Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Sagsfremstilling

Baggrund

På udvalgsmødet den 4. november behandledes en analyse vedr. mulighederne for en bæredygtig fremtidig placering af Læringscenter Himmerland. Blandt de opstillede scenarier for en fremtidig placering gik ét (scenarie 3a) på muligheden for en opsplitning af Læringscenter Himmerland med baggrund i tilbuddets to spor (F og P). I scenariet vil de to spor efter en opsplitning blive placeret på henholdsvis Suldrup Skole og Kilden Børne- og Ungeunivers. Idet F-sporet med kun 5 indskrevne børn bliver meget lille, ift. en fortsat opretholdelse af den faglige og økonomiske bæredygtighed, fremgår det af analysen, at arbejdsgruppen bag analysens udformning har drøftet muligheden for at afvikle F-sporet og købe plads til eleverne i andre kommuner. Da denne vinkel imidlertid ikke var en del af kommissoriet bag analysen var spørgsmålet dog ikke forfulgt yderligere af arbejdsgruppen. I forbindelse med udvalgets behandling af analysen, udtrykte udvalget derfor ønske om en supplerende beskrivelse af denne alternative mulighed.


Kapacitet og økonomi

Forvaltningen har efter udvalgsmødet undersøgt takster og kapacitet hos relevante tilbud ift. målgruppen i omkringliggende kommuner (Aalborg, Mariagerfjord, Vesthimmerland). En rundspørge hos de nævnte kommuner har vist, at der forventes at være ledig kapacitet i de relevante tilbud til eventuelle Rebild-børn.

Samtidig viser en gennemgang af taksterne for de relevante tilbud, at indkøb af pladser i andre kommuner ikke må forventes at medføre en merudgift, set i forhold til udgiften til de eksisterende F-sporspladser i LCH-regi, jf. nedenstående tabel:


Tilbud

Skoledel

SFOdel

Samlet

Læringscenter Himmerland (F-spor)

534.272

106.086

640.358

Astrup Specialskole (MFK)

516.300


516.300

Vestermariendal Skole 18/19 (AALK)

379.937

110.000

489.937

Vestermarkskolen (VHK)

412.500

142.400

555.300

Kollegievejens Skole 18/19 (AALK)

535.530

146.310

682.240

Gennemsnit

461.067

132.903

560.944


Som det ses af ovenstående tabel, er den gennemsnitlige takst for de relevante tilbud i andre kommuner 560.944 kr., mens taksten for en plads i F-sporet er 640.358 kr. Såfremt det politisk besluttes at afvikle F-sporet og indkøbe pladser i andre kommuner, vil det således forventeligt kunne holdes indenfor den eksisterende ramme.



Andre opmærksomhedspunkter

Eleverne får et skift i deres hverdag

Hvis F-sporet nedlægges, vil de nuværende elever i F-sporet i varierende grad få påvirket deres hverdag. Præcis hvor stor og krævende en omstilling dette vil være for den enkelte, er individuelt afhængigt, men i forbindelse med en visitation til tilbud udenfor kommunen vil det centrale visitationsudvalg naturligvis søge at ramme det bedst mulige match mellem elev og tilbud.
Heri ligger også en vurdering af elevernes transporttid til og fra tilbuddet, med henblik på at undgå væsentlige ændringer for eleverne. Da de relevante tilbud i de omkringliggende kommuner er placeret på flere sider af Rebild Kommune, vurderes det for flertallet af elever muligt at undgå en væsentligt forøget transporttid (og for enkeltes vedkommende kan den forkortes).


Lokale løsninger vs. faglig bæredygtighed

Nedlægges F-sporet vil det betyde, at de specialkompetencer, som knytter sig til sporet, ikke længere vil være nødvendige. Dette kan betyde at medarbejderne med disse kompetencer skifter til andre jobs, hvilket kan medføre et kompetence- og videnstab. Omvendt vurderes det, at den faglige og økonomiske bæredygtighed i et selvstændigt F-spor vil blive særdeles presset. Dette skyldes at et så lille tilbud vil råde over få medarbejdere, hvorfor fagpaletten, og mulighederne for sparring vil være begrænsede. Såfremt man fra politisk side igen skulle ønske at etablere et fagligt miljø omkring den pågældende målgruppe, vurderes det muligt at rekruttere kompetencerne hertil.


