Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Sagsfremstilling

Demensstrategien sætter pejlemærkerne for demensområdet og er med til at skabe rammerne for, hvilke tilbud borgere med demens og deres pårørende kan få i Rebild Kommune.


Formålet med demensstrategien er at løfte og støtte borgere med demens og deres pårørende, så der opleves sammenhæng i indsatser og i tilbuddene samt mulighed for et aktivt, trygt og værdigt liv.


Visionen for demensområdet i Rebild Kommune er, at: Vi er fælles om demens - ingen skal være alene med demens.


I Rebild Kommune mødes borgere med demens og deres pårørende med forståelse for deres situation, ønsker og behov, og demensstrategien skal være med til at sikre den bedste mulige faglighed og udvikling i tilbuddene til borgere med demens og deres pårørende herunder udviklingen af forebyggende indsatser.


En sammenskabende proces


Udarbejdelsen af den nye demensstrategi er sket i en inddragende proces, hvor interne og eksterne interessenter har deltaget på temamøde og bidraget med input til, hvilke indsatser og fokusområder, der vægtes i strategien og i det videre arbejde. På den vis sikres de bedste forudsætninger for et ejerskab til den kommende strategi samtidig med, at de interne og eksterne interessenter er med til at kvalificere indsatserne og sikre bredde og dybde i strategien, så den favner væsentlige aspekter, som fokus skal rettes på i det fortsatte arbejde inden for demensområdet i Rebild Kommune og i samarbejde med lokalsamfundet.


Fokusområder og temaer


I demensstrategien belyses målgruppen, indsatser og de fysiske rammer. De nye indsatser, der bliver beskrevet i demensstrategien, har særligt fokus på fire områder:


  • Udviklingen i borgere med demens og det faglige niveau i vores tilbud - den røde tråd i organisationen, i hjemmeplejen, på dagcentre og på ældrecentrene
  • Udvikling af tilbud til støtte af pårørende
  • Udvikling af forebyggende indsatser til borgere med demens herunder fysiske og kognitive træningstilbud
  • Det fremtidige behov for specialiserede tilbud i kommunen og placering af demensboliger, aflastnings- og afklaringspladser samt dagcentre.


I demensstrategien arbejdes der med tre temaer, som er et resultat af den sammenskabende proces. De tre temaer er:


  • Den røde tråd - sammenhængende forløb. Temaet rummer flere delementer, som udgør forskellige aspekter af en helhedsorienteret indsats.
  • Forebyggelse. Temaet rummer såvel den fysiske træning som den kognitive træning og det at være en del af et fællesskab, hvor glæde og sociale relationer er med til at give livskvalitet til den enkelte.
  • Tilbud til pårørende. Når ens nærmeste bliver ramt af demens, ændrer livet for den pårørende sig også, og der vil blive behov for viden om sygdommen og dens forløb samt mulighed for aflastning af den pårørende mm.


Med afsæt i dette belyses, hvilke indsatser der skal arbejdes videre med fremadrettet.


Udkast til Rebild Kommunes kommende demensstrategi er vedhæftet som bilag på sagen og udgør høringsmaterialet.


Høring


Det anbefales, at den nye demensstrategi sendes i høring ved Ældrerådet og Sektor MED Pleje og Omsorg samt, at høringsfristen fastsættes til d. 30. marts 2023 kl. 8.00.

Efter høringsperioden vil forvaltningen udarbejde en oversigt med de indkomne høringssvar samt indarbejde disse i strategien, inden demensstrategien behandles politisk med henblik på godkendelse.



Supplerende sagsfremstilling til mødet d. 9. maj 2023


Udkast til den nye demensstrategi har nu været i høring ved Ældrerådet og Sektor MED Pleje og Omsorg. Høringssvarene er vedhæftet som bilag på sagen. Det samme er en kommenteret oversigt med høringssvarene, hvori forvaltningens bemærkninger til høringssvarene noteret. Høringssvarene giver ikke anledning til ændringer i demensstrategien - men gør opmærksom på relevante fokusområder og udfordringer så som rekrutteringsudfordringer og boligkapacitet i forhold til borgere med demens. Forvaltningen er opmærksom på rekrutteringsudfordringen, og der er igangsat rekrutterings- og fastholdelsestiltag i Center Pleje og Omsorg. Det vurderes for nuværende, at der er kapacitet i Rebild Kommune til at rumme borgere med demens. Forvaltningen følger udviklingen under udfoldelsen af moderniseringsplanen og vil agere i forhold til et potentielt øget behov for pladser.


Demensstrategien er vedhæftet som bilag på sagen til godkendelse og efterfølgende implementering af de nye tiltag og indsatser.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Ældre-, Pleje- og Omsorgsudvalget godkender den nye demensstrategi.

Beslutning fra Ældre-, Pleje- og Omsorgsudvalget, 14. marts 2023, pkt. 30:

Godkendt.Maybritt Toft Pedersen deltog ikke i behandlingen af sagen.

