Sagen har været behandlet af Teknik- og Miljøudvalget den 11. marts 2025, punkt 32, og af Økonomiudvalget den 19. marts 2025, der besluttede at sende sagen tilbage til fornyet behandling i Teknik- og Miljøudvalget.

Der er i perioden den 1. december 2023 – 31. marts 2024 afholdt en ansøgningsrunde for vedvarende energianlæg (VE-anlæg) i Rebild Kommune. Der er modtaget 13 ansøgninger, som dækker over solcelle-, vindmølle- og biogasanlæg, samt kombinerede solcelle- og vindmølleanlæg, se bilag 1, for VE-ansøgninger og igangværende projekter. Ansøgning 4, 7, 10 og 13 er efterfølgende blevet trukket tilbage og indgår ikke i denne behandling. Derudover har planlægning for solcelleanlæg ved Nysum afventet vedtagelsen af kommuneplantillæg nr. 19 for VE-anlæg i det åbne land. Bilag 2 indeholder de nye ansøgninger og ansøgningen ved Nysum.

Ansøgningerne er vurderet i forhold til vurderingskriterier (bilag 3) vedtaget af byrådet den 12. oktober 2023, punkt 131, herunder retningslinjerne i kommuneplanen. Derudover indgår lavbundsjorde, Grøn trepart og selvforsyningsgrad i vurderingen af ansøgningerne. Vurderingen af projekterne fremgår af bilag 4, som også indeholder en opsummering og en anbefaling af, hvilke projekter der arbejdes videre med. Bilag 4 skal ses som et opslagsværk og forventes ikke nærlæst.

Der har været en række politiske beslutninger omkring VE-anlæg i det åbne land, ansøgningspuljer og prioriteringskriterier. De beslutninger fremgår af tidslinjen i bilag 5.

Udover vurderingen i bilag 4 har Teknik og Miljøudvalget været på besigtigelse den 24. februar 2025 i nogle af ansøgningsområderne for at koble forvaltningens vurderinger med de fysiske placeringer. Der er udvalgt en række ansøgninger, som hver især repræsenterer forvaltningens opmærksomhedspunkter.

Vurderingskriterier

Forvaltningen har især fokuseret på at vurdere projekterne ud fra kommuneplanens retningslinjer og hensyn til arealinteresser i det åbne land. Forvaltningen er også opmærksom på vigtigheden af dialog med naboer og lokal involvering. Disse hensyn bliver en del af den nye VE-planproces. Med denne tilgang vælges projekter ud fra hensyn til arealinteresser, samtidig med at nabodialog og lokal involvering sker i projektudviklingsfasen, hvor der er størst mulighed for at påvirke projekterne.

Lavbundsjorde og Grøn trepart

Forvaltningen anbefaler at friholde arealer udpeget som lavbundsarealer med højt kulstofindhold, da de kan bidrage til den kommende arealomlægning i forbindelse med Grøn trepart. Byrådet har endnu ikke taget stilling til, hvordan målsætningerne i Grøn trepart udmøntes. Samtidig kan lavbundsjordene ikke flyttes, og de udgør derfor en fast brik i arealanvendelsen i det åbne land. For ikke at forhindre målopfyldelsen, anbefaler forvaltningen, at VE-projekter i lavbundsarealer afventer udmøntning af Grøn trepart.

Konkret vurdering og tilpasninger

Forvaltningen har sendt den foreløbige vurdering af projekterne til ansøgerne, så de har haft mulighed for at forholde sig til, om projekterne er rentable, hvis der sker tilpasninger. Forvaltningen har ikke modtaget tilbagemeldinger fra alle. En ansøger har i sin tilbagemelding forholdt sig konkret til kommuneplanens retningslinjer, og udtrykker villighed til at indgå i dialog om tilpasning. I de øvrige tilbagemeldinger er ansøgerne til en vis grad indstillet på, at der skal ske tilpasninger, men samtidig udtrykker de, at de ikke kan se, at deres projekt er i uoverensstemmelse med retningslinjerne. Se bilag 4, for uddybende tilbagemeldinger.

