Et samlet byråd vedtog i 2019 at arbejde aktivt med FN´s verdensmål og bæredygtig udvikling. En af indsatserne er at justere Indkøbs- og udbudsstrategien i en mere bæredygtig retning. Det gælder for alle kommunens indkøb, herunder bygge- og anlægsopgaver og varer- og tjenesteydelser.Strategien tager afsæt i KL´s fælleskommunale indkøbsstrategi 2020-2024 "Indkøb med mening" og de tre indsatsområder: 1) Bæredygtigt indkøb, 2) Indkøb er en del af kerneforretningen og 3 Professionalisering af indkøb.

Den nye fælleskommunale indkøbsstrategi sætter bl.a. fokus på, at indkøbsfagligheden understøtter kerneforretningens opgaveløsning. Dette hviler fortsat på de grundliggende indkøbsdiscipliner såsom kontraktstyring, og at professionalisering af indkøb videreføres og styrkes. Strategien har været sendt i høring hos Erhvervsudviklingsrådet og Rebild Kommunes MED-organisation med høringsfrist den 20. december. Strategien har endvidere været tilgængelig på Rebild Kommunes høringsportal, hvor alle har haft mulighed for at afgive høringssvar.

På mødet i Erhvervsudviklingsrådsmødet (REUR) den 7. december 2021 blev proceduren for høringsperioden gennemgået. Her var anbefalingen, at REUR og hjalp med at udbrede kendskabet til Indkøbs- og udbudsstrategi og høringsperiode. Strategien blev kort præsenteret på et dialogmøde med Bygge & anlægsbranchen den 8. december 2021 og blev sendt ud via Business Rebilds Nyhedsbrev. Der er modtaget to høringssvar fra Hovedudvalget og SektorMed Center Pleje og Omsorg. Høringssvarene er positive og pointerer vigtigheden af, at arbejdsklausuler er signaleret i materialet. Af begge høringssvar fremgår det, at forvaltningen skal have en opmærksomhed rettet mod hvilke konsekvenser der er, hvis ikke de private leverandører følger de beskrevne strategier - herunder hvordan og hvem, der fører kontrol med det.Forvaltningen foreslår med baggrund i høringssvarene, at der ikke foretages ændringer i Indkøbs- og udbudsstrategien eller Håndbog.

Høringssvarene, kommenteret oversigt over høringssvar, Indkøbs- og udbudsstrategi og Håndbog er vedhæftet som bilag til sagen.Der er forud for den politiske behandling indlagt et temamøde med byrådet den 26. januar 2022.

Forvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget overfor byråd anbefaler

- at rammerne for budgetprocessen drøftes

- at den fremadrettede proces fastlægges med udgangspunkt i vedlagte skitse

- at processen for budget 2023-2026 tilpasses og at processen først implementeres fuldt ud næste år.

- at der særskilt tages stilling til tidspunktet for inddragelse af MED samt offentlig høring.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 9. februar 2022, pkt. 33:

Indstilles godkendt med en supplerende indstilling om, dels at det indgår i det videre arbejde, at der år for år bør søges udvalgt særlige temaer til en nærmere analyse, dels at den første dialog med MED-systemet generelt skal tages tidligt.

Økonomiudvalget bemærker, at når der i sagsfremstillingen er anført, at der i 2023 og 2024 stort set er balance mellem de lovbundne udgifter og det hidtidigt besluttede serviceniveau herfor, og de indtægter, kommunen kan forvente fordelt på skatter, tilskud og brugerbetaling, så baserer det sig på det senest vedtagne budget, hvor der allerede er indregnet en rammebesparelse på 0,5 pct.

Allan Busk deltog ikke i behandlingen af sagen.

Udgangspunktet for tilrettelæggelse af budgetprocessen er, at Byrådet er øverste myndighed vedr. budgettet og således hvert år har til opgave at prioritere ca. 2,3 mia. kr. til drift og anlæg. Heraf vil en stor andel på forhånd være bundet af kommunens varetagelse af lovbundne opgaver, tidligere besluttede tildelingsmodeller og serviceniveauer.

Dertil vil der, både på lovbundne områder, men også på øvrige, være handlefrihed til at disponere midlerne indenfor lovgivningens rammer - her kan i princippet træffes ny beslutning hvert år såfremt byrådet ønsker det.

For Rebild Kommune er situationen den, at når vi kigger ind i flerårsbudgetteringen i overslagsårene, ser vi, at der i 2023 og 2024 stort set er balance mellem de lovbundne udgifter og det hidtidigt besluttede serviceniveau herfor og de indtægter, kommunen kan forvente fordelt på skatter, tilskud og brugerbetaling. Det betyder, at der også i de kommende år skal skabes råderum såfremt byrådet ønsker mulighed for at prioritere midler og indsatser.

Den opgave varetages i en demokratisk proces hvert år, således at kommunens midler bruges på de områder, der politisk er ønsket prioriteret. Det er en positiv og demokratisk øvelse i regi af Byrådet, og budgetprocessen har til formål at understøtte, at der er de bedst mulige rammer for drøftelse, forhandling og inddragelse.

I budgetaftalen for Rebild Kommune 2022-2025 er partierne bag aftalen enige om at foreslå, at det kommende byråd i starten af 2022 igangsætter en proces, hvor det overvejes, hvordan budgetprocessen fremover kan tilrettelægges anderledes med henblik på bl.a. at sikre, at der tilstræbes afsat mere tid til høringsfasen, og at det drøftes, om og i givet fald hvordan der kan skabes det fornødne råderum uden at der gennemføres en årlig 0,5 pct. generel reduktion. MED-systemet inddrages i denne proces. 