Høring og tidsplan

Vedlagte beskrivelse eftersendes det øvrige høringsmateriale. Den øvrige høringsproces ift. analysen er jf. tidligere beslutning således:

Hvornår

Hvem

Hvad

10. juni

BFU + bestyrelse LCH

Indledende drøftelse om fortsat bæredygtig udvikling af LCH

12. august

BFU

Kommissorium - forslag til fremtidige scenarier for LCH

Ultimo august

Arbejdsgruppe

Orientering af bestyrelser for LCH, Suldrup Skole, og Kilden Børne- og Ungeunivers om rammer og proces for undersøgelsen

Primo oktober

Arbejdsgruppe

Analyseudkast drøftes med bestyrelser for LCH, Suldrup Skole og Kilden Børne- og Ungeunivers

Ultimo oktober

Arbejdsgruppe

Beskrivelse af de fremtidige scenarier jf. kommisoriet færdiggøres.

4. november

BFU

Behandling af forslag til fremtidige scenarier for LCH

19. november -
14. januar

Høringsberettigede

  • Bestyrelser
  • MED udvalg
  • Handicapråd


Høring i 8 uger (såfremt forslaget indeholder scenariet omkring flytning af nuværende tilbud)

Efter de 8 ugers høring skal der være mindst 4 uger inden beslutningen træffes

Februar

BFU

Behandling af forslag i fagudvalg

Februar

ØK

Behandling af forslag i økonomiudvalg

Februar

BY

Politisk beslutning

1/8-2021


Ændring træder i kraft




Resume

Sagen afgøres i: Børne- og Familieudvalget.


Som et supplement til analysen vedr. en fremtidig bæredygtig placering af Læringscenter Himmerland, der blev behandlet på seneste udvalgsmøde, er der udarbejdet en beskrivelse af alternativer til en opretholdelse af Læringscenter Himmerlands F-spor. Beskrivelsen peger overordnet på, at såfremt der træffes politisk beslutning herom, vil det være muligt at tilvejebringe pladser til eleverne på F-sporet i tilbud udenfor kommunen. Den supplerende beskrivelse fremlægges hermed til udvalgets drøftelse, hvorefter den vil blive eftersendt den resterende analyse, og dermed indgå som en del af høringsmaterialet ift. den endelige beslutning om tilbuddets fremtidige placering.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget og Børne- og Familieudvalget tager orienteringen til efterretning.  

Beslutning fra Sundhedsudvalget, 1. december 2020, pkt. 133:

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Fælles Indsats og corona

Under nedlukningen af kommunens skoler og dagtilbud i foråret (fra uge 11 - 2020) blev der ikke afholdt Fælles Indsats møder. Op til uge 16, hvor skoler og dagtilbud genåbnede, meldte Familie - og handicapchef Niels Sandemann og børn- og ungechef Lene Hvilsom Larsen ud, at der igen skulle afholdes Fælles Indsats møder, med særlig prioritering af de sårbare børn/familier der vurderedes at have størst behov for et FI-møde ovenpå nedlukningen. Det var i starten med omlagt drift, således at nogle af møderne blev afholdt som delvist virtuelle møder, for at mindske risikoen for smittespredning.

Siden uge 20 har Fælles Indsats været i gang igen på fuld kraft med fysisk fremmøde fra fagpersonerne i FI-teamene. Dette naturligvis med overholdelse af sundhedsstyrelsens anbefalinger.

Børn i Fælles Indsats

Der er siden projektets opstart afholdt langt over 700 FI-møder, hvoraf langt størstedelen af møderne er med deltagelse af barnets forældre:


Siden medio februar 2019 - hvor der blev iværksat en mere detaljeret registrering af FI-aktiviteter – har 177 børn været på Fælles Indsats møde. Anslået afsluttes omkring 70% af FI-forløbene uden yderligere indsats.

Halvårlig status til fagudvalgene om Fælles Indsats

Det er i styregruppen blevet besluttet, at den halvårlige status til politiske udvalg fremover bliver fordelt således, at forårets status kommer til at indeholde status ift. målopfyldelse, idet der kan indgå helårstal fra det forgangne år. Efterårs-status (som denne) vil fremover indeholde en mere kvalitativ status på forskellige parametre. Ændringen er lavet for at kunne give de politiske udvalg en meningsfuld status både forår og efterår.

Således indeholder denne status både resultatet af en kort spørgeskemaundersøgelse blandt skolerne om målgruppeændringen, der trådte i kraft i 2019, samt en tilfredshedsundersøgelse blandt de forældre der siden opstart af Fælles Indsats har deltaget i FI-forløb med deres barn.


Evaluering af målgruppetilpasning på skoleområdet

I 2. halvdel af 2018 blev Fælles Indsats udrullet på skoleområdet, hvor kriterierne efter en intern evaluering i foråret 2019 blev justeret, så familier til børn med en eksisterende PPR-sag også kunne tilbydes et FI-forløb. Målgruppetilpasningen trådte i kraft ultimo september 2019.

