I overensstemmelse med kommissoriet for Rebild Kommunes Kulturråd skal Kultur- og fritidsudvalget udpege medlemmer til kulturrådet.
Kommissorium
Kulturrådets opgave er at medvirke til at realisere målsætningerne i Rebild Kommunes kulturpolitik i tæt samarbejde med kulturaktører, forvaltning og politikere.
Kulturrådet fungerer som sparringspartner og bindeled mellem aktørerne i kulturlivet, forvaltning og politikere og som et forum for nytænkning, erfarings- og idéudveksling og udvikling af kulturen i Rebild Kommune.
Kulturrådet varetager og udarbejder indstillinger til Kultur- og fritidsudvalget vedrørende:
- Udarbejdelse og revision af handleplaner inden for kulturpolitikkens områder
- Udvikling af nye aktiviteter og initiativer på kulturområdet
- Udarbejdelse af retningslinjer for fordeling af midler til kulturelle opgaver i henhold til gældende tilskudsregler
Udpegning
Kulturrådet udpeges af Kultur- og fritidsudvalget efter indstilling fra forvaltningen. Alle aktører, foreninger og enkeltpersoner kan indsende forslag til kandidater.
Sammensætning
Kulturrådet består af 5 medlemmer.
Rådets medlemmer udpeges for en 2-årig periode, således at 3 medlemmer afgår i lige år og 2 afgår i ulige år. Ny udpegning sker det efterfølgende år. Genudpegning kan finde sted - dog kun for to perioder.
Kulturrådet bestod i 2020 af:
Henrik Bjerg Thomsen, Skørping
Marianne Uhrenholt, Guldbæk
Chirna Borup, Nørager
Karolina Heidarsdottir Kanstrup, Skørping
Birgitte Wilsted Simonsen, Støvring
Der skal udpeges 2 kandidater. Henrik Bjerg Thomsen og Marianne Uhrenholt udtræder af Kulturrådet.
Ved udpegning kan følgende aspekter indgå:
- Erfaringer med forskellige kunstneriske udtryk
- Erfaring med planlægning og afvikling af store og/eller små arrangementer
- Oplevelsesarrangør
- Amatører og professionelle kunstnere
- Land - by
- Geografisk spredning
- Netværksudvikling
- Kultur for børn og unge
Forvaltningen har oplyst om muligheden for at indstille kandidater til Kulturrådet via Kommunens facebookside, Kulturrådets facebookside "Kulturland Rebild" samt i kulturbladet "Derudad".
Der er indkommet 3 forslag til nye medlemmer af kulturrådet:
Indstiller
|
Kandidat
|
Begrundelse
|
Charlotte Meng Kristensen, Skørping
|
Inge Bjerre, Skørping
|
Jeg ved at Inge Bjerre er interesseret i at være med i Kulturrådet og jeg vil gerne indstille hende. Hun er stor kulturforbruger igennem hele livet. Hun har været med i forskellige kulturelle ting, og jeg kender hende bl.a. fra arbejdet i redaktionen omkring bladet Kulturen og arrangør af familiehøjskole på Als.Ved at hun er interesseret i billedkunst, musik, film og litteratur og "følger med" i hvad der rører sig indenfor disse områder. Inge Bjerre er god til at få ideer og tænke på tværs af kategorier og traditioner. Hun er et energisk og humørfyldt selskab og vant til kollektive processer.
|
Peter Müller, Østhimmerlands Folkeuniversitet
|
Peter Müller, Skørping
|
Jeg vil gerne foreslå mig selv som kandidat til Rebild Kommunes Kulturråd for den 2-årige periode januar 2021 - december 2022.
|
Poul Larsen, Kig Ind, Nørager
|
Jane Staack
|
På vegne af Kigind, Nørager vil vi gerne foreslå Jane Staack, Solhøj 6, 9610 Nørager til Rebild Kommunes Kulturråd.
|
Forvaltningen indstiller, at Inge Bjerre og Peter Müller udpeges til Kulturrådet for en 2-årig periode.
Indstillingen er begrundet med, at et nuværende medlem af kulturrådet blev indstillet af Kig Ind, så for at sikre en stor spredning i forhold til foreninger og aktører, er valget faldet på de to øvrige kandidater.