Forvaltningens anbefaling til prioritering af ansøgninger

På baggrund af et opdateret ressourceoverblik og politiske signaler ifm. tidligere drøftelse af VE-planlægningen foreslår forvaltningen, at der igangsættes ét nyt VE-projekt i 2025 udover Rodhøj Energipark (statslig energipark) og de to igangværende solcelleprojekter (Abildgaard og Skonhøjvej). Med afsæt i Teknik- og Miljøudvalgets tidligere beslutning den 11. marts, punkt 32, anbefaler forvaltningen følgende projekter i nedenstående rækkefølge.

1. Ansøgning 9 – Vindmøller nord for Hellum
2. Ansøgning 1 – Hjeds Østermark vindmøllepark
3. Ansøgning 5 – Biogasanlæg ved Haverslev
4. Ansøgning 2 – Hybrid VE projekt mellem Torsted og Braulstrup
5. Ansøgning 6 – Solcellepark ved Brorstrup Kærvej

Heraf igangsættes planlægning for én ansøgning i 2025. Prioritering af ansøgningerne er dog afhængig af, at de ikke kræver offentlige investeringer i infrastrukturanlæg. I det tilfælde rykker de efterfølgende ansøgninger frem i prioriteringen.

De resterende fire ansøgninger indgår i lokalplanprioriteringen i 2026. De af de fem lokalplaner, der ikke igangsættes i 2025/2026 medtages til næste ansøgningsrunde, hvis ansøger forinden bekræfter at ansøgningen er relevant.

Forvaltningen anbefaler, at der meddeles afslag til ansøgning nr. 3, 8, 11 12 og 14, på baggrund af en faglig vurdering. Herunder gennemgås de anbefalede projekter. Se bilag 4, for detaljeret gennemgang.

Herunder oplistes de projekter, som forvaltningen anbefaler meddelt afslag. Se bilag 4, for detaljeret gennemgang.

Ansøgning om udpegning af ansøgning 3 - Energipark Torstedlund som statslig energipark

Efter ansøgningsrunden har ansøger bag Energipark Torstedlund (ansøgning nr. 3), indmeldt deres projekt som statslig energipark til Plan- og Landdistriktsstyrelsen. Styrelsen har bedt Rebild Kommunes byråd tage stilling til, om det kan tilslutte sig udpegningen af projektet som en statslig energipark. Giver byrådet tilslutning til projektet, igangsættes en statslig screening af arealerne, der afgør, om der vil blive udarbejdet en bekendtgørelse og miljøvurdering for området. Forvaltningen anbefaler ikke, at der arbejdes videre med projektet, og anbefaler derfor heller ikke, at det udpeges til statslig energipark.

Projektet anbefales ikke, da ca. 143 hektar af de samlede 155 hektar er udpeget som natur- og landskabsområder og derfor strider mod kommuneplanens retningslinjer. Inden for dette areal ønskes både solcellerne og alle seks vindmøller placeret, hvilket kræver en omfattende, konkret vurdering. Det kan føre til tilpasninger og reduktioner, som vil belaste planprocessen betydeligt og sandsynligvis resultere i et lavere bidrag til selvforsyningsgraden. Derfor anbefales projektet ikke, da de syv øvrige projekter vurderes bedre til at understøtte VE-målene og bidrage til selvforsyningsgraden. Ansøger er blevet informeret om, at en stor del af projektet er i strid med kommuneplanens retningslinjer, men ansøger mener, at projektet kun i begrænset omfang er konfliktfyldt, og at størstedelen kan realiseres.

Hvis der alligevel er politisk opbakning til prioritering af projektet, kan det være en fordel at give tilsagn om indmelding som statslig energipark, så de statslige styrelser involveres i projektet så tidligt som muligt. Uanset om projektet indmeldes som statslig energipark eller ej, har kommunen stadig råderum til at foretage konkrete vurderinger indenfor udpegningerne i kommuneplanen.

Selvforsyningsgrad

Rebild Kommune har forpligtet sig til den fælles nordjyske, regionale målsætning om at være selvforsynende med vedvarende energi inden 2040. For at Rebild Kommune bliver selvforsynende i 2040 vurderer forvaltningen, at der skal etableres VE-anlæg, der kan producere ca. 1.730 MWh. for at dække Rebild Kommunes forventede forbrug i 2040. Den nuværende VE-produktion svarer til 24% af Rebild Kommunes 2040 mål. Rebild Kommune har vedtaget et solcelleprojekt og har tre igangværende projekter, hvis de realiseres i deres fulde form sammen med ansøgning nr. 1 vil det kunne hæve selvforsyningsgraden til ca. 70 % i forhold til 2040 målet. Ansøgning 5 (biogasanlægget) bidrager ikke til selvforsyningsgraden, og de projekter, der afventer til 2026 er ikke taget med i grafen, fordi det er mere usikkert, hvor mange projekter, der igangsættes planlægning for.