Herunder resultat af evalueringen hvor alle skoleledere i efteråret 2020 er blevet spurgt om deres oplevelse efter målgruppetilpasningen. Samtlige skoleledere fra almenområdet i Rebild Kommune har besvaret undersøgelsen.


Spørgsmål 2 – Hvilken forskel har det gjort?

På dette spørgsmål svarer kun de skoleledere, der svarede bekræftende på første spørgsmål. Opsummeret er alle tilkendegivelserne positive; bedre forebyggelse og mere samskabelse; mere forberedte møder; mindre sager bliver ikke for store; målrettet indsats tidligere, mulighed for at give FI forløb til flere børn; at mere vægtige sager kan tages op. (Se bilag for svarene i deres fulde længde)

Spørgsmål 3 - Kommentarer om oplevelsen af målgruppejusteringen

Her nævner to, at de endnu ikke har gjort sig erfaringer; to henviser til deres besvarelse under spørgsmål to og fire svarer positivt; at det er en god justering og at der kommer større fokus på den fælles indsats. (Se bilag for svarene i deres fulde længde)

Konklusion:

Samlet set giver alle skoleledere, fra skoler der har gjort brug af målgruppeændringen, udtryk for, at det har været en meningsfuld justering, som giver mulighed for at understøtte flere børns / familiers trivsel.

Forældre-tilfredshedsundersøgelse

Styregruppen for Fælles Indsats har op til denne status valgt at undersøge tilfredsheden med Fælles Indsats blandt de forældre, der har modtaget et Fælles Indsats forløb. Tidligere har der været evalueret på, hvordan kommunens fagfolk samarbejdede om indsatsen. Dette fyldte i projektets opstart meget, idet fagfolk begyndte at samarbejde på nye måder.

Tilbage stod dog det måske vigtigste spørgsmål – bidrager indsatsen til at børnene kommer til at trives bedre? Og oplever familien sig bedre rustet til at håndtere deres udfordringer efter et forløb med Fælles Indsats? Det har vi forud for denne status valgt at spørge forældrene om.


Spørgsmål 1:

71% af de forældre der har svaret vurderer, at deres barn trives bedre eller meget bedre nu end inden Fælles Indsats forløbet. Knapt 27% af forældrene vurderer, at barnets trivsel er uændret, og hos 3,3 % (3 familier) vurderer familien, at barnet trives dårligere eller meget dårligere nu end før FI-forløbet.


Spørgsmål 2


Her oplever knapt 68% af forældrene sig bedre rustet til at håndtere udfordringerne, og for 32 % vedkommende oplever de sig ikke bedre rustet.


Spørgsmål 3:


Her svarer 31,2% at de har modtaget anden hjælp end FI-møder til at hjælpe barnet og familien. Det svarer meget godt til de tilbagemeldinger FI teamene løbende har givet, hvor de har estimeret, at i 70% af forløbene er Fælles Indsats tilstrækkeligt til at håndtere problematikken og vende udviklingen for barnet og familien.


Spørgsmål 3a - Hvilken anden hjælp har du/I modtaget til håndtering af udfordringen? (26 svar)

Under dette spørgsmål har de familier, der har modtaget anden hjælp end fra Fælles Indsats, haft mulighed for at skrive hvilken anden hjælp de har fået.

Af de 26 svar har 11 familier fået anden hjælp fra PPR, tre har fået ICDP forløb og andre tre har været i Familiehuset. De resterende besvarelser fordeler sig på andre tilbud eller udredning (kan ses under overblikket på side 9 i vedlagte bilag)


For de familier der har besvaret dette spørgsmål (3a) har Fælles Indsats ikke været tilstrækkelig støtte til familien, der derfor er blevet hjulpet videre til anden indsats. Udfordringerne har tilsyneladende haft en karakter, der ikke kunne håndteres i Fælles Indsats. I de tilfælde hjælper FI-teamene gerne familien videre til en indsats, der i højere grad kan imødekomme behovet.


Spørgsmål 4


Samlet set er styregruppen meget tilfredse med ovenstående undersøgelsessvar fra forældre, der har deltaget i FI-forløb. Mere end 70% oplever at deres barn trives bedre nu end før deres FI-forløb, og hos godt 30% har Fælles Indsats ikke været tilstrækkeligt, hvorfor de er blevet henvist til anden hjælp. Man kunne formode, at de knapt 25% af forældrene der ikke kan anbefale et FI-forløb, er nogle af dem hvor familiens behov for støtte var større end FI (den tidligt forebyggende indsats).