Det politiske ønske afspejlet i budgetaftalen er således dels at skabe mere tid i budgetprocessen for politiske drøftelser og dels at bringe organisationen mere i spil i budgetprocessen. Hermed er ønsket kunne sætte en politisk retning, der kan drøftes både politisk og i organisationen, herunder ikke mindst at give MED-systemet mulighed for tidlig inddragelse.

Økonomiudvalget har på møde den 19. januar 2022 bedt forvaltningen udarbejde oplæg til en ændret budgetproces. I vedhæftet bilag er skitseret en proces, hvor arbejdet i fagudvalgene og inddragelse af MED-systemet er vægtet højere. Det er dog væsentligt at tilføje, at det kan være nødvendigt at tilpasse processen og tidsplanen for budget 2023-2026 i forhold til, at vi nu er i februar måned.

Siden seneste drøftelse i Økonomiudvalget den 19. januar 2022 har der været en drøftelse i Hovedudvalget(HU), hvor der var tilslutning til intentionerne bag arbejdet med en ny proces for budgetlægning.

Endvidere er oplæg om muligheder for ændringer til budgetprocessen vedhæftet. Oplægget blev præsenteret på Økonomiudvalgets møde den 19. januar 2022.

Forvaltningen indstiller, at økonomivurderingen drøftes.

Beslutning fra Beskæftigelsesudvalget, 1. februar 2022, pkt. 13:

Drøftet og taget til efterretning.

Beslutning fra Ældre-, Pleje- og Omsorgsudvalget, 1. februar 2022, pkt. 19:

Forvaltningen gjorde opmærksom på, at der på pleje- og omsorgsområdet ikke er afsat tilstrækkeligt budget til finansiering af det nuværende serviceniveau.Udvalget ønsker på den baggrund et oplæg fra forvaltningen på kommende møde til muligheder for tilpasning af serviceniveauet samt at udtage plejeboliger af drift uden, at de permanent nedlægges.Udvalget ønsker en beregning af, hvordan en ændret tillægsprocent for hjemmeplejen ville have påvirket demografitildelingen for 2022. Udvalget peger desuden på, at der ved budgetlægningen for 2022 ikke er taget højde for en række kendte budgetudfordringer, som ikke kan finansieres indenfor udvalgets ramme.Der er behov for stillingtagen til håndteringen af den situation, at pleje og omsorgsområdet har udsigt til et stort merforbrug, som ikke realistisk kan nedspares af området selv.

Beslutning fra Børne- og Familieudvalget, 2. februar 2022, pkt. 15:

Drøftet og taget til efterretning.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 2. februar 2022, pkt. 29:

Drøftet

Beslutning fra Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget, 2. februar 2022, pkt. 19:

Drøftet og taget til efterretning.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 9. februar 2022, pkt. 32:

Drøftet og taget til efterretning.

Økonomiudvalget indstiller til byrådet, at der via Ældre-, Pleje- og Omsorgsudvalgets tages initiativ til en ekstern konsulentanalyse af udfordringerne på pleje- og omsorgs-området, herunder udarbejdelse af kommissorium for undersøgelsen, til brug for i første omgang Ældre-, Pleje- og Omsorgsudvalgets videre arbejde hermed.

Allan Busk deltog ikke i behandlingen af sagen.

I forhold til overholdelse af serviceramme og anlægsramme er det væsentlig at være opmærksom på, at det er i forhold til det oprindeligt vedtagne budget for 2022, samt at det er samlet set for alle landets kommuner.

Denne økonomivurdering skal betragtes som en foreløbig pejling på 2022. Eftersom vurderingen er udarbejdet i januar, er der ingen forbrugsdata for 2022. Vurderingen er baseret på forbrug i 2021 samt de kendte udfordringer og udvikling i 2022, der ikke er medtaget i budget 2022, enten fordi de ikke var kendte på budgettidspunktet, eller fordi der ses ind i en anden udvikling end den, der var grundlaget i budget 2022.

I nedenstående tabel er der anvendt pile som indikator for udfordringer på udvalg/sektorniveau. En grøn pil er udtryk for, at der for nuværende ikke vurderes budgetoverskridelser. En rød pil er omvendt udtryk for, at her bliver budgettet presset.

Endelig er vurdering set både i forhold til oprindelig 2022 og budget 2022 inkl. forventede overførsler fra 2021. Der er enkelte områder, der med overførselsreglerne bliver udfordret på budgetoverholdelsen.

I forhold til overholdelse af servicerammen er det væsentlig at være opmærksom på, at servicerammen er i forhold til det oprindeligt vedtaget budget for 2022. Det er en forudsætning i regeringsaftalen, at kommunerne samlet set overholder det aftalte niveau for serviceudgifter. På samme måde er det en forudsætning, at kommunerne samlet overholder det aftalte niveau for anlægsudgifter.

Vurderingen er som nævnt på sektorniveau, der vil derfor være delområder på de enkelte sektorer, der er udfordret, men på nuværende tidspunkt er det vurderet, at det kan rummes i andre områder på samme sektor.

Samlet for 2022 er vurderingen pt., at der for de fleste politikområder forventes at være balance mellem budget og opgaver i 2022. Dog forventes ældreområdet udfordret, hvor forventningen er, at de økonomiske udfordringer fortsætter ind i 2022.

Se bilag for yderligere beskrivelse af områderne.