Beskæftigelsesudvalget, Byrådet

Forvaltningen indstiller, at Beskæftigelsesudvalget overfor Byrådet anbefaler følgende måltal for 2026:

• Søgning til erhvervsuddannelserne: 30%
• Søgning til gymnasieuddannelserne: 66%

Beslutning fra Beskæftigelsesudvalget, 6. maj 2025, pkt. 33:

Anbefales til Byrådets godkendelse.

Maybritt Toft Pedersen deltog ikke i behandlingen af sagen.

Målsætningen i Erhvervsuddannelsesreformens mål 1 er, at ”Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse." Den politiske ambition var, at mindst 25% skulle vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse i 2020, og at andelen i 2025 skulle være min. 30 %. Målet omhandler alene søgningen direkte fra grundskolen og dermed ikke alle unge, der søger ind på erhvervsuddannelserne. Kommunalbestyrelsen skal hvert år opgøre søgeresultaterne og sætte måltal for søgning til både erhvervsuddannelserne og gymnasieuddannelserne i det kommende år.

I 2025 var målet for søgning til ungdomsuddannelserne henholdsvis 66% til gymnasieuddannelserne og 30% til erhvervsuddannelserne.

I år har 24,4% i Rebild Kommune søgt ind på en erhvervsuddannelse, og målet på 30 % er dermed ikke opnået. Det er forsat ambitionen at arbejde videre mod, at 30% af eleverne vælger en erhvervsuddannelse, selvom der fra 2024 til 2025 er sket et fald på 4,9 procentpoint. Til sammenligning kan det nævnes, at det på landsplan kun er 20,0% af de unge, der har søgt en erhvervsuddannelse i 2025.

Målet i 2025 var, at 66% af de unge i Rebild Kommune skulle søge gymnasieuddannelserne. Tallene viser, at målsætningen for 2025 er nået, da hele 69,5% har søgt, hvilket svarer til en stigning på 3,1 procentpoint for søgningen til gymnasieuddannelserne i 2025. Til sammenligning kan nævnes at 72,6% af de unge på landsplan har søgt en gymnasieuddannelse.

Lidt flere unge end forventet i Rebild Kommune er at finde i gruppen øvrige. Målet var 4%, men gruppen er i 2025 vokset til 6,1% mod 4,3% i 2024. Gruppen øvrige dækker over Forberedende grunduddannelse (FGU), Særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU), udlandsophold, højskole, arbejde eller andet. Til sammenligning er landsgennemsnittet 7,3% for søgningen til FGU og øvrige.

Tabellen nedenfor viser udviklingen i søgetallene for elever i 9+10 klasse med bopæl i Rebild kommune.

Forvaltningen foreslår, at måltallet for unges søgning til erhvervsuddannelserne, direkte fra grundskolen, i 2026 sættes til 30 % og dermed fortsat følger målet i erhvervsuddannelsesreformen, selvom det ikke længere er et formelt mål.

Målet for andelen, der søger gymnasieuddannelserne, sættes til 66% i 2026. Det betyder, at der positivt arbejdes mod, at andelen af unge der fortsætter under FGU og øvrige, ikke overstiger 4%.

Det betyder, at det samlede mål er, at 96% af de unge, direkte fra grundskolen, skal søge ind på enten en erhvervsuddannelse eller en gymnasieuddannelse i 2026 mod 93.9 i 2025.

Nedenstående tabeller viser de unges uddannelsesvalg i 2025 fra efter henholdsvis 9 og 10 klasse. Tallene indikerer, at eleverne i 9. klasse i større omfang vælger en erhvervsuddannelse end elever fra 10 klasse. Flere fra 10. klasse vælger gymnasieuddannelserne frem for erhvervsuddannelserne. Tallene for elever i gruppen ”øvrige” er steget både for 9. og 10. klasse, men betydeligt for eleverne fra 9. klasse.

Ingen økonomiske eller bevillingsmæssige konsekvenser.

Ældre-, Pleje- og Omsorgsudvalget, Byrådet

Forvaltningen indstiller, at Ældre-, Pleje- og Omsorgsudvalget over for byrådet anbefaler, at afrapporteringen på Social- og Boligstyrelsens centrale udmelding vedr. gravide med skadeligt rusmiddelbrug godkendes.