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget anbefaler overfor Økonomiudvalg og byråd:

• At ansøgning nr. 9 igangsættes efter den nye VE-lokalplanproces i 2025
• At ansøgning nr. 1, 5, 2 og 6 indgår i lokalplanprioriteringen i 2026
• At de af ovenstående fire lokalplaner, der ikke kan igangsættes i 2026 medtages til næste ansøgningsrunde, hvis ansøger forinden bekræfter, at ansøgningen fortsat er relevant
• At ansøgning nr. 3, 8, 11, 12 og 14 meddeles afslag med afsæt i nedenstående faglige vurdering.
• At byrådet ikke giver tilslutning til at udpege Torstedlund Energipark som statslig energipark.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 8. april 2025, pkt. 52:

Teknik- og Miljøudvalget anbefaler overfor Økonomiudvalg og byråd:

• At ansøgning nr. 9 igangsættes efter den nye VE-lokalplanproces i 2025.

• At ansøgning nr. 1, 2 og 6 indgår i lokalplanprioriteringen i 2026.

• At de af ovenstående lokalplaner, der ikke kan igangsættes i 2026 medtages til næste ansøgningsrunde, hvis ansøger forinden bekræfter, at ansøgningen fortsat er relevant.

• At ansøgning nr. 3, 8, 11, 12 og 14 meddeles afslag med afsæt i nedenstående faglige vurdering.

• At ansøgning 5 vedr. biogasanlæg meddeles afslag på den ansøgte lokalitet, grunden bynære lokalitet og byens udvikling.

Et flertal indstiller overfor Økonomiudvalg og byråd, at der ikke gives tilslutning til at udpege Torstedlund Energipark som statslig energipark.

Peter Hjulmann stemte for at give tilslutning til at udpege Torstedlund Energipark som statslig energipark.

Teknik- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget, Byrådet

Ingen bemærkninger

Detailhandelsanalysen (bilag 1) og anbefalingerne (bilag 2), der er udarbejdet på baggrund deraf, lægger op til en politisk drøftelse af placering af dagligvarebutikker i Støvring. Det er en principiel beslutning, fordi en eventuel ændring ikke kan indarbejdes i kommuneplanen, før der er besluttet en placering og udarbejdet en nærmere redegørelse jf. planlovens detailhandelsbestemmelser.

Baggrund og behovsvurdering

På baggrund af detailhandelsanalysen vurderer COWI, at befolkningsudviklingen i Støvring danner grundlag for etablering af 1-2 discountbutikker frem mod 2036 samtidig med, at de eksisterende dagligvarebutikker fastholder deres nuværende omsætning. COWI anbefaler, at der kun kigges på etablering af én butik i første omgang.

Potentialet for nye dagligvarebutikker kan udnyttes strategisk i byudviklingen. Det kan udnyttes til at styrke bymidten, det kan udnyttes til at styrke udviklingen af Støvring Højdal, og det kan udnyttes til at give borgere nærhed til dagligvarehandel i deres nærområde.

Bilag 3 viser opdelingen mellem Støvring Syd, Ådalen og Støvring Nord, der har ligget til grund for detailhandelsanalysen. I analysen er en overordnet vurdering af, hvor behovet for en decentral dagligvarebutik er størst. På baggrund af nuværende befolkningstal og udsigt til befolkningsvækst vurderes behovet at være størst i den sydlige del af Støvring. Detailhandelsanalysen indeholder konsekvensvurderinger af tre forskellige placeringer i Støving Syd. Alt afhængigt af, hvor en dagligvareforretning placeres i den sydlige del af Støvring, får det forskellige konsekvenser for dagligvarebutikkerne i bymidten og i byerne omkring Støvring.

