysningsfasen: hvornår er en sag tilstrækkeligt oplyst til at kunne træffe afgørelse. Rebild kommune har fået 89% af sagerne hjemvist til fornyet afgørelse i 2022, fordi sagerne ikke har været tilstrækkeligt oplyste.
2. Regelanvendelsen: opmærksomhed på kriterierne for hjælp i loven, som skal styre, hvilke oplysninger, der indhentes. De samme kriterier skal indgå i afgørelsens begrundelse. Dermed sikres tilstrækkelig oplysning, og en omhyggelig begrundelse medvirker til at sikre og eftertjekke, at den forudgående sagsoplysning har været tilstrækkelig.
3. En helhedsvurdering når der ansøges om hjælp:
   kan der gives hjælp efter andre bestemmelser, end det der er ansøgt om - vejledning til borger herom. Søjlerne mellem centrene kan være en udfordring. Der er pligt til helhedsvurdering på det sociale område.
4. Anvendelsen af serviceniveauer må ikke sætte det lovpligtige skøn til side. Der skal foretages en konkret og individuel vurdering. Fx ved udmåling af hjemmehjælp og socialpædagogisk støtte.

Handlingsplanen kan være:

• Et ledelsesmæssigt fokus på, at centrene samarbejder med hinanden, og at dette formidles og omsættes til sagsbehandlerniveau, så man koordinerer på tværs af centre førend afgørelse træffes.
• Kompetenceudvikling, fx kurser, herunder korte interne undervisningsforløb, fx med udgangspunkt i de lovguides, som kommunen har til rådighed gennem Schultz kommunekoncept. Det kan være både de formelle sagsbehandlingsregler, som sagsoplysning, partshøring og begrundelse og den materielle regelanvendelse, som fx vurderingen af, om en borger tilhører personkredsen for hjælp.
• At sikre administrationsgrundlaget, dvs. de vejledende retningslinjer for omfanget af hjælp, udformes, så der altid lægges op til individuelt skøn.
• Der er udarbejdet en juridisk gennemgang på sagsniveau, og det foreslås, at der foretages en gennemgang med de berørte afdelinger og en drøftelse af læringspunkter.

Forvaltningen indstiller, at Ældre-, Pleje- og Omsorgsudvalget, Børne- og Familieudvalget samt over for Byrådet anbefaler, at orienteringen tages til efterretning, og den juridiske handleplan godkendes. Beslutning fra Ældre-, Pleje- og Omsorgsudvalget, 14. november 2023, pkt. 97:

Indstilles godkendt.

Beslutning fra Børne- og Familieudvalget, 15. november 2023, pkt. 136:

Taget til efterretning og anbefales til Byrådets godkendelse.

Lars Hørsman deltog ikke i behandlingen af sagen.

Ældre-, Pleje- og Omsorgsudvalget, Børne- og Familieudvalget, Byrådet

Realisering af 2. etape af byggemodningen på Kildebakken er udsat som følge af anlægsstoppet besluttet på byrådsmødet den 25. maj 2023 jf. punkt 64. Byggemodning af arealet er ikke med i Budget 2024. Der er på nuværende tidspunkt ikke afsat midler til byggemodningen eller lavet en plan for, hvornår projektet forventes udført.

Forslag til lokalplan nr. 3.7 T1 har været fremlagt i offentlig høring 4 uger. Lokalplanområdet er beliggende på Kildebakken i den nordøstlige del af Ravnkilde. Et oversigtskort over planområdet kan ses i bilag 1.

Forslag til lokalplan nr. 3.7 T1 fremgår af bilag 2. Forslaget kan også tilgås digitalt her.

Lokalplanen giver mulighed for, at der udover åben-lav boligbebyggelse også kan opføres tæt-lav boligbebyggelse. Formålet med lokalplanen er udvide anvendelsen, så der inden for en del af området kan opføres rækkehuse, klyngehuse og dobbelthuse. Hensigten er at fremme bosætningen i Ravnkilde ved at give mulighed for udvikling af mindre boligtyper.

I høringsperioden er der ikke indkommet høringssvar.

Forvaltningen indstiller, at lokalplan 3.7 T1 vedtages endeligt.

Redaktionelle ændringer:

Forvaltningen anbefaler, at denne bemyndiges til at foretage redaktionelle ændringer i planen. Redaktionelle ændringer vil kun omfatte rettelser af stavefejl eller sproglig karakter, som ikke har betydning for indhold og kontekst.

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler

at forvaltningen bemyndiges til at foretage redaktionelle ændringer i planen i form af sproglige rettelser og stavefejl uden betydning for indholdet

at forslag til lokalplan nr. 3.7 T1 vedtages endeligt.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 14. november 2023, pkt. 181:

Anbefales godkendt.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 22. november 2023, pkt. 207:

Økonomiudvalget anbefaler, at indstillingen godkendes.

Jeppe Ugilt Hansen deltog ikke i behandlingen af sagen.

Teknik- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget, byrådet 

Udvikling af mindre boformer i Ravnkilde vil kunne bidrage til social bæredygtighed, fordi forskellige boligtyper- og størrelser giver beboerne mulighed for at blive boende i byen igennem forskellige livsfaser. Herved bevares de sociale netværk, hvilket er en fordel for den sociale sammenhængskraft.

Udvikling af og adgang til grønne områder som det fælles friareal centralt placeret i boligområdet bidrager positivt til omgivelserne og miljømæssig bæredygtighed.