Beslutning fra Ældre-, Pleje- og Omsorgsudvalget, 6. maj 2025, pkt. 42:

Indstilles godkendt.

Sandie Jellesen deltog ikke i behandlingen af sagen.

Den centrale udmelding fra Social- og Boligstyrelsen
Social- og Boligstyrelsen har med lov om social service § 13 b, stk. 2 og 3 kompetence til at udmelde målgrupper og særlige indsatser til kommunalbestyrelserne, hvis Social- og Boligstyrelsen vurderer, at der er behov herfor.

I 2019 bad styrelsen via en central udmelding i første omgang kommunerne (i regi af de fem KKR-områder) om at forholde sig til målgruppen af udsatte gravide kvinder med et skadeligt rusmiddelbrug og behov for døgnbehandlingsindsatser. Kommunerne meldte bl.a. tilbage til styrelsen at grundet styrelsens definition af, at målgruppen skulle have behov for døgnbehandlingsindsatser, så havde kommunerne kendskab til meget få kvinder i målgruppen.

I 2022 bad styrelsen igen kommunerne om en opdateret beskrivelse af aktuelle indsatser og forslag til fremadrettede indsatsmodeller til målgruppen. Kommunerne svarede her bl.a., at kvinder i målgruppen altid tilbydes en helhedsorienteret, tværfaglig og individuel indsats.

Styrelsen har i maj 2024 udsendt en fornyet behandling af den centrale udmelding om døgnbehandlingsindsats til udsatte gravide med et skadeligt rusmiddelbrug. Her blev kommunerne bedt om at koordinere og konkretisere et løsningsforslag mht. tilbudsstrukturen til målgruppen i den enkelte region. Det blev vurderet, at der skulle udarbejdes en afrapportering på tværs af alle 98 kommuner, da opgaven med etablering af en døgnbehandlingsindsats til målgruppen, ikke hører til i kommunalt regi.

Til udarbejdelsen af en samlet og koordineret besvarelse fra kommunerne har der på tværs af de fem KKR-områder derfor været nedsat en administrativ styregruppe og arbejdsgruppe. Styregruppen bag den fælleskommunale afrapportering er enige om, at målgruppen af udsatte gravide med rusmiddelbrug er en sårbar gruppe, der har brug for specialiseret hjælp. Afrapporteringen behandles i de fem KKR-områder i april 2025 og er herefter sendt til behandling i kommunerne.

Afrapporteringen skal sendes til Social- og Boligstyrelsen senest den 31. maj 2025.

Afrapportering som besvarelse af den fornyede behandling
Hovedkonklusionerne i afrapporteringen er, at ekspertisen til håndtering af denne specifikke målgruppe findes i de regionale Familieambulatorier. På den baggrund foreslås det i afrapporteringen, at opgaven med etablering og drift af døgnbehandlingstilbud til målgruppen bør placeres i regionerne i tilknytning til Familieambulatorierne og med fuld statslig finansiering.

Styregruppen vurderer, at målgruppen af gravide med et skadeligt rusmiddelbrug med behov for døgnbehandlingsindsats primært hører til på sundhedsområdet grundet behovet for faglighed og kendskab til hhv. graviditetsområdet og håndtering af de skadelige sundhedseffekter ved indtag af rusmidler. Det er i Familieambulatorierne, at målgruppen vil kunne modtage en højt specialiseret, tværfaglig og individuel indsats.

Styregruppen anerkender i afrapporteringen, at målgruppen findes, men at den er meget begrænset i en kommunal kontekst. I tillæg hertil ligger kommunernes primære faglighed i forhold til målgruppen i at sikre misbrugsbehandling, samt støtte op om en helhedsorienteret og højt faglig sundhedsindsats i samarbejde med Familieambulatorierne.

Fokus i afrapporteringen er dermed at understrege, at opgaven med at tilbyde et højt specialiseret døgnbehandlingstilbud ikke er en kommunal opgave men derimod en regional opgave. I dette perspektiv har styregruppen valgt ikke at komme med input til dimensionering af døgntilbuddene, placering af døgntilbuddene, indretning af døgntilbuddene etc., da det vil være i styrelsens samspil med regionerne og Sundhedsstyrelsen, at denne konkretisering bør findes sted.

KKR Nordjylland anbefaler, at kommunerne godkender afrapporteringen, som skal sendes til styrelsen senest d. 31. maj 2025.