Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Økonomi

Center Familie og Handicaps forventning til udgiftsniveauet på det specialiserede voksenområde for 2023 er på nuværende tidspunkt et regnskab der viser et mindreforbrug på 0,6 mio.kr.

Sagsfremstilling

Her er en orientering om det forventede regnskab for 2023 på det specialiserede voksenområde.

Samlet set er der i 2023 et budget på 141,4 mio. kr. inklusive overførsel. I henhold til overførselsreglerne forventer vi på baggrund af regnskabsresultatet for 2022 ikke en overførsel til 2023 idet forbrug stemmer overens med budgettet. Byrådet behandler overførselssagen i marts 2023. Til sammenligning var budgettet i 2022 på 135,4 mio. kr. inkl. positiv overførsel fra 2021 på 1 mio.kr.

Der er lige nu disponeret nettoudgifter på samlet 140,8 mio.kr.; et forbrug der ligger 0,6 mio.kr. under det afsatte budget. Der er i budgettet indregnet en fremskrivning på 2% svarende til 3 mio.kr. Til sammenligning med sidste år var forventninger, på daværende tidspunkt et merforbrug på 2,6 mio.kr.

Udgifterne dækker 494 helårsforanstaltninger fordelt på 385 borgere. Til sammenligning med sidste år, på samme tidspunkt, var antallet af borgere på 385. Med andre ord ses en stagnation i antallet af borgere fra 2022 til 2023. Budgettet rummer samlet 503 helårsforanstaltninger.

Med virkning fra 2021 blev reglerne for refusion for særligt dyre enkeltsager ændret. Med de ny regler fulgte nye beløb og en ny refusionsprocent på 75%. Reglerne gælder også for borgere der er fyldt 67 år efter 1. januar 2021, og som var indenfor det specialiserede voksenområde inden det fyldte 67 år. I den aktuelle disponering, er der 59 borgere der opfylder refusionskriterierne. Vi forventer i 2023 refusioner på i alt 16,8 mio. kr.

Det foreløbige regnskab for 2022 viser på nuværende tidspunkt et nettoforbrug på 135 mio.kr. Ved status pr. december viste disponeringsregnskabet for 2022 et forventet merforbrug på 2,7 mio. kr. Det foreløbige regnskab viser nu et forbrug der matcher budgettet. Afvigelsen mellem disponering og regnskab skyldes blandt andet regninger vi ikke har modtaget endnu på ca. 0,4 mio.kr., og svingende udgifter på borgere til f.eks. transport. Endvidere har der været disponeret enkelte foranstaltninger, hvor borgeren ikke startede i tilbuddet. De væsentligste afvigelser mellem disponeret udgift og faktisk udgift er blevet gennemgået og er tilrettet i disponeringen for 2023.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Ældre-, Pleje- og Omsorgsudvalget tager voksen disponeringsregnskabet til efterretning.

Resume

Der er pr. februar 2023 disponeret 140,8 mio.kr. mod et budget på 141,4 mio.kr.; en budgetafvigelse på 0,6 mio.kr. i mindreforbrug. Det forventede regnskab 2022 viser et forbrug der matcher budgettet, hvorfor der ikke forventes nogen overførsel.

Text

Ældre-, Pleje- og Omsorgsudvalget

Økonomi

Ingen økonomiske konsekvenser.

Sagsfremstilling

Økonomiopfølgningen ultimo januar betragtes som en foreløbig pejling og identificering af eventuelle budgetudfordringer på ældreområdet. Vurderingen er udarbejdet på baggrund af data for januar 2023 samt den tidligere fremlagte ØKV0. Da data på dette tidspunkt af året er begrænset, vil økonomiopfølgningen endnu ikke indeholde et forventet forbrug. I stedet vil grønne og røde pile indikere hvorvidt områderne ventes at kunne overholde deres budget eksklusiv overførsler. Til de hovedområder hvor der forventes at være budgetudfordringer i 2023, er der i notatet tilknyttet en bemærkning. Den første økonomivurdering der vil indeholde et forventet forbrug, er til ØKV1.


Se vedlagte økonomiopfølgning for nærmere beskrivelse.


Der er ligeledes vedlagt nøgletal for ældrecentre, hjemmeplejen og sygeplejen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Ældre, Pleje- og Omsorgsudvalget drøfter økonomiopfølgningen

Resume

På baggrund af udviklingen i 2022 er forventningerne negative i forhold til budgetoverholdelse både med og uden overførsler for ældreområdet. Dog ses der en positiv udvikling på flere områder sammenlignet med sidste år.

Monsido - statistik

Cookieinformation