Støvring Syd er desuden det område, hvor tilfredsheden med udbuddet af dagligvarebutikker er lavest (80 % er tilfredse). Tilfredsheden i Ådalen er 83 % og 92 % i den nordlige del af byen.

COWI har ikke forholdt sig nærmere til muligheden for at etablere en dagligvarebutik i Ådalen og Støvring Nord. Det begrundes med befolkningsgrundlaget, at de har tættere tilknytning til bymidten og den forventede konsekvens for bymidten.

Mulige strategier

Anbefalingerne vurderer tre scenarier til placering af en ny dagligvarebutik i Støvring.

1. Dagligvarebutikker bliver i bymidten: Styrker bymidten og projektet Støvring midtby - mere for flere.
2. Understøt byudviklingen i Støvring Syd: Styrker udvikling af Støvring Højdal og giver lokale indkøbsmuligheder i den sydlige del af byen
3. Afvent Kommuneplan 2029: Forventeligt befolkningstilvækst og vi ved mere om udviklingen af Støvring Højdal

Understøt bymidten

Dagligvarebutikker i bymidten skaber indkøbsture, der gavner øvrige butikker, serviceerhverv og aktiviteter. Befolkningstilvæksten forventes at styrke dette grundlag yderligere. Samtidig vil en stærkere bymidte understøtte projektet Støvring midtby – mere for flere, som har til formål at skabe liv i bymidten.

Anbefalingerne fremhæver, at handelsbalancen er over 100, hvilket indikerer, at der ikke aktuelt er behov for at styrke konkurrenceevnen over for nabokommuner. Detailhandelsanalysen vurderer desuden, at nye dagligvarebutikker i bymidten kun vil have begrænset effekt på omsætningen i de omkringliggende byers dagligvarebutikker.

Understøt byudviklingen i Støvring Højdal

En decentral dagligvarebutik i det sydlige Støvring vil understøtte udviklingen af Støvring Højdal. Butikken kan sammen med livs- og læringsmiljøet GRO, daginstitutioner og boliger i Støvring Højdal give en ekstra kvalitet, der gør området mere attraktivt.

Anbefalingerne vurderer, at dagligvarebutikkerne i bymidten har et solidt grundlag og har draget fordel af tidligere butikslukninger, som har styrket deres omsætning. Handelsbalancen er dog faldet fra 118 % til 110 %, hvilket kan indikere, at Støvring har mistet lidt konkurrencekraft som dagligvareby. Med en voksende befolkning forventes dagligvareforbruget at stige, hvilket vil reducere det nuværende tab for dagligvarebutikkerne i bymidten.

Vent til næste kommuneplanrevision

GRO er første skridt i udbygningen af Støvring Højdal, og den skal stå færdig i 2030, derfor haster beslutningen om decentrale dagligvarebutikker ikke, hvis butikken skal understøtte Støvring Højdal. I Støvring Højdal er der stadigvæk ubekendte; endelig/præcis placering af GRO, etablering af Højdalspassagen (tidligere Ny Nibevej) og eventuel lukning af Nibevej. De påvirker vurderingen af, hvor en dagligvarebutik placeres mest strategisk.

I midtbyen er projektet afsluttet i 2029, og fastholdelse af dagligvarebutikker i bymidten giver projektet de bedst mulige vilkår for at skabe liv. Dertil kommer en forventet stigning i befolkningstallet, hvilket betyder, at der er en større omsætning at trække på, ved etablering af en decentral dagligvarebutik.

Med udgangen af 2025 vedtages næste kommuneplan. Herefter skal der senest være vedtaget en kommuneplan med udgangen af 2029, hvormed der kan tages højde for øvrige projekter i vurderingen af decentral dagligvareforsyning i Støvring.

Forvaltningens anbefaling

Forvaltningen anbefaler at afvente beslutningen om en decentral dagligvarebutik af hensyn til bymidten. Med det igangværende projekt Støvring Midtby – Mere for Flere bør fokus fastholdes på at styrke bymidten.

Selv hvis beslutningen først træffes ved næste kommuneplanrevision, kan en dagligvarebutik i det sydlige Støvring stadig få strategisk betydning for udviklingen af Støvring Højdal, som har et længere tidsperspektiv. Forvaltningen anbefaler derfor ikke en specifik placering i det sydlige Støvring på nuværende tidspunkt, da byens udvikling kan åbne for nye muligheder, der ikke fremgår af den nuværende detailhandelsanalyse. Hvis en decentral dagligvarebutik besluttes, skal placeringen fastlægges, før den kan indarbejdes i kommuneplanen.

