På Børne- og Familieudvalgsmødet den 6. marts 2024 (pkt. 30) blev det besluttet, at ‘udvalget på hvert udvalgsmøde fremover ønsker at få en løbende statusopfølgning på implementering af de forskellige punkter fra budget 2024 på Børne- og Familieudvalgets område’. Den politiske Vision 2030 sætter retningen for udviklingen af skole- og dagtilbudsområdet i kommunen, og er udmøntet i vedlagte processkitse, der fungerer som en overordnet ramme for implementering og opfølgning på arbejdet med Vision 2030 (bilag 1).
På Børne- og Familieudvalgsmødet den 5. november 2024 ytrede udvalget et ønske om, at fremtidige statussager formuleres kort som afsæt for mundtlig orientering.
Udvikling af praksis på almenområdet:
- Kvalitets- og udviklingssamtaler på dagtilbudsområdet.
Samtalerne i efteråret har et fælles fokus på ‘Udviklende fællesskaber’ med reference til Vision 2030 og Mål og retning under velfærdsaftalen.
- Skoleudviklingssamtaler (Mini SUS i efteråret).
Opfølgende samtaler på skolerne med formålet at fastholde fokus på udviklingstematikker. Efterårets samtaler har givet viden om og sparring ift., hvordan der arbejdes med Vision 2030.
- Pædagogisk Udviklingsforum (PUF)
PUF har på efterårets møder fokus på at kvalificere indsats- og udviklingsområder i relation til Vision 2030, herunder brug af midler, som tilføres området.
- PPR’s udviklingsstrategi
Der arbejdes fortsat med den nye udviklingsstrategi, som snarligt forventes klar.
- Den Mangfoldige Folkeskole 2.0
De nordjyske kommuner arbejder på en fælles videreudvikling af projektet Den Mangfoldige Folkeskole. Ambitionen med version 2.0 er fortsat at kunne understøtte udvikling af almenområdet på skolerne og udvide projektet med inddragelse af dagtilbud, PPR og Center Familie og Handicap.
- Folkeskolens kvalitetsprogram
Af de 33 initiativer i programmet er der pt. øget fokus på; Juniormesterlærer, skolens timebank, styrket indsats for de mest udfordrede elever, valgfag og afskaffelse af projektopgaven.
Fælleselevrådets mærkesag for 2024-2025 er Fællesskaber på tværs af skoler. Elevrådene på skolerne inddrages i arbejdet.
Strukturændringer:
På baggrund af Børne- og Familieudvalgets beslutning på mødet d. 12. juni (pkt. 59) er det nu endeligt, at Børnehaven Valhalla i Blenstrup lukker pr. 30. november 2024.
Økonomi:
Jf. Budgetaftale 2025-2028 består udviklingen af skoler og dagtilbud af en omprioritering og investering i almenområdet, så flere børn/elever kan inkluderes i det almene fællesskab. Investeringen skal intensivere og fremrykke gennemførelsen af ‘Udviklingsplanen for skoler og dagtilbud 2030. Der afsættes 5 mio. kr. ekstra til skoleområdet fordelt med 3 og 2 mio. kr. i hhv. 2025 og 2026, som kan bidrage til kvalificering af de professionelles samarbejde om børn/elever, både når de er alene, og når flere er sammen om opgaven. Målet er at skabe udviklende fællesskaber.
De ekstra penge skal ses i sammenhæng med, at der i sidste års budget blev afsat ¼ af provenuet fra skattestigningen til en styrkelse af skoleområdet. Den ekstra tildeling fra skattestigningen udgør 1,8 mio. kr. i 2025 stigende til 8,3 mio. kr. i 2028. Hertil kommer, at aftaleparterne i sidste års budgetaftale var enige om at nytænke de 10 mio. kr. afsat til indskolingsmodellen, så kompetencer og ressourcer bruges til en tidlig forebyggende indsats, og at halvdelen af de frigjorte midler ved strukturændring skulle forblive på skoleområdet.
I den nye tildelingsmodel for skolerne er både de frigjorte midler ved strukturændringen og nytænkningen af indskolingsmodellen indtænkt. Med den nye tiidelingsmodel var der særligt fokus på, at der skulle være en tre-deling af økonomi, sådan at den både skulle sikre lokale løsninger, fælles muligheder og central facilitering. Derudover er modellen udarbejdet med afsæt i en præmis om, at modellen, skulle give større forudsigelighed og at den ikke skulle være definerende for pædagogisk praksis, men skulle give frihedsgrader lokalt og i netværk. (Sag nr. 15. d. 7. februar 2024).
Skolerne har på forskelligvis nytænkt deres anvendelse af indskolingsmodellen og i statussag nr. 79. fra d. 4. september 2024 blev indsatserne præsenteret i bilag 2.
Uddrag fra bilaget, som særligt omhandler ressourcerne fra den tidligere indskolingsmodel:
Bavnebakkeskolen - Den tidligere indskolingsmodel er prioriteret således, at midlerne er fastholdt til skolepædagoger i indskolingen, men der er lavet en mobil struktur, hvormed der meget hurtigt kan overføres flere voksne til særligt udsatte klasser på en årgang i indskolingen.
Haverslev skole - Haverslev Skole anvender i dag flere pædagogtimer i indskolingen end den tidligere indskolingsmodel lagde op til, da der er stort behov for tovoksen-timer i forbindelse med skolestarten.
Karensmindeskolen - Midlerne fra den tidligere indskolingsmodel bliver fortsat prioriteret til pædagoger i indskolingen.
Kilden - er en del af midlerne fra den tidligere indskolingsmodel prioriteret til etablering af en struktur omkring børnehaveklasserne, hvor hele årgangen er samlet frem til uge 43, hvorefter eleverne opdeles kvalificeret i to klasser. Der er tilmed fire børnehaveklasseledere til årgangen, som sammen løser opgaven på tværs af skole og skolefritidsordning, hvilket skaber kontinuitet gennem hele dagen for eleverne.
Skørping skole - Midlerne fra den tidligere indskolingsmodel prioriteres fortsat til støtte i indskolingen.
Sortebakkeskolen - Midlerne fra den tidligere indskolingsmodel fordeles i højere grad efter klassernes behov, som løbende vurderes med henblik på tilpasning og justering.
Suldrup skole - I indskolingen er klasserne store, og derfor har man prioriteret at fortsætte med en pædagog i hver klasse.
Øster Hornum Børneunivers - Der er en del tolærer-lektioner, og der arbejdes med fokus på rollefordeling og afstemning, når der er flere fagpersoner i undervisningen. Børneuniverset prioriterer og justerer skolepædagogerne i indskolingen efter behov, og det prioriteres, at de kendte skolepædagoger anvendes i stedet for vikarer, da det giver ro og genkendelighed.
Udskriv
Læs højt