Resume

Ældre-, Pleje- og Omsorgsudvalget godkendte d. 6. juni 2022 kommissoriet for den kommende demensstrategi i Rebild Kommune. Der har i efteråret været en inddragende proces, hvor interne og eksterne interessenter har bidraget til indholdet i den nye demensstrategi. Udkast til demensstrategien har været sendt i høring ved Ældrerådet og Sektor MED Pleje og Omsorg. Demensstrategien indstilles til godkendelse.

Text

Ældre-, Pleje- og Omsorgsudvalget

Sagsfremstilling

Sagsfremstilling fra Ældre-, Pleje- og Omsorgsudvalget, 14. marts 2023, pkt. 26:


På baggrund af Ældre-, Pleje- og Omsorgsudvalgets behandling af første opfølgning på budget 2023 (pkt. 16) samt udvalgets temadrøftelse af budget 2024 (pkt. 17) ved møde d. 7. februar 2023, har forvaltningen arbejdet videre med materialet.


Udvalget får en præsentation af materialet på mødet og kan genoptage drøftelserne.


Indstilling:


Forvaltningen indstiller, at Ældre-, Pleje- og Omsorgsudvalget genoptager drøftelserne jf. møde d. 7. februar 2023.


Beslutning fra Ældre-, Pleje- og Omsorgsudvalget, 14. marts 2023, pkt. 26:

Ældre-, Pleje- og Omsorgsudvalget besluttede, at der med henblik på at opnå budgetoverholdelse i 2023 og 2024 skal arbejdes videre med yderligere implementering af Indsatstrappen. Muligheden for evt. ændringer af det politisk vedtagne serviceniveau indgår i det videre arbejde.Forvaltningen udarbejder notat om mulighederne for tilpasninger i moderniseringsplanen og på plejeboligområdet i øvrigt alene i 2023.Forvaltningens udarbejdede notater, som blev præsenteret på udvalgsmødet, vedlægges referatet. Udvalget har arbejdet med en fælles vision for arbejdet med området i byrådsperioden. Visionen er vedlagt referatet og indgår som grundlag det videre arbejder med bl.a. budget 2024.Emnet drøftes på dialogmødet med Ældrerådet på kommende udvalgsmøde.Maybritt Toft Pedersen deltog ikke i behandlingen af sagen.


Supplerende sagsfremstilling til Ældre-, Pleje- og Omsorgsudvalget, 11. april 2023, pkt. 38:

Udvalget kan fortsætte drøftelse vedr. budgetoverholdelse og eventuelle tilpasninger.

Forvaltningen præsenterer på mødet materiale vedrørende plejeboligområdet.

Indstilling:

Forvaltningen indstiller, at Ældre-, Pleje- og Omsorgsudvalget fortsætter drøftelserne fra møde d. 14. marts. Beslutning fra Ældre-, Pleje- og Omsorgsudvalget, 11. april 2023, pkt. 38:

Ældre-, Pleje- og Omsorgsudvalget drøftede status på arbejdet. Forvaltningen udarbejder til det kommende udvalgsmøde supplerende materiale om plejeboligområdet.Ældrerådets input inddrages i det fortsatte arbejde.Thøger Elmelund Kristensen deltog ikke i behandlingen af sagen.


Supplerende sagsfremstilling til Ældre-, Pleje- og Omsorgsudvalget, 9. maj 2023

Forvaltningen har arbejdet videre med udarbejdelse af udkast til materiale, som opfølgning på drøftelserne på udvalgsmødet den 11. april. Udvalget kan på baggrund af det supplerende materiale, som præsenteres på udvalgsmødet, fortsætte den videre drøftelse af tilpasninger.

I det omfang beslutninger kræver ændringer af kvalitetsstandarder, som skal i høring og efterfølgende godkendes i Byrådet, vil forvaltningen udarbejde udkast til disse, som kan behandles på mødet.


Som opfølgning på det seneste dialogmøde mellem Ældre-, Pleje- og Omsorgsudvalget og Ældrerådet, har Ældrerådet på sit seneste møde drøftet Ældre-, Pleje- og Omsorgsudvalgets arbejde med at skabe balance i budgettet for 2023 og 2024. Som aftalt på dialogmødet viderebringes resultatet af Ældrerådets drøftelser til udvalget. Ældrerådet besluttede at opfordre til, at der skal være fokus på de allersvageste borgere ved evt. servicereduktioner.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Ældre-, Pleje- og Omsorgsudvalget fortsætter drøftelserne fra møde d. 11. april 2023.

Resume

På baggrund af det præsenterede materiale og drøftelse på udvalgsmøde d. 14. marts (pkt. 26) og på udvalgsmøde d. 11. april (pkt. 38) kan udvalget fortsætte en drøftelse af emnet.

Text

Ældre-, Pleje- og Omsorgsudvalget

Monsido - statistik

Cookieinformation