For at være på forkant anbefaler forvaltningen, at en mulig placering af en dagligvarebutik indarbejdes i kvartersplanen for Mastrup Ådal. Dette sikrer, at der er reserveret plads, hvis området viser sig at være den mest hensigtsmæssige placering ved næste kommuneplanrevision. Planlægningen bør dog være fleksibel, så arealet kan anvendes til andre formål, hvis behovet for en dagligvarebutik ikke opstår.

Ansøgninger og henvendelser om dagligvarebutikker udenfor bymidten i Støvring

Siden seneste kommuneplanrevision har kommunen fået henvendelser og interessetilkendegivelser om etablering af LIDL på Mercurvej 2 og dagligvareforretninger på Centergrunden i Støvring Ådale, Buderupholmvej og på Hobrovej. Områderne er vist på bilag 4. Hvis anbefalingen om at fastholde dagligvarebutikker i bymidten følges, vil disse ansøgninger få afslag, da det er placeringer uden for bymidteudpegningen.

Det gælder også for Centergrunden, som ligger delvist indenfor bymidteafgrænsningen. På Centergrunden afgrænser kommuneplanen detailhandel til én dagligvarebutik i form af et apotek og små udvalgsvarebutikker, der sælger sundhedsrelaterede produkter. Den afgrænsning var en bevidst planfaglig vurdering af hensyn til detailhandlen i Jernbanegade.

I forbindelse med revision af Kommuneplan 2021 blev der på byrådsmødet den 18. november 2020, punkt 132 truffet beslutning om at sende en ændret bymidteafgrænsning i høring, og at lokalplaner udenfor den reducerede afgrænsning skulle ændres, så de ikke længere giver mulighed for butiksformål. Det vil få betydning for Grangårdscenteret og Hobrovej 90, der tidligere rummede Rema 1000. Af hensyn til en sammenhængende planlægning i midtbyen, afventer det planarbejde Støvring midtby – mere for flere, fordi det projekt får betydning for den planlægning, der skal ske i Jernbanegade og langs Hobrovej, fordi de hver især bidrager til liv og funktioner i bymidten.

Bemærkninger om detailhandelsanalysen

Handelsstandsforeninger og Erhvervsudviklingsrådet har haft mulighed for at kommentere på detailhandelsanalysen, inden der skal træffes beslutninger på baggrund af den. Der er afholdt et møde den 6. februar og derudover har de haft mulighed for at indsende bemærkninger. Mødereferat og indsendte bemærkninger er samlet i bilag 5.

Styrkelse af bymidten

I overordnede træk omhandler bemærkningerne styrkelse af bymidten, betydning af e-handel, sammenhæng mellem strategisk midtbyplan og detailhandelsanalysen, dagligvarebutik i Støvring Ådale, dagligvarebutik på Mercurvej og efterspørgsel efter LIDL. Forvaltningens behandling af bemærkningerne er vedlagt i bilag 6.

Grundlæggende er forvaltningen enig i, at det er væsentlig interesse at understøtte et godt grundlag for en levende og stærk bymidte i Støvring som i kommunens andre byer. Det lægger forvaltningens anbefaling også op til, ligesom det har været udslagsgivende for de mål, som detailhandelsanalysen har skullet holdes op imod.

Samtidig er der et solidt grundlag for dagligvarebutikker i bymidten, som gør, at det med fordel kan genovervejes ved næste kommuneplanrevision, om der skal planlægges for decentral dagligvareforsyning. I den forbindelse vil der igen ske inddragelse af de handelsdrivende.

E-handel med dagligvarer

På mødet blev der stillet spørgsmål ved, om detailhandelsanalysen har taget tilstrækkeligt hensyn til e-handel med dagligvarer, herunder måltidskasser. Analysen opererer med et rammevilkår om, at 2-3 % af dagligvarer handles på nettet. COWI oplyser, at de med deres erfaring ikke vurderer, at nethandlen har større betydning. Samtidig har dagligvarebutikkerne i både Støvring og Skørping en handelsbalance over 100 %, hvilket vidner om velfunderede dagligvarebutikker. Spørgsmålet er yderligere foldet ud i bilag 6.

