Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Resume

Sagen afgøres i: Arbejdsmarkedsudvalget, Sundhedsudvalget, Børne- og Familieudvalget, Teknik- og Miljøudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget

Alle fagudvalg behandlede i maj i år tids- og procesplan for revidering af kommunens handicappolitik med henblik på at få gjort den mere handlingsorienteret og levende med indsats og ansvar fra alle kommunens fagområder.Sidenhen har der i september i år været afholdt interessentmøde for lokale handicaporganisationer, pårørende, råd og nævn samt byrådspolitikere og relevante fagpersoner fra organisationen. Formålet med interessentmødet var gennem drøftelser at få input til handlinger og indsatser som kunne bidrage til en mere handlingsorienteret og levende politik der bidrager til en oplevelse af, at Rebild Kommune, blandt handicappede, opleves som tilgængelig og rummelig med lige rettigheder og muligheder for alle.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at fagudvalget overfor Økonomiudvalg og Byråd indstiller, at den nye Børne- og ungepolitik godkendes

Økonomi

Der er ingen økonomiske- eller bevillingsmæssige konsekvenser

Sagsfremstilling

Rebild Kommune skal have en ny sammenhængende Børne- og ungepolitik.

Børne- og ungepolitikken er blevet til i et tværfagligt samarbejde mellem Center Børn og Unge, Center Familie og Handicap, Center Arbejdsmarked og Borgerservice samt Center Sundhed, Kultur og Fritid.

Politikken er udarbejdet på baggrund af en proces, som har involveret alle elevråd, Ungerådet, repræsentanter fra forskellige andre råd, forældre, medarbejdere, ledere og politikere.

Sammen har de på en fælles temadag sat deres aftryk og været med til at skabe en fælles Børne- og ungepolitik med engagement, ejerskab og følgeskab. Alle deltagere fra temadagen har haft arbejdsgruppens sammenskrivning af input fra temadagen til gennemsyn, og har derfor på et tidligt tidspunkt i skriveprocessen haft mulighed for at komme med yderligere input til politikken.

Børne- og ungepolitikken sætter en fælles retning for alle, der har med børn og unge at gøre i Rebild Kommune. Den udstikker de overordnede rammer for vores daglige arbejde, så både borgere og medarbejdere ser kommunens indsatser på børne- og ungeområdet som del af en helhed. På denne måde skal politikken medvirke til at skabe sammenhæng mellem vores tiltag og højne kvaliteten i børnenes og de unges dagligdag. Dens succes skal først og fremmest måles på, om vi formår at omsætte ordene til handling og tænke den ind som en naturlig del af hverdagen.

Politikken folder sig ud i fire fokusområder, som sammen sætter retning for dialog og handling både centralt og lokalt. Disse er følgende:

· Børn og unges stemme

· Fællesskaber der rummer

· Leg, lær og skab!

· I bevægelse

Fokusområderne er alle brikker i puslespillet, som bidrager til at skabe det gode liv for børn og unge.

Udkastet til en ny Børne- og ungepolitik har nu været sendt i høring. Høringssvarene er vedhæftet og forsøgt imødekommet i den sidste revision af politikken.

Der er indkommet 22 høringssvar fra medarbejderudvalg samt forældrebestyrelser i daginstitutioner, skoler og PPR. Hovedparten af høringssvarene er indsendt af daginstitutionsområdet.

Der er generel tilfredshed med udkastet til Børne- og ungepolitikken. Høringssvarene har dog givet anledning til mindre ændringer i politikken, som hovedsageligt vedrører trivsel og mere fokus på 0-6 årige. Derudover nævnes det, at politikken er for overordnet, og der savnes konkrete anvisninger på tiltag og handlinger. Når politikken er politisk godkendt, vil der blive fremlagt en implementeringsplan, således at politikken lokalt kan udmøntes i handleplaner. Endelig er et gennemgående tema i høringssvarene, at der bør være overensstemmelse mellem politikkens visioner og ressourcetildelingen. 

Vedlagt dagsordenen er det udkast til politikken, som har været i høring inkl. forvaltningens rettelser indsat som kommentarer i pdf'en. Vedlagt er desuden den reviderede politik, hvor alle rettelser er indarbejdet i politikken.

Resume

Sagen drøftes i Børne- og familieudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget, Sundhedsudvalget, Kultur- og fritidsudvalget, samt økonomiudvalget og afgøres i Byrådet.

Ny Børne- og ungepolitik har været i høring og er revideret på baggrund heraf.

Beslutning

Drøftet

Sendes til orientering i Børne- og Familieudvalget samt Uddannelsesrådet.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Arbejdsmarkedsudvalget drøfter kvalitetsrapporten og sender sagen til orientering i Børne- og Familieudvalget samt Uddannelsesrådet.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0