Spørgsmål 5 - Hvad er det mest positive du/I tager med jer fra forløbet med Fælles Indsats?


Der er indkommet 70 kommentarer til spørgsmålet, så for overskuelighedens skyld har vi grupperet kommentarerne, i de centrale temaer som besvarelserne primært placerer sig i, med et eksempel på besvarelse under hvert tema (se bilag for flere forældre-besvarelser):


Føler os taget alvorligt, anerkendt og lyttet til

  • ”At blive hørt og anerkendt med de frustrationer som det har givet, og ikke mindst at vi har fået et barn der trives godt”


Har fået nye vinkler / andre øjne på problemet

  • "At vi fik andre øjne på vores problem og fik en fælles vej at gå"


Har fået konkrete værktøjer til håndtering af problemet

  • ”Vi fik nogle rigtig gode råd til at håndtere konkrete situationer (…) Det var meget kompetente personer i teamet, og det hele foregik meget uformelt i god dialog og samtidig professionelt”


Opnåelse af en fælles problemforståelse og fælles handling

  • ”Fælles forståelse for ens barn, nye tiltag, gode ideer og ikke mindst opfølgende snakke bagefter. Stor ros herfra”


At det har virket

  • ”At vores datter er meget mere glad”


Sammenfattende kan vi konstatere, at bestræbelserne på at yde en anerkendende, respektfuld og helhedsorienteret indsats tilsyneladende giver forældre nye handlingsveje, og skaber fælles forståelse for opgaven.


Spørgsmål 6 - Kan du/I give os et godt råd til forbedring af Fælles Indsats?


Der er indkommet 57 kommentarer til spørgsmålet, så for overskuelighedens skyld har vi også her grupperet kommentarerne, i de centrale temaer som besvarelserne primært placerer sig i, med et eksempel på besvarelse under hvert tema samt styregruppens kommentar (se bilag for flere forældre-besvarelser samt mere uddybende besvarelse fra styregruppen) :


Opfølgning

  • ”Mere opfølgning og overlevering ved skift af voksne”

Kommentar fra styregruppen: Når de fem FI møder, der er i et FI-forløb ikke er nået, har familien ved behov altid mulighed for et opfølgende FI-møde. Der vil fremover sættes fokus på, at forældrene orienteres om dette ved afslutningen af FI-forløb.


Udskiftning blandt fagfolk

  • ” Vi har haft to møder og det var ikke samme fagfolk der deltog på møderne. Det synes vi var rigtig ærgerligt og vi brugte meget tid på at gennemgå det vi talte om gangen før. Hold det til samme gruppe af fagfolk når det vedrører samme barn og sag”

Kommentar fra styregruppen: Arbejdsproceduren er nyligt blevet ændret, således at der ved akut opstået sygdom i FI-teamet ikke nødvendigvis indsættes en vikar, som vil være ny i pågældende FI-forløb. I de tilfælde vil FI-teamets øvrige medlemmer - som proceduren er nu - afholde FI-mødet, så der ikke bliver unødvendige skift at forholde sig til for forældre og skole / dagtilbud.


Følte sig ikke set / hørt

  • ”Lyt noget mere til forældrene, de må formodes at kende deres barn bedst”

Kommentar fra styregruppen: Møder i Fælles Indsats afholdes efter Signs of Safety metoden, hvilket burde sikre en struktur på mødet, hvor forældreinddragelsen er høj. Vi skal være opmærksomme på - ydmyge overfor - at der i enhver sag er flere perspektiver, og de forskelligheder skal FI-teamet sammen med forældre og fagpersoner finde en fælles vej i. Dette vil der blive yderligere fokus på i FI-teamenes faglige sparring fremover.


Ressourceforbrug

  • ”Det er vigtigt med det rigtige fagpersonale. Vi havde brug for hjælp fra psykolog og ikke socialrådgiver og sundhedsplejerske.”

Kommentar fra styregruppen: Styregruppen træffer snarest muligt beslutning om muligheden for at frakoble en faggruppe fra FI-teamet efter det første FI møde, i de tilfælde hvor problematikken ikke relaterer sig til pågældende fagområde.


Sammenfattende kan vi konstatere, at Fælles Indsats hjælper rigtig mange børn og deres familier, idet forældrene vurderer, at 71% af børnene trives bedre efter FI-forløbet. Samtidig ser det ud til, at de familier der har brug for hjælp udover Fælles Indsats, bliver hjulpet videre til anden hjælp. Forældrenes tilbagemeldinger om hvilke positive ting de tager med sig fra FI-forløbet indikerer, at forældrene føler sig anerkendt og lyttet til, og at forældrene oplever, at møderne i Fælles indsats giver nye vinkler på udfordringerne og konkrete værktøjer til i samarbejde med dagtilbud / skole at gøre noget anderledes. På baggrund af undersøgelsens resultater vil styregruppen foretage nogle justeringer i indsatsen - blandt andet hvad angår personaleressourcer og konsistens ift. teamets fagpersoner.