Placering af dagligvarebutikker

Der er interesse for placering af dagligvareforretninger på Centergrunden i Støvring Ådale og på Mercurvej 2. Ud fra de overordnede mål og en detailhandelsanalysens helhedsorienterede tilgang til placering af dagligvarebutikker, vurderes det, at Støvring Syd er den mest egnede placering til en ny dagligvarebutik, hvis de skal udenfor den eksisterende bymidteafgrænsning.

Placering af dagligvarebutikker i Ådalen og på Mercurvej relaterer sig i høj grad til byens nuværende rammer, mens en placering i syd relaterer sig til udviklingen af Støvring med en ny bydel og etablering af GRO. Samtidig vurderes det i detailhandelsanalysen, at Ådalen og Støvring Nord er tættere knyttet til bymidten, hvorved de får større konsekvenser for bymidten end en placering i Støvring Syd.

I notatet der er udarbejdet som en second opinion af detailhandelsanalysen vurderes det, at en dagligvarebutik kan ligge som en ankerbutik i den østlige del af bymidten, der kan understøtte byudviklingen i den østlige del af bymidten. Forvaltningen vurderer der er risiko for, at det bliver en modpol til de nuværende dagligvarebutikker, der kommer til at kæmpe om de samme kunder. Det underbygges af detailhandelsanalysen om, at dagligvarebutik i Ådalen vil få større betydning for bymidten end en dagligvarebutik i syd. Forvaltningen vurderer derfor, at udviklingen af handelslivet i midtbyen skal ske med udgangspunkt i den nuværende tyngde af butikker, der ligger i den vestlige del af Jernbanegade og med synlighed fra Hobrovej.
Det betyder ikke, at forvaltningen afviser behovet for liv og aktivitet i resten af midtbyen, men at det er andre aktiviteter og funktioner, der medvirker til at generere liv. Det er det arbejde, der ligger i Støvring midtby – mere for flere.

I notatet fra LIDL fremhæves det, at en dagligvarebutik på Mercurvej omsætningsmæssigt får mindre betydning for bymidten end placeringerne i Støvring Syd. Der regnes dog med en lavere omsætning i LIDL (45 mio. kr. pr. år) mod detailhandelsanalysens 60 mio. kr. pr. år. Procentmæssigt trækker placeringen ved Mercurvej mere omsætning fra de eksisterende butikker i Støvring, end de tre øvrige placeringer. Konsekvenserne for omsætninger i dagligvarebutikker er vist i bilag 7, der er klippet ud af notatet fra LIDL.

I LIDL’s notat lægges vægt på, at spørgeskemaundersøgelsen viser, at LIDL efterspørges i Støvring. Der lægges også vægt på i notatet, at det er svært at indpasse en dagligvarebutik i bymidten, og at nærhed og synlighed fra Hobrovej er nødvendigt for at kunne drive en dagligvarebutik. Det er forvaltningens vurdering, at det er vigtigst, at en dagligvareforretning er placeret strategisk godt i byen, end at der banes vej for et brand, der mangler i byen, men som ligger mindre hensigtsmæssigt. Forvaltningen vurderer også, at det er omkostningstungt at omdanne eksisterende byggeri, så der er plads til en dagligvarebutik. I Støvring midtby – mere for flere kigges på byomdannelsesmuligheder. Hvis det viser sig umuligt at indpasse en dagligvarebutik i bymidten, er det fortsat forvaltningens vurdering, at en decentral dagligvarebutik skal placeres med et strategisk sigte for øje.

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget anbefaler Økonomiudvalg og byråd

• At dagligvarebutikker forbliver i Støvring midtby i kommuneplanperioden fra 2025.
• At spørgsmålet om decentral dagligvarebutik tages op igen i Kommuneplan 2029.
• At der reserveres plads til en dagligvarebutik i kvartersplanen for Mastrup Ådalskvarteret.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 8. april 2025, pkt. 48:

Indstilles godkendt.

Med beslutningen er der ikke taget stilling til, om der skal gives mulighed for dagligvarebutik – der er alene reserveret areal til en mulig placering.

Teknik- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget, Byrådet