Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Sagsfremstilling

1. Status på ledige ældre- og plejeboliger (bilag 1)


2. Siden sidst og fremadrettet. Orientering fra forvaltningen og fra møder i bestyrelser m.v. (bilag 2-3)


3. Sundhedsberedskabsplan fra Mariagerfjord Kommune (bilag 4-5)


4. Sundhedsberedskabsplan fra Region Nordjylland (bilag 6-7)


5. Status på Skørping Ældrecenter


6. Indlæggelsesfrekvens i akut- og rehabiliteringstilbuddet


7. Evaluering af mødet

Resume

Sagen afgøres i: Sundhedsudvalget

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget træffer beslutning om, at det nye Sundhedshus navngives: #Sundhedshuset Støvring Ådale.

Sagsfremstilling

Byggeudvalget for nyt Sundhedshus har efter vejledning fra rådgivere og sparringspartner omkring byggeriet blevet anbefalet, at der med fordel tidligt i processen kan ske en navngivning af bygningen.


Byggeudvalget indstiller, at navnet bliver #Sundhedshuset Støvring Ådale


Ved forslaget er der lagt vægt på følgende, som skal være genkendeligt for brugere og borgere i Rebild Kommune:


  • Indhold/funktionen, som er Sundhedshus
  • Stedsangivelse, hvor ligger huset - anvendeligt for alle de offentlige og private sundhedstilbud i bygningen
  • En signatur i form af Hashtag, som kommunikativt kan bruges til fortællingen om huset, dets funktion, dets arkitektur og dets fællesskab.


Signatur Hashtag:

Bygningens arkitektoniske hovedgreb tager udgangspunkt i det moderne symbol #Hashtag.


Bygningen opføres i en konceptualistisk arkitektur med enkle og præcise virkemidler, der afspejler funktionen og aktiviteten, som foregår i og omkring bygningen.

Bygningen fortæller tydeligt med sine byggeklodslignende etagelænger historien om et Sundhedshus bestående af mange afdelinger og funktioner, som sammenkobles til én enhed og et fællesskab. Sundhedshuset afdelinger og funktioner skal medvirke til at styrke hinanden og deres forskellighed giver fællesskabet. For uddybning omkring bygningen se vedhæftede bilag.


I dag er - # - symbolet for en kategori eller gruppering på de sociale medier, men i dette tilfælde en gruppering og et fællesskab af sundheds- og samfundsrelaterede funktioner samlet under et tag og et navn nemlig #Sundhedshuset Støvring Ådale.

Resume

Sagen afgøres i: Sundhedsudvalget


Byggeudvalget for nyt Sundhedshus har drøftet navngivning af det kommende Sundhedshus. Sundhedsudvalget skal drøfte og godkende forslag til navngivning: #Sundhedshuset Støvring Ådale.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget tager orienteringen til efterretning

Økonomi

Steno Diabetes Center Nordjylland bidrager med lidt over 1.mio. kr. til projektet over de 2 år. Hver af de tre medvirkende kommuner, skal over de to år bidrage med ressource svarende til 100.000 kr. I forhold til Rebild Kommunes bidrag afholdes det indenfor rammen af sundhedscenterets budget, da projektet er udtrykt for en ny måde at løse en eksisterende kerneopgave på.

Sagsfremstilling

Forekomsten af type 2-diabetes i befolkningen er stigende og udgør omkring 90 % af alle diabetestilfælde i Danmark. Fra 2000 og frem til 2018 er der næsten sket en tredobling af type 2-diabetesforekomsten i de tre himmerlandske kommuner i Syd Klyngen: Mariagerfjord, Rebild og Vesthimmerlands kommuner.

I 2000 var 1825 personer med type 2-diabetes, mens der 2018 var 5100 personer med type 2-diabetes. Derfor indgås et samarbejde med Steno Diabetes Center Nordjylland om at iværksætte et projekt med fokus på opsporing af personer i risiko for type 2-diabetes og forebyggelse.


De tre kommuner opstarter sammen med Steno Diabetes Center Nordjylland projektet som har fået titlen: Sundhedsindsats på arbejdspladser – Opsporing af personer i risiko for type 2-diabetes.


Projektets formål er, gennem en tidlig indsats på arbejdspladser, at bidrage til at bremse den stigende udvikling i type 2-diabetesforekomst i de tre kommuner.


Projektet har to mål:

• At opspore personer i risiko for at udvikle type 2-diabetes via helbredstjek og diabetesscreening på arbejdspladser

• At tilbyde personer i risiko for at udvikle type 2-diabetes en forebyggende og sundhedsfremmende indsats


Projektet har dermed både et forebyggende og opsporende sigte - som er helt i tråd med det eksisterende arbejde i sundhedscentret.


Indsatsen skal primært ske i forhold til arbejdspladser i de tre kommuner.


Arbejdspladserne vil blive udvalgt på baggrund af nedenstående kriterier:

  • Har en overrepræsentation af medarbejdere med erhvervsfaglig uddannelse eller kortere uddannelsesniveau
  • Har en overrepræsentation af mandlige medarbejdere


Der skelnes ikke mellem private og offentlige arbejdspladser, ligesom antal medarbejdere tilknyttet arbejdspladsen ikke er afgørende. De to kriterier er udvalgt fordi den nationale diabeteshandlingsplan fra 2017 påpeger, at der er en betydelig ulighed i sundhed knyttet til type 2-diabetes, sygdommen rammer oftere personer med kortere uddannelse sammenlignet med personer med længere uddannelsesniveau. Ligeledes viser data fra den seneste nordjyske sundhedsprofil at flere mænd end kvinder rammes af diabetes.


Alle tre kommuner bidrager med en sundhedsfagligmedarbejder til at planlægge og gennemføre indsatsen på virksomhederne. Desuden tilbydes de personer som opspores deltagelse i eksisterende kommunale forebyggelsestilbud. Den forebyggende indsats forventes at kunne sikre lavere sygefravær på virksomhederne, bedre trivsel for borgerne og på sigt spare sundhedsvæsnet for mere kompliceret behandling, herunder også behandling af følgesygdomme.


I forhold til Rebild Kommune er der er tale om en ny måde at løse kerneopgaven på i forhold til forebyggelse. Sundhedscentret har i forvejen et fokus på diabetes, nu rettes indsatsen til at være et tværkommunalt samarbejde med fokus på ansatte på kommunens virksomheder. Dermed styrkes samspillet med Center Arbejdsmarked og Borgerservice specifik i forhold til denne opgave.


Projektet har været vendt i regi af Kommunal Lægeligt Udvalg (KLU), som er positive overfor projektet.


Projektet understøtter flere af pejlemærkerne i sundhedsaftalen, men særligt pejlemærket om Større lighed i sundhed.

Projektet vil også være i tråd med temaet "Vi fremmer sundheden" i Rebild Kommunes Omsorgs og Sundhedspolitik, hvor målet blandt andet er, at Rebild skal være den sundeste kommune i Nordjylland og der skal arbejdes med tidlig opsporing. Endelig vil projektet også være i tråd med verdensmål nr. 3 – Sundhed og trivsel og nr. 10 – Mindre ulighed.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0