Resume

Sagen afgøres i: Sundhedsudvalget og Børne- og Familieudvalget


Der afgives halvårlig status på Fælles Indsats i Sundhedsudvalget og Børne- og Familieudvalget. Statusrapporten er i sin helhed vedhæftet som bilag.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget tager orienteringen til efterretning



Sagsfremstilling

Overordnet er sagerne valgt ud fra følgende kriterier:

- Sagsudsnittet fordeles repræsentativt fra alle rådgivere
- Sagsudsnittet fordeles mellem de respektive foranstaltningstyper
- Sagsudsnittet fordeles mellem nye og løbende foranstaltninger

Det kvalitative ledelsestilsyn i børne- og ungesager foretages ud fra Deloittes skabelon.


Kvalitativt ledelsestilsyn i Center Familie og Handicap på socialområdet 4. kvartal 2020

Det primære fokusområde i 4.kvartal 2020 er afgørelser og serviceniveau. På socialområdet er der udvalgt 10 sager.

Afgørelser og serviceniveau

I alle 10 sager er der truffet afgørelse om en foranstaltning eller børnefaglig undersøgelse. De børnefaglige undersøgelser der er færdiggjort, er alle udarbejdet rettidigt dvs. inden for 4-måneders fristen. I 8 ud af 10 sager er afgørelsen god og tydelig. I 1 af de 10 sager er afgørelsen mindre konkret, og i 1 af de 10 sager mangler der en afgørelse.

I 5 ud af 10 sager er børnesamtalen ikke registreret inden der er truffet afgørelse dvs. det fremgår ikke tydeligt, hvorvidt barnet er inddraget, inden der træffes afgørelse. I 2 ud af de 5 sager er barnet/den unge dog hørt i forbindelse med den børnefaglige undersøgelse.

Der er foretaget rettidig opfølgning i alle de sager, hvor der er iværksat foranstaltninger, ligesom kommunens serviceniveau er fulgt i alle 10 sager.

Opmærksomhedspunkter

På baggrund af dette ledelsestilsyn vil der blive øget fokus på de lovgivningsmæssige rammer herunder journalføring og partshøring. Der samarbejdes dog med borgerne i alle sagerne, ligesom borgerne inddrages i sagsbehandlingen, hvorfor der i nogen grad er tale om en administrativ mangel.

Dette ledelsestilsyn foranlediger, at vi stiller skarpt på de mangler der forefindes, og at der ligeledes rettes op på dette hurtigst muligt via tæt sparring og opfølgning med rådgiverne. Der vil i særdeleshed være fokus på inddragelse af barnet, således vi sikrer, at selvom en samtale med barnet ikke kan finde sted, vil barnets holdning til en påtænkt afgørelse altid søges tilvejebragt.


Kvalitativt ledelsestilsyn i Center Familie Handicap på børnehandicapområdet 4.kvartal 2020

Det primære fokusområde i 4. kvartals ledelsestilsyn 2020 er henholdsvis afgørelser og serviceniveau. På børnehandicapområdet er der udvalgt 5 sager. Sagerne er udvalgt tilfældigt med en sag fra hver rådgiver i børnehandicapteamet.

Der er indsatser jf. SEL § 52.3.2 - aflastning, SEL § 52.3.3 – familiebehandling, SEL § 52.3.6 – kontaktperson, SEL § 41- handicapkompenserende merudgifter, SEL § 42 - Tabt arbejdsfortjeneste

Afgørelser

Der er i alle sager tale om ajourførte og aktuelle afgørelser.

Serviceniveau

Serviceniveau anses for overholdt i alle sager.

Opmærksomhedspunkter

Der er i de udvalgte sager ikke fundet fejl eller mangler af betydning for borgerens retssikkerhed.

Resume

Sagen afgøres i: Børne- og Familieudvalget.

Der laves ledelsestilsyn hvert kvartal. I forlængelse af den overordnede Plan for ledelsestilsyn i CFH Myndighed (se bilag), udarbejdes det kvalitative ledelsestilsyn på social- og børnehandicapområdet med kontrol af i alt 15 sager - 10 på socialområdet og 5 på børnehandicapområdet. Ledelsestilsynet er foretaget medio november.

Ledelsestilsynet har denne gang særligt fokus på afgørelser og serviceniveau.


Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0