Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

""

Naturrødder - mænd i naturen

Naturrødder er et naturtræningshold med blandt andet socialt samvær og fysisk aktivitet for mænd, der har, eller har haft kræft.

Det hele finder sted i naturen. Her starter vi typisk med at være fysisk aktive, bl.a. i form af cirkeltræning/styrketræning, gåture eller forskellige typer skovarbejde i samarbejde med Naturstyrelsen. Herefter runder vi gerne af med en kop kaffe ved bålet, hvor der altid er tid til en god snak. 
Kan du bruge et godt fællesskab kombineret med frisk luft og oplevelser i naturen, så kom og vær med!

Vi tager løbende i mod nye "rødder" på holdet, og du behøver ingen henvisning. Den eneste betingelse for at deltage er, at du har eller har haft kræft.

Hvornår?

Vi mødes hver torsdag eftermiddag fra kl. 15.00-17.00, og vi bestræber os på at være ude året rundt – men der er et lokale til rådighed, hvis vejret bliver for slemt.

Hvor?

Stedet varierer mellem:

I vinter halvåret naturskolens lokaler på Møldrupvej 22, 9520 Skørping, ved Den Jyske Skovhave. Parkering umiddelbart efter den røde port.

I sommer halvåret Vedsted Skovhus, tæt på Røverknolden, Himmerlandsvej 83, 9520 Skørping. Parkering ved indgangen til naturlegepladsen.

Der er toiletfaciliteter begge steder.

Tilbuddet er gratis

Kontakt os for yderligere information om holdet.

Hvem møder du...

Mads Nielsen

Mads Andreas Nielsen

Fysioterapeut

Mail: madn@rebild.dk

Tlf. 9988 8846

Monsido - statistik

Cookieinformation